Analyse af Svend Åge Madsen: Gid

Oprettet: 17.02.2017 - 16:51

SMS-novellen ”Gid” af Svend Åge Madsen handler om en dobbeltgænger som prøver at få skabt kontakt med sin dobbeltgænger, som er modtageren (mig i dette tilfælde). Novellen indeholder nogle få typiske genretræk for SMS’er herunder bl.a. måden SMS’erne indledes samt afsluttes på, eksempelvis indledningen: ”Hej. Jeg er så…” og manglen på en afslutning/hilsen.

De indledende to beskeder bærer præg af høflighedsprincippet. Det atypiske ged denne SMS-novelle er at kontakten kun er ensidigt. Normalt er der to kontaktpersoner der fører en samtale, her er der kun én person som skriver uden af få svar.

Sproget i novellen er også meget atypisk for genren idet den ikke indeholder nogle afvigelser fra retskrivningsnormen både mht. til skrivemåde, forkortelser samt sætningsopbygning. Det er formelt sprog, uden slang og det daglige talesprog som ellers kendetegner SMS-genren.

Som sagt er der kun en person, som fremgår i denne ’samtale’, nemlig dobbeltgængeren. Han virker mystisk og meget kontaktsøgende Han er samtidig også nysgerrig, da han indstillet på at skulle finde frem til hvem hans dobbeltgænger er. Han er dog ikke fysisk tilstede, men kun over sms-beskeder, som er en mere psykisk form for tilstedeværelse. I novellen er der tale om to former for miljø. Modtageren befinder sig i ét og dobbeltgængeren befinder sig i et andet miljø, som er et form for åndeligt spejlbillede, som befinder sig på den anden side af jorden ”Et slags åndeligt spejlbillede et andet sted på jorden”. I sms-novellen er temaerne præget af uvished og mystisk. Der er en skygge af en selv, men man kender ikke personligt til hinanden. Uvisheden træder frem i dét, at man ikke er sikker på at denne dobbeltgænger findes.

Ethvert individ har en dobbeltgænger på den ene eller anden side af jorden, eller i et helt tredje miljø. Man har et åndeligt sammenspil med et andet individ, som man måske har kendskab til og følger personen som en skygge. Ifølge værket er der en form for forbindelse imellem dobbeltgængeren og en selv, selvom man måske er helt klar over det.