Når den prisvindende canadiske digter Anne Carson rammer det danske land i denne måned, er det med et følgeskab af fortidige helte og heltinder. Både den græske tragedieheltinde Antigone og historieskriveren Herodot er med i selskabet, for slet ikke at nævne, Brecht, Beckett og Hegel. Men hvad laver de gamle damer og herrer i en nutidig digters selskab? Og hvad laver Carson i Danmark?

Jo, for nu at starte bagfra, så er Carson i Danmark for at læse op på Lousiana Litteraturfestival, som finder sted fra d. 23. til den 26. august. Dertil udkommer en oversættelse af hendes grafiske elegi (sørgedigt) 'NOX' på forlaget Basilisk d. 23. august. 'NOX' er det tredje værk af Carson, der oversættes til dansk og det er der en grund til, for Carson kan noget med sproget, fortællingen og særligt, historien. På sin helt egen måde, sætter Carson fortidens stemmer i scene og indleder dialoger med afdøde forfattere og fiktive figurer.

Det er f.eks. tilfældet i 'Vandveje' fra 1995 og 'Selvbiografi i rødt' fra 1998, der begge blev oversat til dansk i 2001. Her interviewer canadieren blandt andre to antikke græske digtere, Mimnermos fra Kolofon og Stesichoros fra Himera (begge ca. 600 f.kr.), som dermed indgår i øjenhøjde med fortællingens andre og nutidige stemmer. Carson er professor i klassisk litteratur og underviser til dagligt i græsk litteratur. Men der er mere til hendes historiske nørderi end som så. Hendes poesi åbner et rum, hvor tiden er midlertidigt ophævet og giver liv til de fortidige stemmer på en måde, der udfordrer vores fornemmelse af tid og historie.

Senest i 'Antigonick', der udkom tidligere i år og er digterens frie oversættelse af den klassiske tragedie 'Antigone'. Her omskriver Carson replikkerne, så karakterene synes at have vores tids bevidsthed. Hør blot korets påmindelse til Antigone om hendes uheldige skæbne i den nye udgave af Sofokles' antikke tekst:

 kor:                               you´re clumsy

it´s true                        clumsy as your

father                           remember how Brecht

had you do the whole play with a door strapped

to your back.

 Antigone svarer: Oh I don´t want to talk about him or him or him (…)

Koret advarer, tragedien tro, Antigone om den arvelige tragiske klodsethed i hendes familie. Sofokles' berømte tragedie handler om Ødipus' datter Antigone der gør oprør imod sin onkel Kreons magtmisbrug og den tragiske skæbne, der forfølger deres familie. I 'Antigonick' genkender man uden problemer originalen, men Carson opdaterer figurerne og præsenterer en oversættelse på poetisk og filosofisk frihjul. I sin frie fortolkning indskriver hun vores og Antigones kulturhistorie i figurens selvbevidsthed. Den tyske digter og teatermand Bertolt Brecht opsatte nemlig sin version af 'Antigone' i 1948 og i Carsons version tilføjes Brechts fortolkning af tragedien helt naturligt Antigones bevidsthed. Antigone kender nu  "sin egen" historie, den begrænser sig ikke til et afsæt i antikken og en landing i nutiden, men udgør en form for transhistorisk bevidsthed om de mellemliggende 2500 år. 'Antigonick' italesætter mellemtiden og giver derved historien en krop. I sin levendegørelse af Antigonefigurens kulturhistorie giver Carson dermed både liv til figuren og til vores fælles historie.

Men kan det overhovedet kaldes en oversættelse? Det kan læseren selv bedømme ved at begive sig til Louisiana den 24. august. Her vil Carson selv og en række danske digtere læse op af 'Antigonick'. Og helt kedeligt kan det ikke blive, for Carsons lærde bastard er både smuk og sjov, hvilket i øvrigt også gælder for de illustrationer, der pryder værket.

I 'NOX', der som nævnt udkommer på dansk dagen før Carsons optræden på Lousiana, er tilstedeværelsen af fortidens stemmer af en noget anden personlig karakter. Værket handler om Carsons bror, der i 2000 døde i København. I 'NOX' behandler Carson sorgen og tabet i et forsøg på, som hun selv siger, at forstå hvad historie betyder. Historie er, forklarer hun, "at spørge" og hun ønsker at spørge til sin døde bror. Med muligheden for at spørge, fortsætter Carson, opdager man også, at man har overlevet, det man spørger til. Derfor må man også bære historien med sig, eller finde en form den kan passe ind i. Det gør Carson bl.a. ved igen at høre de fortidige stemmer. Her er det historieskriveren Herodot, der citerer en af sine forgængere:

He makes out of myrrh an egg as big as he can

carry. Then he testes it to see if if he can carry it.

After that he hollows out the egg and lays his

father inside and plugs up the hollow. With father

inside the egg weighs the same as before. Having

plugged it up he carries the egg to Egypt to the

temple of the sun.

Herodots beskrivelse af den hellige fønix, er her en allegori for historien. Man bærer det man har overlevet og kommer af. Som Carsons udgave af Antigone, der helt konkret bærer en dør fastspændt på sin ryg en hel tragedie igennem. I 'NOX'  er det Carson selv der værket igennem forsøger at skabe en poesi, i hvilken hun kan bære tabet af sin bror. Det er ret rørende.

Historie er i Carsons fremstilling, at spørge, at bære og hvis man er heldig finde døre ud i lyset. Denne tur går hos hende gennem en poesi, hvor tiden er midlertidig suspenderet, hvor fortidens stemmer taler og hvor nutiden taler med. Det gør den som nævnt også på Lousiana i slutningen af denne uge, hvor man i det særlige strålende Nordsjællandske lys, selv kan høre Carson læse op.

Af Christina Marie Jespersen.