Hvorfor læser du skønlitteratur? Er du medlem af en læsekreds eller af en virtuel læseklub? Det er nogle af de vigtige spørgsmål, jeg håber, I har tid og lyst til at svare på.
Hvorfor spørger jeg?
Jeg er specialeskrivende på Litteraturhistorie ved Aarhus Universitet. Mit speciale handler netop om læseoplevelser, og om hvad der påvirker den enkelte læsers læseoplevelse. Spørgeskemaundersøgelsen kommer til at udgøre en vigtig del af mit analysegrundlag - og jeg håber på at få rigtig mange gode, spændende og forskellige svar fra jer læsere. For det er jo jer, det hele handler om!
Det ville derfor være en stor hjælp, hvis I vil tage jer tid til at svare på mine spørgsmål.
Klik her for at besvare spørgeskemaet
Hvis du har spørgsmål, kan jeg naturligvis kontaktes her på Litteratursiden.
Er du bibliotekar?
Send endelig linket videre og fortæl jeres læsekredsmedlemmer om undersøgelsen!
Venligst
Maria Louise Christensen
smag på bøgerne – en bid om dagen