En af Litteratursidens nye ambassadører blogger om at have forladt Facebook og i stedet have genfundet lysten til at blogge.

Det er nu over 2 måneder siden at jeg deaktiverede min profil på Facebook.
Indtil videre går det jo godt. Jeg troede ellers at jeg ville få rastløse fingre,
men i stedet fandt jeg mig selv foran tastaturet, i gang med at blogge. Hvor
har jeg savnet at blogge! Der er ikke megen lyd fra kommentatorer og lign.
men det bekymrer mig for en gang skyld ikke.

Hvad er der så sket, siden jeg lukkede døren for næsen af F? Jo. Jeg har
fået glæden ved at skrive, igen. Det har resulteret i 2 noveller. Nu må vi se
hvad der sker med dem. I første omgang blev de til  under en skrive-rus.
Det kan være, deres mission var at bryde isen, og intet mere.

Jeg fik i øvrigt en sød mail fra en digter. Jeg fik faktisk 2 mails. De kom fra
hver deres digter. Den ene viste interesse for min blog, – hun kom til at
tænke på en udenlandsk blogger, ‘A livreira Anarquista‘, en boghandler,
som hun ville anbefale mig, at kigge ud. Jeg kan ikke forstå sproget på den
udenlandske boghandlers blog. Men digteren fortalte mig, at boghandleren
ofte postede de dialoger, som vedkommende havde med kunder i sin butik.
Fatter jeg ikke hvad boghandleren skriver, nyder jeg til gengæld billederne
på Livreira Anarquistas blog og tænker, – Gad vide hvad jeg kunne skrive om,
hvis jeg var anonym?

Det klør i fingrene, indrømmet. Hvis jeg nu skrev under en Linda eller Susanne,
så ville denne blog tage en helt anden drejning, – ikke at jeg ville være lige så
opfindsom som Bitterfissen. Men som det er nu, vil der altid være en smule
censur til stede.

Den anden digter spurgte hvordan jeg havde det med at forlade Facebook.

- Fantastisk!

Det var måske ikke lige det jeg skrev til ham. Jeg fortalte ham, at alt var en illusion,
derinde. Jeg troede at jeg skrev med andre og for andre. I virkeligheden, skrev jeg
kun for mig selv og med mig selv. Det er ikke det jeg forbinder med et socialt medie,
som Facebook. Så nej, jeg savner det ikke. Er på en eller anden måde nærmest befriet.
Det eneste ‘men’: Jeg får ikke så megen viden om forfatterne; hvilken bog han eller hun
nu har fået anmeldt eller skrevet eller trykt i et nyt oplag. Det kan jeg faktisk godt savne.