Bibliotekerne skaber fællesskaber om litteratur

Oprettet: 12.04.2016 - 11:15
Tranbjerg bibliotek

At skabe møder mellem mennesker med litteraturen som omdrejningspunkt er en kerneopgave for biblioteket og en essentiel del af bibliotekets identitet. 

I dag kan de fleste mennesker selv både søge og finde materialer. Bliver bibliotekaren så overflødig, kunne man fristes til at spørge? Nej, for så er der netop tid til for alvor at sætte fokus på formidlingen af og mødet om indholdet, for lige præcis det, gør bibliotekerne til noget andet end Saxo, Mofibo og Bilkas bogafdeling. I modsætning til de kommercielle spillere, skal bibliotekerne sætte en ære i ikke at ligne en butik, hvor salgstallet er det afgørende. Den gode formidler kan få folk til at opdage det, de ikke vidste, de savnede og inspirere dem til at læse nogle af de mange gode bøger, som ikke er på bestsellerlisterne. Vi går nemlig nemt glip af stærke læseoplevelser, når vi får øje på nogle bestemte bøger og overser andre. På Litteratursiden oplever vi større og større efterspørgsel på emnelister og lister med ”noget der ligner” et bestemt forfatterskab, hvor hver enkelt bog på listen er håndplukket af en bibliotekar.

Mens der ikke skabes fællesskaber mellem mennesker ved bogøen i Bilka, har bibliotekerne et fantastisk potentiale som fascilitator af samtaler om litteratur og møder mellem mennesker i det fysiske bibliotek. Lige præcis skønlitteraturen gør os klogere på livet og styrker vores forståelse for andre mennesker, og den giver os rum til fordybelse og meningsfulde samtaler. Biblioteket er skræddersyet til at være det sted, hvor disse meningsfulde samtaler og møder kan foregå. For biblioteket har nemlig indholdet, troværdigheden, rammerne og ikke mindst mennesker, der ikke blot er på vej ud så hurtigt som muligt, som i Bilka.

Den digitale udviklings betydning for litteraturen
Bibliotekernes litteraturformidling må hele tiden udvikles i takt med ændringerne på bogmarkedet. Den digitale udvikling har, sammen med stadig flere litterære eksperimenter, betydet at litteratur ikke kun findes i bøger.  Sms-noveller, litterære apps, og digital litteratur eksisterer side om side med bøgerne. Samtidig er der markante ændringer i det litterære kredsløb. En forfatter kan i dag blot med et enkelt klik sende teksten ud til læseren, og derudover lever nogle former for litteratur, f.eks. digital litteratur, kun i små lukkede kredsløb. Bibliotekerne bør også vurdere og synliggøre denne litteratur for brugerne.

Samtidig bliver det stadig vanskeligere for folk at navigere og frasortere i den mere og mere komplekse informationsstrøm på nettet, hvor enhver kan publicere. Her har biblioteket også en vigtig opgave i forhold til at hjælpe med at filtrere den megen information. Ikke mindst i en tid med flere og flere selvudgivelser er bibliotekerne dem, der kan hjælpe folk med at skelne mellem skidt og kanel. Bibliotekaren bliver samtidig i stigende grad en kurator, som i samarbejde med forfatterne og andre aktører på litteraturområdet bringer værkerne i spil via forskellige digitale platforme i biblioteket og ofte med en eller anden grad af interaktion mellem borger og værk som for eksempel i de litterære makerspaces.

Biblioteket som mødested
Biblioteket har potentialet for at blive et mødested med både puls, kant og troværdighed og rammerne til at skabe samspil mellem den digitale litteraturformidling og formidling i det fysiske rum. Masser af biblioteker eksperimenter med både form og indhold i formidlingen i disse år, og det måtte endnu flere biblioteker gerne gøre!

Selv om biblioteket skal rumme en bred vifte af tilbud, skal der aldrig skrues ned for litteraturen. Her skal være mulighed for både hurtig inspiration og fordybelse, og her skal skabes nye koncepter for litterære arrangementer, læseklubber og debatter i samarbejde litterære aktører. Og gerne med både den aktuelle fysiske bog og ebogen inden for rækkevidde. Samtidig skal man ikke undervurdere det helt traditionelle forfatterarrangement hvor forfatteren møder læsere. Læs brugerreportagen fra et arrangement med Carsten Jensen forleden.

Det fysiske bibliotek er og skal fortsat være det sted, hvor folk går hen for at få øje på de bøger, de ellers ikke ville have opdaget, og måske mødes og deler deres læseoplevelser. Ligesom læserne går i dialog om litteratur og læseoplevelser i Litteratursidens digitale fællesskab, skaber flere og flere biblioteker møder mellem mennesker med afsæt i litteraturens uudtømmelige univers. ´

Bibliotekerne har derfor ikke en idenitetskrise, som nogle kritikere har hævdet. At biblioteker i den grad har noget med litteratur og fællesskaber mellem mennesker om litteratur at gøre kan bibliotekerne til gengæld ikke råbe højt nok om.

 Indlægget er skrevet i samarbejde med bestyrelsen for Litteratursiden op til det bibliotekspolitiske topmøde de kommende dage i Horsens, hvor politikere og bibliotekschefer sætter fremtidens bibliotek til debat.