Antikkens litteratur

Oprettet: 26.03.2016 - 16:51
Lars Ulrik Thomsen

Litteraturen er et spejl af samfundet og dets indretning. Derfor er det også nødvendigt at se på baggrunden for antikkens litteratur, dens udvikling og forandring.

 

 

 

Den litteratur vi har fra antikkens Grækenland omfatter den epoke der er knyttet til slavesamfundet. Den begyndte med de græske kongers belejring af Troja ca. 1200 år før vores tidsregning (fvt.) og sluttede med Romerrigets opståen der grundlægges af Julius Cæsar, som under en periode med borgerkrige og politisk ustabilitet bliver udnævnt som evig diktator og derefter myrdet i 44 f.v.t. (evt.).

Euripides virke ligger ca. midt i epoken fra 480-406 fvt. og i samme periode hvor den græske stat er under udformning. Derfor er det sandsynligt, at legenden om Phaeton og Euripides tragedie er et billede på de forandringer der fandt sted i det græske samfund. Fra den gamle gensordning (hvor slægtsforholdene var det afgørende) gik man over til den statslige styring af samfundet, med fælles lovgivning og lovgivende forsamling i hele det græske ørige.

Phaeton er efter min mening et sindbillede på genssamfundets undergang og fremkomsten af den nye statslige forfatning.

Phaeton bliver knust af Zeus´ lynkile da han sætter sig op imod den nye ordning.

 

PS. Euripides skrev ca. 80 dramaer, hvoraf de 18 er bevaret. Phaeton er kun bevaret i fragmenter.