I kronjydernes land

Oprettet: 18.11.2015 - 16:13
Lars Ulrik Thomsen

Litteraturen er tæt forbundet med den sociale udvikling i samfundet. Den franske revolution i 1789 åbnede op for en helt ny samfundsudvikling, hvor det var folket der kom i centrum.
Beundringen for ”den store mand” og elitedyrkelsen i almindelighed, blev afløst af brede samfundsskildringer som udsprang af oplysningstidens ideer. Hartvig Frisch har i ´Europas kulturhistorie´ skildret hvad det var der skete: ”For skønlitteraturen har 1800-tallet været en udviklings- og brydningstid; aldrig før i menneskehedens historie har bogen tilnærmelsesvis haft en så stor udbredelse; sættemaskinerne og hurtigpresserne har formået at mætte alle de krav, som demokratiet og den stigende folkeoplysning har stillet til bogproduktionen.”

Steen Steensen Blicher hører til denne tradition og han må betegnes som en af dens fornemste repræsentanter i 1800-tallets Danmark.
Gennem sine fortællinger om den jyske almue, skabte han en ny litteratur der byggede på folkets sprog, sådan som det havde udviklet sig gennem århundreder. Derfor gik Blicher også nogenlunde fri af romantikken, der særlig i Tyskland vandt stor udbredelse i første del af 1800-tallet.
Blicher fortæller tingene som de er i et godt og gedigent dansk. Derfor er hans værk også blevet stående og læses den dag i dag.
Der er, takket være fremsynede forlæggere, skabt en række udgivelser af Blicher, som forener hans fortællekunst med grafiske arbejder af en meget høj kvalitet.
Grafikere som Povl Christensen og Johannes Larsen har illustreret Blichers digte og noveller, så det er en sand fornøjelse at læse bøgerne.

Henrik Pontoppidans virke falder sammen med den folkelige og demokratiske rejsning i 1870´ernes Danmark. Som i Blichers tilfælde er Pontoppidan optaget af landalmuens liv, men nu med en ny dimension – den politiske kamp for at hævde de grundlovssikrede rettigheder. Alt det der var nedfældet i Juni-Grundloven af 1849, skulle først tilkæmpes i hårde kampe inden de blev håndgribelige realiter.
Denne del af vores historie har Pontoppidan skildret mesterligt, og derfor har hans værk blivende værdi. Vil man forstå grundlaget for den nuværende udvikling, må vi også forstå dens forhistorie.
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan han stort set bliver forbigået i skolernes undervisning og den offentlige bevidsthed. Det til trods for, at han er en af de få danske forfattere som har modtaget Nobelprisen i 1917.
Pontoppidans forfatterskab har den kvalitet, som mange andre forfattere mangler i dag. Han forstår at kæde folkets rejsning sammen med dets livsbetingelser; dvs. folket som en selvstændig kraft der kan forandre forholdene. Det er en erkendelse, som stort set er gået tabt i den nyere litteratur.
Hans evne til at rive sløret af alle illusioner, og vise de sande interesser som står bag det enkelte menneskes handlinger er prisværdig. Det gjorde ham både elsket og hadet i samtiden og er måske den dybere årsag til at han ”glemmes”.
Pontoppidan blev på mange måder forløberen for det 20. århundredes danske forfatterskaber. Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig står alle i gæld til Henrik Pontoppidan.
Han banede så at sige vejen for næste trin i udviklingen, arbejderbevægelsens indtog i litteraturen.

Med Martin Andersen Nexøs romaner blev der skabt en litteratur i verdensklasse, som fik stor betydning for de tre forfattere jeg nævnte.

Hans Kirk, lægesøn fra Hadsund og journalist ved Arbejderbladet og Land og Folk, blev en af det moderne gennembruds mænd i Danmark. Det var et socialt og kulturelt gennembrud i 1930´erne, som vi ikke kan værdsætte højt nok. Den nedbrydning af forældede normer som Pontoppidan havde startet, blev videreført af bl.a. Hans Kirk. Det nye han tilføjer traditionerne er overgangen til en højere samfundstype.
Som den franske revolution i 1789 blev forløberen for store omvæltninger, var det samme tilfældet med Oktoberrevolutionen. Den fik afgørende indflydelse på hele det 20. århundredes historie.
Hans Kirk forstod denne kvalitet, og tolkede den med både skarphed og humor i hele sit forfatterskab. Han viste på overbevisende måde hvor de fremad bærende kræfter i samfundet findes. Det kommer særlig til udtryk i hans bøger fra besættelsestiden ´Klitgaard og sønner´og ´Djævelens penge´.
Kirk mestrede også den fine prosakunst, f.eks. i sin erindringsbog ´Skyggespil´ der beskriver opvæksten i Hadsund og farmoderen ved Limfjorden. I hele Kirks forfatterskab er der en udtømmelig kilde til inspiration for forfattere, der har mod til at tænke selvstændigt; uden angst og bæven for forlæggernes krav om hurtige gevinster.

Samlet set tegner de tre forfattere; Steen Steensen Blicher, Henrik Pontoppidan og Hans Kirk et tværsnit af de seneste 250 års danmarkshistorie. Vi følger udviklingen under enevældens forfaldstid, over borgerskabets guldalder og frem til nutidens højindustrialiserede samfund.
De tre forfattere hjælper os til at forstå historiens dialektik, som ikke foregår retlinet og ubrudt, men springvis og ofte katastrofefyldt når det nye skal fødes.
Det er en stor lykke at Danmark har fostret tre så begavede forfattere som kendetegner og skildrer hver sin epoke. Det er måske ikke nogen tilfældighed, at de alle har deres rod i ´Kronjydernes land´ i det østlige Midtjylland.
Det bør vi huske og værdsætte, ved at bruge deres bøger og ved at gøre deres liv og personlige indsats til en del af vores kulturliv.

PS. Kronikken er et led i de forberedelser, som skal føre frem til udgivelsen af ´De tre kronjyder´ i foråret 2016.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Kaj Hansen

    fre, 20/11/2015 - 17:56

    Ang. De tre kronjyder.
    Nu har jeg i nogen tid gået og tænkt på det trekløver, som du, Lars Ulrik, har skrevet om, og jeg kan simpelthen ikke få Blicher passet ind i billedet. Du antyder, at de tre forfattere har rod i oplysningstiden, og det mener jeg er helt ved siden af. Oplysningstidens forfattere var groft sagt en samling overklasseløg, som for det meste beskæftigede sig med samfundsforhold på højt plan, og de havde absolut intet folkeligt over sig. Hans Kirk og Henrik Pontoppidan bevægede sig inden for det, som vi kan kalde socialrealisme. De beskriver de små kår, hvorunder mange dengang levede, hvilket oplysningstidens forfattere slet ikke nedlod sig til. Jeg ville have taget Skjoldborg, som jo også var jyde, med i stedet for Blicher, hvis forfatterskab jeg nærmest vil betegne som en slags poetisk realisme. I det hele taget har jeg undret mig over din optagethed af Blicher, idet jeg mener, at en sådan ikke falder i tråd med dine andre interesser inden for litteraturen. Men bortset fra dette, så er vi da enige om, at Blicher såvel som de to andre er store fortællere, som i hvert fald for vores generation, som stiftede bekendtskab med dem i skolen, har haft stor betydning for vores menneskesyn og sociale forståelse.

  • Lars Ulrik Thomsen

    søn, 22/11/2015 - 14:18

    Kære Kaj, du skriver bl.a.: ”I det hele taget har jeg undret mig over din optagethed af Blicher, idet jeg mener, at en sådan ikke falder i tråd med dine andre interesser inden for litteraturen. Men bortset fra dette, så er vi da enige om, at Blicher såvel som de to andre er store fortællere, som i hvert fald for vores generation, som stiftede bekendtskab med dem i skolen, har haft stor betydning for vores menneskesyn og sociale forståelse.”
    Det sidste du skriver er jo netop det afgørende, det vender jeg tilbage til.

    Jeg har lavet en disposition til ´De tre kronjyder´. Det er den første spæde start til de emner, som jeg synes den bør indeholde; men selve udformningen er ikke den endelige. Det drejer sig om at trænge dybere ind i emnet, at forstå sammenhænge som er skjult for det blotte øje.
    Min hovedtanke med bogen er, at forstå forbindelsen mellem filosofi, idéhistorie, litteratur og den faktiske udvikling, i dette tilfælde 250 års danmarkshistorie.
    Disposition til ´De tre kronjyder´:

    1. Indledning
    2. Idéhistorie siden den franske revolution
    3. Brudstykker af en landsbydegn dagbog ( i uddrag og kommenteret)
    4. Ak, hvor forandret
    5. Nattevagt
    6. Det forjættede landsbydegn
    7. Djævelens penge
    8. Skyggespil
    9. 250 års danmarkshistorie
    10. Afslutning

    Jeg henviste i mit indlæg ´I kronjydernes land´ til Hartvig Frisch. Det afsnit i ´Europas kulturhistorie´ jeg citerede fra var ´Litteratur på samlebånd´, hvor han også nævner Steen Steensen Blicher som repræsentant for almueskildringerne.
    I kapitlet før ´De nye tankers mænd´ omtaler han videnskabens betydning for samfundet. Han skriver:

    ”Videnskaben trådte i 1800-tallet frem på den demokratiske platform og hvirvledes ind i kampen om folkelig frihed og sociale reformer. Det var et gennembrud og et opgør, som spredte sig til alle åndslivets felter, og hånd i hånd dermed gik bruddet med romantikkens traditioner i litteraturen, i kunsten, i moralen.”

    Det er det som jeg mener med at bruge begrebet ´oplysningstiden´, at videnskabens rolle ændrer samfundet grundlæggende. Når jeg har valgt de tre forfattere skyldes det, at de tegner en linje i udviklingen, men andre kunne med lige så fuld berettigelse træde i stedet for dem.

  • Kaj Hansen

    søn, 22/11/2015 - 17:43

    Med den disposition, tror jeg at forstå, hvad du vil med "De tre Kronjyder", og jeg glæder mig til at se resultatet.
    Venlig hilsen og god arbejdslyst.
    Kaj

  • Lars Ulrik Thomsen

    søn, 22/11/2015 - 18:17

    Mange tak Kaj!