Litteraturen i perspektiv

Oprettet: 29.08.2015 - 12:24
Lars Ulrik Thomsen

Menneskehedens historie begyndte for ca. 10.000 år siden ved de frodige deltaer langs Eufrat og Tigris i det daværende Mesopotamien, det der i dag udgør Syrien, Irak og Iran. Det var starten på vores civilisation, og det er i det perspektiv jeg mener vi skal se på litteraturen

 

En debat der løbende har været ført her på siden er, hvordan vi opfatter litteraturen i det moderne samfund. Er det et spørgsmål om at følge de helt nye tendenser og strømninger i tiden, eller er det en vekselvirkning mellem tradition og fornyelse.

Jeg synes at klassikernes andel på litteratursiden fylder alt for lidt, og at det er med til at skabe en historieløs tid, hvor man ikke længere ser sin egen tid som en del af en lang kulturel udvikling.

H. C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen og andre stod i deres tid over for de samme spørgsmål; hvordan viderefører vi en tradition samtidig med at vi fornyr den?

Menneskehedens historie begyndte for ca. 10.000 år siden ved de frodige deltaer langs Eufrat og Tigris i det daværende Mesopotamien, det der i dag udgør Syrien, Irak og Iran. Det var starten på vores civilisation, og det er i det perspektiv jeg mener vi skal se på litteraturen. Dens frodige opblomstring i det antikke Hellas, renæssancens ridderdigtning og helte-epos og oplysningstidens kritiske litteratur.

Det er selvfølgelig store krav at stille til nutidens forfattere, men den almendannelse som var almindelig anerkendt i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede, er desværre gået i glemmebogen, til fordel for en hæsblæsende jagt på alt det nye – den nyeste genre eller den nyeste grille.

Jeg tænker også på en forfatter som Martin A. Hansen og hans frodige fortællinger, f.eks. Orm og Tyr – om middelalderens kirkebyggerier. Her får vi noget af det historiske perspektiv, som er med til at sætte vores egen tid ind i en større horisont. Hvor er vi på vej hen og hvad kommer vi fra?

Det store spørgsmål er hvordan man fanger ungdommens interesse, fordi de nærmest entydigt forkaster det perspektiv jeg her har nævnt. De stærke meningsdannere som medierne udgør i dag, er i virkeligheden fordummelses-kanaler, der er med til at nedbryde de enkelte landes kultur og traditioner.

Det er ikke populært at sig det, men hvis vi ikke tager diskussionen omkring litteraturens rolle i vores samfund, ender vi med at være en tro kopi af George Orwells ”1984”.

 

 

 

 

PS. Hartvig Frisch har i værket ´Europas Kulturhistorie´, skabt et forbilledligt arbejde med henblik på at forstå de store linjer i historien.