Idealister

Oprettet: 25.06.2015 - 18:17
Hans Scherfig

Her bringes et uddrag fra Hans Scherfig bog i det 17. kapitel:

Ejendommelige mennesker går ind og ud ad porten i Stengade. det er godt at være et ejendommeligt menneske og ikke ligne andre. Der er en mand, som ikke kan køre på cykel. Og det gør ham et interessant og særpræget menneske. Og han siger: — Vil De tænke Dem, jeg kan ikke cykle! — Og folk ser på ham og siger: — Det var da mærkeligt! Hvor kan det være? Har De aldrig prøvet? = Nej, -- siger manden. — Jeg har aldrig prøvet. — Og han er et mørkeligt og særpræget menneske og skiller sig ud fra andre mennesker, fordi han aldrig har prøvet at cykle.
Og der er en mand, som ikke kan lide at spise kød, men foretrækker grøntsager, fordi han mener, at det er sundere for maven. Og fordi han ikke spiser kød er han idealist, som går ind for en sag. — Jeg er idealist, — siger han. — Jeg spiser ikke kød. —Der er et interview i avisen med en skotøjshandler, som fylder 60,
Han har solgt mere skotøj end nogen anden skotøjshandler. I 20 år har han helt ofret sig for sin forretning og ikke undt sig tid til noget andet. Han er idealist, skriver avisen. Hvad bruger De Deres fritid til? — spørger intervieweren. — Fritid? Jeg kender ikke til fritid! Jeg har aldrig holdt fri. I 30 år har jeg ikke læst en bog. Når mit personale har fri, sidder jeg og regner ud og kalkulerer. --- De har tjent mange penge ved at sælge fodtøj, ikke sandt? —
-Ja. Og alt, hvad jeg har tjent, har jeg sat i forretningen. Jeg har udvidet og udvidet. Overskuddet har jeg brugt til at udvide endnu mere og købe endnu mere fodtøj, så jeg kunne sælge endnu mere. -- Og hvad er Deres ønsker for fremtiden nu på fødselsdagen? - Mit ønske er, at forretningen må give endnu større overskud, så jeg kan købe endnu flere sko og sælge endnu mere.
Jeg bruger intet på mig selv. Alt bliver sat i skotøj. Jeg ofrer mig helt for min forretning. Jeg er idealist! - Der er folk, som har lært sig selv at ånde på en bestemt måde og fylde lungerne helt med luft. Og de mener, at deres individualistiske måde at ånde på er særlig sund og gavnlig.
Åndedræt og vejrtrækning er blevet en sag, som de kæmper For og ofrer sig for, og det er dem om at gøre at formå alle mennesker til at trække vejret på denne særlige måde. De lader trykke store plakater hos Damaskus: LÆR AT ÅNDE RIGTIGT! Og de udgiver pjecer og små lærebøger og holder kursus og studiekredse. Det bliver en religion og et evangelium at trække vejret på den rigtige måde.
Og det er alene ved vejrtrækning, at samfundsproblemerne kan løses. Men der er andre, som mener, at det kun er den uhæmmede sexuelle udfoldelse, som kan forløse menneskeheden og skabe gode tilstande i verden. Den sexuelle frigørelse er forudsætningen for en økonomisk frigørelse. - Fjern de sexuelle hæmninger! Så forsvinder udbytning og undertrykkelse af sig selv, - skriver man i „Sexualtidende". - Kampen for et frit sexualliv overflødiggør klassekampen!
-- Nej tværtimod! - skriver man i „Buddhistisk Budbringer". - Hold drifterne nede! Bekæmp begæret! Kun afholdenhed og askese kan frigøre mennesker. Når man har overvundet sin leve-vilje og givet afkald på alle jordiske goder, har man bragt sig i en lyksaligheds-tilstand hinsides lyst og ulyst. Når man ikke mere begærer noget, så savner man heller ikke noget. Det er tåbeligt at kæmpe for mere løn og bedre boliger. Når man har opnået det, vil man bare have endnu mere. Er man lykkeligere på Strandvejen end i Saxogade? Nej, bring det dertil, at du ikke ønsker noget! Overvind begæret! Så har du nået fuldkommen frihed. -
- Men det er dog det kubistiske maleri, som først og fremmest rigtig baner vejen for friheden, siger en mand. Og han strider med stor behændighed for sin ide i skrift og tale. Det kubistiske maleri har vist os skønhed i de små ting. Det billige og enkle. Et Stykke blik og lidt avispapir. Dagliglivets gratis glæder. Kubismen har omvurderet værdierne. Den har vist os, at regndråben er lige så smuk som den dyre diamant. Den har revolutioneret begreberne og skabt værdier af det billige og ringeagtede. Det kubistiske maleri har udjævnet klasseforskellene og peger frem mod det sande demokrati.
Hør ikke på denne småborgerlige og reaktionære tale! - siger surrealisterne. - Nej, gå med os ind i den kosmiske nat og glem denne verdens bekymringer! Vi åbner drømmenes og underbevidsthedens mystiske verden for jer. Sejl ud mellem vandplanter rig arabesker og flyd hen i stjernetågernes hav. Her er den sande virkelighed uden for den tilsyneladende realitet. Forlad denne skinverden, hvor mennesker kæmper og anstrenger sig. Og svøm ud i drømmenes overvirkelige verden!
-Det er hot, det er hot, det er hot, som skal styrte den gamle verden! synger Jazz-Pol-partiet. - Jazz-musikken er den knusende protest mod et uretfærdigt samfund. Jazzen og dansen skal frigøre menneskene. Slap af i hofterne! Gør dem løse og bevægelige! Gør underlivet bøjeligt og smidigt, som negrene har gjort det! Deri ligger forløsningen og befrielsen.
Esperanto vil bringe verdensfreden! Esperanto vil hidføre forståelse mellem folkene. Esperanto er vejen til enighed og broderskab og samdrægtighed. Esperanto er lykke og fred og velstand! - siger de folk, som har tilegnet sig dette sprog.
- Nej, nej! nej! nej! - råber andre. Ikke esperanto! Men novial! Det nye fuldkomne kunstsprog, som er tusind gange bedre end esperanto. Esperantisterne er skurke! Bliv novalist! - Hver især har de ud fra deres specialitet fundet vejen til tusindårsriget og mener det godt og uegennyttigt. Hvorfor klassekamp? Hvorfor økonomisk krig og lønstrid, når saligheden kan opnås ved al skue ind i sin egen sjæl? Eller ved at spise råkost og gå med sandaler eller tale esperanto eller male kubistisk eller danse swing eller pleje sit uhæmmede seksualliv?

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Lars Ulrik Thomsen

    fre, 26/06/2015 - 20:26

    Kære Kaj Hansen, du spurgte i en tidligere kommentar hvad jeg mente med at ´Idealister´ stadig er aktuel. Det har jeg forsøgt at anskueliggøre med et uddrag fra Scherfigs bog.
    Men ellers kan man jo bare åbne formiddagbladene - de bugner af eksempler på individualisme og narcissisme.

    Hvem har de største bryster? Hvem kan konsumere det fleste antal burgere inden for et døgn? Det hele bliver registreret i Guiness rekordbog til evig erindring for menneskeheden.
    Det breder sig også til det politiske liv, hvor det er personen og ikke sagen det handler om.

    Nu er politiker X blevet skilt fra politiker Y, og TV-værten på det kendte program har en personlig krise, som er den største i mands minde.
    Derfor er Scherfigs satire og kritik af samfundsforholdene mere aktuel end nogensinde. Den fortæller sandheden om nutidens mennesker.

  • Kaj Hansen

    lør, 27/06/2015 - 13:47

    Svar til Lars Ulrik Thomsen.
    Kære Lars Ulrik Thomsen.
    Jeg er helt enig med dig, og vi ser nok i det hele taget ens på de fleste ting, men vi har en forskellig tilgang til vore meninger. Derfor har jeg så ikke lige set Scherfig som værende aktuel. Jeg har i nogle kronikker i Fyens Stiftstidende, været inde på alt det overfladiske pjat, der fylder formiddagsbladene, og har netop for en uges tid siden leveret en kronik til FS, hvor jeg bl.a. harcelerer over, at det betragtes som et kulturelt indslag, når man til en byfest laver verdens længste et eller andet. (Nu får vi se, om den kommer i bladet).
    Det er efter min mening ikke blot i formiddagsbladene, at individualismen og narcissismen florerer. Jeg mener også, at megen af den nyere litteratur er præget af selvoptagethed. Der er ofte tale om en slags nøgleromaner, hvor forfatteren forsøger at gøre egne og familiens problemer til samfundsanliggender.

  • Lars Ulrik Thomsen

    lør, 27/06/2015 - 14:52

    Kære Kaj Hansen, jeg synes ikke det behøver at være et problem at vi har forskellige holdninger. Det kan være en berigelse hvor man udvikler sine synspunkter, men ellers er vi jo enige om litteraturens tilstand. Den mangler grundlæggende kerne og livstro.
    Der kommer ikke nogen afgørende vending før det bliver det fælles det sættes i højsædet og individet som træder et skridt tilbage. Eller sagt på en anden måde - vi kan kun skabe varig kultur hvis det er til gavn for folket.