Censuren er genindført i Danmark

Oprettet: 29.08.2014 - 13:04
Lars Ulrik Thomsen

Grundloven af 1849 sikrer ytringsfriheden og afskaffede censuren Danmark. Den blev dog genindført i 1940 på tysk foranledning og varede frem til befrielsen i 1945.

Nu er censuren genindført som en konsekvens af vores EU-medlemsskab. De herskende ønsker ikke kritik af deres politik og især den aggressive krigsindsats i mange lande.

Det har jeg også mærket med min nye udgivelse Fighting for Peace der udkom den 1. august. I modsætning til tidligere udgivelser jeg har lavet er den ikke medtaget i BKM (Bibliotekernes katalogisering). Det betyder at bogen ikke indkøbes til folkebibliotekerne, og dermed ikke er tilgængelig for læserne.

DBC`s (Danmarks biblioteks Central) begrundelse er, at det er engelsksproget faglitteratur og at man kun i undtagelsestilfælde indkøber den type bøger. Da jeg gik DBC nærmere på klingen medgav de, at der sker en forhåndssortering inden listerne sendes ud til bibliotekerne. Er man ikke med i katalogiseringen er man frasorteret.

Så vidt er det kommet med den danske regerings politik; man fører krig i mange lande for at forsvare menneskerettigheder og ytringsfrihed, ja, man er parat til at sætte den halve verden i brand for at ”forsvare” den, men i Danmark knægter man den!

 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Kaj Hansen

    fre, 29/08/2014 - 15:19

    Ang. ytringsfriheden.
    Jeg mener nu ikke, at man i ret mange tilfælde her i Danmark begrænser ytringsfriheden, men jeg ville have forståelse for, såfremt nogle af og til havde lyst til at gøre det.

  • Lars Ulrik Thomsen

    fre, 29/08/2014 - 15:58

    Kære Kaj, det kan ikke være dit alvor. Tænk på den pris som frihedskæmperne betalte for at forsvare demokratiet 1940-45. Hvis vi ikke forsvarer Grundlovens frihedsrettigheder forsvinder de, og så er vi banket 165 år tilbage, da den første Grundlov blev vedtaget

    Venlig hilsen

     

    Lars Ulrik 

  • Lars Ulrik Thomsen

    man, 01/09/2014 - 14:46

    Censuren har mange ansigter

    De seneste dage har været lærerige, når det gælder borgernes muligheder for at blive hørt. Den 28. august kontaktede jeg DBC med et spørgsmål, om begrundelsen for at afvise min engelsksprogede bog om fredskampen.

    På disse få dage har jeg nået at få svar fra 3 forskellige medarbejdere ved DBC. Da jeg fredag ville ringe til den der nu havde sagen, kunne jeg ikke komme igennem.

    Først var vedkommende til møde og så var der vrøvl med telefonen, den kunne ikke stilles igennem.

    Det springende punkt i min kritik af DBC er hvilke kriterier de arbejder efter, og om de er offentligt tilgængelige. I dag fik jeg så det svar, at det er de ikke, men man arbejder på at gøre dem tilgængelige på nettet!

    Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af et stort bureaukrati, en kafka´sk maskine som arbejder efter nogle regler, som vi ikke ved om de er opfundet til lejligheden.

    Censuren har mange ansigter, den anonyme bureaukrat, debatredaktøren som med sikkert instinkt afviser et læserbrev, eller de elektroniske medier hvor man også sorterer efter holdninger.

     

     

     

  • Lars Ulrik Thomsen

    tor, 18/09/2014 - 12:32

    Den 29. august havde jeg et blogindlæg, om de problemer som fulgte med registreringen af Fighting for Peace.

    Jeg anmodede DBC  om, at udlevere det grundlag de foretog deres vurdering på. Det nægtede de og efterfølgende sendte jeg en klage til Kulturministeriet som har svaret følgende:

    "Tak for din e-mail af 5. september 2014 om Dansk Bibliotekscenters (DBC) afslag på din anmodning om materiale vedrørende retningslinjer for registrering af fremmedsproget litteratur.

    Det er korrekt, at DBC som udgangspunkt er omfattet af offentlighedslovens anvendelsesområde i kraft af bestemmelsen i § 4, stk. 1.

    Ifølge offentlighedslovens § 37, stk. 6 kan vedkommende minister fastsætte regler om, at afgørelser om aktindsigt, der træffes af selskaber omfattet af § 4, stk. 1, kan påklages."

     

    En klar afgørelse som DBC må tage til efterretning - eller bryde loven!

     

     

     

  • Christian J.D. ...

    fre, 20/02/2015 - 10:43

    Lars Ulrik Thomsen, jeg har stor sympati for din situation. Vi er i et valgår, og jeg mener, at vi bør sikre forfatternes rettigheder ved at rejse sagen politisk.

    Jeg er selv forfatter til blandt andet fem spændings- og kærlighedsromaner under fællestitlen 'Bjørnebandeserien'.
    De første fire bøger er bibliotekskatalogiseret og lektøranmeldt, men den femte blev i januar 2015 på forhånd afvist af en såkaldt 'ekstern konsulent' på et usagligt grundlag, som DBC åbenbart ikke selv vil tage ansvar for at kontrollere.
    Jeg begærede aktindsigt efter Offentlighedsloven og fik et sjusket og ufuldstændigt svar fra DBC. Da jeg klagede over den besvarelse, triumferede DBC med henvisning til, at Kulturministeriet ikke har fastsat nogen ankeinstans jf. Offentlighedslovens § 37 stk. 6.

    Sagen er i detaljer beskrevet her: http://christiandirksen.dk/index-filer/Page351.htm

  • Lars Ulrik Thomsen

    fre, 20/02/2015 - 12:50

    Christian J.D., mange tak for din sympatitilkendegivelse. Det er dybt ironisk at man officielt kæmper for at bevare ytringsfriheden, samtidig med at man begrænser den for landets borgere på mangfoldige måder.

    Det vil være ønskeligt med en større åbenhed omkring de beslutninger som offentlige myndigheder træffer og som berører borgernes grundlovssikrede rettigheder.

    Som det er nu afviser Folketinget enhver form for sagsbehandling. Klager man til et ministerium afvises klagen med, at det er ministeriet der selv fastsætter sin arbejdsgang.

    Franz Kafka kunne ikke have opfundet et mere sindrigt og udemokratisk bureaukrati i sine bøger.

    Venlig hilsen

    Lars Ulrik Thomsen

  • johannes@lundst...

    fre, 20/02/2015 - 18:38

    Ja længe leve ytringsfriheden. Jeg husker, at bogen 'Spil i mørke' i 1967 blev trukket tilbage på udgivelsesdagen. Det gav anledning til en del skriverier i dagbladene, og jeg har siden haft adgang til at læse den, og jeg kan ikke forstå, hvorfor en politiker må nævnes ved navn i f.eks. et læserbrev, men ikke i en bog. Det skulle nemlig være grunden til, ar bogen i sin tid skulle trækkes tilbage.

    For mit eget vedkommende har jeg også oplevet at modtage en ekstern konsulents kortfattede dom over mine to bøger fra 2014. Den er affattet i generelle vendinger, som kunne passe på enhver bog, og giver ikke indtryk af at konsulenten overhovedet har læst dem. Begge har fået positive kommentarer fra bl.a. en Phd i litteratur. Kommentarer, som er i direkte modstrid med konsulentens kritik - men som systemet er, så er det konsulentens ord der tæller, for der findes ingen ankemulighed. Hvorfor spøger ordet censur i mit hoved?

  • Lars Ulrik Thomsen

    fre, 20/02/2015 - 18:49

    Ja, der foregår mange mærkelige ting på DBC. Jeg blev i forbindelse med udgivelsen af ´Frihedskampe gennem tiderne´, spurgt om jeg ville sende et eksemplar til en lektørudtalelse.

    Da jeg senere rykkede for udtalelsen fik jeg at vide, at man alligevel ikke ville omtale den.

    Det er dette mummespil der må erstattes af en ordentlig og redelig sagsbehandling, hvor man har mulighed for at anke de afgørelser der kommer fra lektørerne.