Et værk der peger fremad

Oprettet: 02.04.2014 - 09:23
Pelle Erobreren
Et værk der peger fremad

 ”Pelle Erobreren er det store værk om proletariatet der lærer at stole på egen kraft, herved overvinder Pelle den underklassens frygtsomhed som Far Lasse pintes af. Proletarernes holdes ganske vist nede af de herskende, men styrken som samlet klasse giver tillid og vilje til at nyskabe samfundet.”

Pelle Erobreren er et hovedværk, ikke bare i Martin Andersen Nexøs forfatterskab, men også i dansk litteratur. Næst efter H. C. Andersen er der ikke nogen dansk forfatter, der har fået en lignende international anerkendelse.

Det skyldes, at de temaer, som Martin Andersen Nexø behandler, har almengyldig karakter, uanset hvor på jorden man befinder sig. Pelle Erobreren indgår på lige fod med andre klassikere som ´Stille flyder Don´, ´Doktor Faust´, ´Ridderen af den bedrøvelige Skikkelse´ og mange andre.

Litteraturkritikeren Harald Rue omtaler i sit essay ´Fra eventyr til virkelighed´ Martin Andersen Nexøs bidrag til dansk litteratur: ”Pelle Erobreren er det store værk om proletariatet der lærer at stole på egen kraft, herved overvinder Pelle den underklassens frygtsomhed som Far Lasse pintes af. Proletarernes holdes ganske vist nede af de herskende, men styrken som samlet klasse giver tillid og vilje til at nyskabe samfundet.”

Nexøs værk er beretningen om dansk arbejderbevægelses start i slutningen af det 19. århundrede. Dens højdepunkt er den store kamp under lockouten i 1899, hvor den første store styrkeprøve fandt sted mellem arbejdsgivere og arbejderbevægelse. Det er også beretningen om de mange forskellige strømninger, som prægede arbejderbevægelsens start og som også skinner igennem i Nexøs behandling af stoffet.

Sidste del af Pelle Erobreren omhandler virkeliggørelsen af idealsamfundet i Gryet. Det er ikke nogen tilfældighed, men et tilbagevendende fænomen i dansk arbejderbevægelse.

Efter de hårde kampe omkring slaget på Fælleden og interneringen af arbejderbevægelsens ledere, blev Pio og Geleff ” overtalt” til at rejse til USA. For midler skænket af B&W skulle de bygge en dansk mønsterkoloni, som skulle være et forbillede for andre. Som bekendt kuldsejlede projektet, og Pio og Geleff måtte hutle sig igennem med forefaldende arbejde.

I 1970' erne fik den utopiske socialisme et nyt opsving med kollektivbevægelsen og Thy-lejren. En del af denne strømning var inspireret af Kibbutz-bevægelsen i Israel, som fremstod som en uortodoks socialisme. Men bevægelsen fik aldrig den brede folkelige opbakning, men druknede efterhånden i de hårde realiteter; Vietnam-krigen og andre af datidens brændende spørgsmål.

I 1980' erne oplever vi igen en vækst i den utopiske socialisme, denne gang inspireret af en gruppe franske filosoffer, som formulerede tankerne omkring den rød-grønne bevægelse og den etiske socialisme. Denne strømning har præget arbejderbevægelsens venstrefløj helt frem til i dag. Det vil den fortsat gøre, indtil den økonomiske verdenskrises hårde realiteter får andre spørgsmål til at træde i forgrunden.

Det er svagheder, som arbejderbevægelsen må forsøge at overvinde ved at bygge på en videnskabelig analyse af samfundet, og ikke bare på de ” gode viljer”. Kernen i Nexøs værk er ´Den Store Kamp´. Her møder vi en utrolig offervilje fra arbejderbevægelsens side i denne udmarvende arbejdskamp. De fleste arbejderhjem er ribbet til skindet, og til sidst tvinges strejkens ledere, med Pelle i spidsen, til at stoppe for al renovation i København, som det sidste våben. Som Martin Andersen Nexø rørende beskriver det blev resultatet, ”at status quo blev bevaret”.

Men i virkeligheden betød denne store styrkeprøve, at arbejderbevægelsens tilkæmpede sig forhandlingsretten, det vil sige blev anerkendt som forhandlingspartner. Pelle Erobreren er også skildringen af livsvilkårene i de store arbejderkvarterer på Christianshavn. En arbejder brugte sin ferie, fordi han ville se, hvor Arken lå, og da han ikke kunne finde den, spurgte han Nexø, der svarede: ” Arken er synonymet for alle de boligforhold, som det store flertal måtte leve med”.

Arbejderbevægelsen har taget et stort skridt fremad siden Pelle Erobrerens tid, men spørgsmålet er, hvordan organisationerne har forvaltet Pelles arv. Vel er det blevet til mere velstand for de mange, men retten til at forme samfundet i sit billede har arbejderbevægelsen ikke opnået. I stedet er den i stigende grad blevet en del af statsmagten. Den skal bevare roen på arbejdspladserne og kontrollere de arbejdsløse i forhold til rådighedsreglerne. Arbejderbevægelsen er blevet en magt, vendt mod de arbejdende, i stedet for at være deres redskab.

Mange er faldet for illusionen om ” løven og lammet, der græsser fredeligt ved siden af hinanden”.

Det er og bliver en illusion i et klassesamfund, og det er den vigtigste lære af Pelle Erobreren i mine øjne. Værkets kerne ligger i den måde som Pelle overvinder skomagerlavets formand. Ved at organisere de københavnske skomagersvende, lykkedes det Pelle at samle organisationen om nogle få, men centrale krav.

Pelle må overvinde megen tvivl og modløshed, inden det lykkes at tage de nødvendige kampskridt, som tvinger lavets formand til at kapitulere. Han må som almindelig skomagersvend gå rundt i kvarteret og søge forefaldende arbejde. Den oprejsning, det betød for svendene, gjorde, at de glemte de lidelser og afsavn, som kampen betød.

De havde oplevet, hvordan de var blevet en magtfaktor og kunne bestemme vilkårene gennem deres enighed. Hvis arbejderbevægelsen igen vil være en faktor i samfundet som den største demokratiske organisation, må den glemme alle sine utopiske drømme om de nemme veje til personlig velstand.

De findes ikke! Kun gennem tålmodigt og slidsomt arbejde er det muligt at vinde fornyet fremgang for bevægelsen. Især handler det om at gøre de unge interesserede i fagligt og politisk arbejde. Og måske er det her, at Pelle Erobreren har et budskab til nutidens unge: Lær af fortidens fejl og mangler og realiser de drømme, som Pelle og hans fæller kæmpede for i 1890' erne.

Vi må se i øjnene at det samfund vi har nu, ikke evner at tilfredsstille de mange, men kun en snæver kreds. Det er et samfund som hører fortiden til. Derfor må det erstattes af et samfund, som evner at frigøre alle de kræfter, som ligger gemt hos Pelle Erobrerens efterkommere.