Fælles kulturarv?

Oprettet: 18.02.2014 - 15:03
Imperialismens metamorfoser

Det fælleseuropæiske projekt – EU, fremhæves ofte som et kulturprojekt.
Det gælder om at bygge på den kulturarv som er fælles for alle europæere og derigennem skabe et stærkere fællesskab.
Hvis det er formålet må det undre, at man behandler Grækenland, der ofte fremhæves som demokratiets vugge, sådan som EU gør.

Hvis det er værdierne fra antikkens Grækenland man vil forsvare og udbrede, hvordan kan det så være at EU har drevet Grækenland til fallittens rand?
Det er muligt at grækerne trænger til at revidere deres institutioner, men hvis man hylder demokratiet, dvs. folkestyret, hvorfor er det så ikke grækerne selv der bestemmer hvordan landet skal udvikle sig?

Med hensyn til den fælles kulturarv er det rigtigt at vi skylder de græske filosoffer, forfattere og digtere en stor tak. Det var denne kulturarv som medførte et nyt opsving i Europa gennem renæssancens genopdagelse af den antikke kunst. De værker der blev skabt i antikken, inspirerer stadig nutidens kunstnere og forfattere.

Men er det humanismens idealer man hylder i EU, når der indrettes KZ-lejre i Italien og Grækenland, hvor tusindvis af forarmede flygtninge lever en kummerlig tilværelse.
Det samme kan opleves i Marokko hvor den spanske regering har bygget en KZ-lejr for at holde afrikanske flygtninge ude.
Hvor er ”De fælleseuropæiske Idealer” når man bygger videre på det livssyn som var gældende i Det 3. Rige i Hitler-Tyskand?

Måske skulle vi bare sige pænt farvel og tak til den form for samarbejde, og så i øvrigt udbygge kontakterne til vores nabolande i Norden, som vi har både sprog og kultur fælles med. Samarbejdet med den øvrige verden, kan vi fint klare gennem FN og dets institutioner.

PS. Se iøvrigt ´Årbog 2013´ for andre kommentarer om kultur og filosofi.