John Irving i egen person

Oprettet: 12.11.2012 - 10:41
John Irving

Det er en intellektuelt veloplagt John Irving, der tager imod i direktionslokalet på 3. sal hos forlaget Lindhardt og Ringhof i København en søndag formiddag i begyndelsen af november.

Han giver let undskyldende hånd med venstre hånd, den højre er midlertidigt sat ud af spillet. For mange gentagne håndtryk gennem de sidste par uger har vædret muskler og nerver. Hænder der i forvejen er mærkede efter en lang karriere som bryder. Det vidner ar i håndfladerne om. Ar efter adskillige operationer, hvor forstrakte eller overrevne sener er blevet sat på plads igen. Især fordi man ofte under brydning får vrikket håndfladerne bagom. Smertefuldt og ødelæggende. Irving demonstrerer selv.

- Ironisk nok var det især efter at jeg selv holdt op med brydningen og begyndte som træner, at jeg begyndte at få skader, smågriner John Irving, der startede med brydning som 14-årig og først stoppede som 34-årig. Herefter var han træner indtil han blev 47. Enhver Irving-læser ved, at brydningen har smittet af på forfatterskabet.

Stemmebåndet er denne formiddag også lidt slidt - man aner en vis hæshed efter at have givet rigtig mange interviews. For John Irving har noget på hjerte. Han er en stærk personlighed med en stærk udstråling. Et stærkt ansigt. Følsomt og viljestærkt. En intellektuel bryder, en klippe. Også litterært efter en stribe af værker, der har gjort ham til et bjerg i den internationale litterære topografi.

Kampen om frisind

Det er svært at undgå at tale om amerikansk politik på denne dag med den amerikanske valgkamp i fokus. For ham er den politiske udvikling i USA dog ikke blot et spørgsmål, hvem der skal være præsident, men et spørgsmål om, hvilke holdninger og værdier der skal regere. Om moral og tolerance. Og om retten til at være til, selvom man er anderledes. Og her er det ikke umiddelbart frisind og ligeberettigelse der står til at skulle herske. Men derimod intolerancen. Over for de, der falder uden for. Minoriteterne, herunder de seksuelle minoriteter. Som er tema i en række af John Irvings romaner, men nok allermest tydelig i den seneste - ” I en Person”, der er en veloplagt sprogmusikalsk rejse gennem livet hos en biseksuel mand med en symfoni af særprægede personligheder.

Mødet med Miss Frost

Romanen har den biseksuelle forfatter Billy Abbott som hovedperson og naturligvis flere transseksuelle brydere blandt det øvrige persongalleri. Billy vokser op på som lærerbarn på en middelmådig kostskole i staten Vermont og da han er omkring tretten følger hans stedfar Richard ham hen på det lokale folkebibliotek. Her residerer den transseksuelle bibliotekar Miss Frost. Det skelsættende møde beskrives her:

 »Der gik mindre end ét minut i lysten, hemmelighedsfuld længsel, før jeg brændende ønskede at blive forfatter og dyrke sex med miss Frost, skønt ikke nødvendigvis i den rækkefølge.«

Miss Frost er et væsentligt omdrejningspunkt og en klassisk John Irving-figur med mindelser om den transseksuelle football-spiller i ”Verden ifølge Garp”. Miss Frost viser sig at være en tidligere ubesejret bryder, der nu i diskretion lever som transseksuel og bliver katalysator for Billys spirende seksualitet.

Forelsket i en forkert person

På biblioteket leder Billy efter en bog om »en forelskelse i en forkert person«. Uden på dette tidspunkt at vide, at netop miss Frost er en af de »forkerte« personer - altså forkert efter den herskende morals opfattelse. For, som miss Frost siger til drengen: »Der findes ingen »forkerte« mennesker, man kan forelske sig i«. En replik, der rummer essensen af John Irvings stædige og kulturradikale insisteren på, at man skal kunne elske hvem man vil og dermed også være seksuelt forskellige. Billy er biseksuel og har forhold til såvel mænd, kvinder og transkønnede, han er netop alt i én person og kan dække alle seksuelle præferencer. Den udfordrende pointe er netop, at han ikke kan accepteres af nogen af dem. For han er en ”seksuelt suspekt” person, også blandt andre ”seksuelt suspekte” personer.

Billy forelsker sig voldsomt i miss Frost uden at kende til hendes transseksuelle baggrund og får nogle år efter sin seksuelle debut hos hende. Bogen følger Billys biseksuelle liv fra de fordomsfulde 1950'ere op gennem 60'ernes og 70'ernes seksuelle frigørelse til katastrofeårene i 80'erne med AIDS-epidemien og en opblussende ny-puritanisme og videre til 2010, hvor historien er fortalt fra – naturligvis i den sædvanlige Irvingske stil med barokke optrin og dialoger.

Tapre outsidere

Romanen giver et meget detaljeret og indlevende indblik i de tanker og følelser der indgår omkring en persons seksuelle identitet - og hvorfor er det nu så vigtigt?:

- En persons seksuelle udvikling og personlige identitet er de måske mest basale følelser et menneske kan have og derfor er det meget eksistentielt, at hver enkelt person har rettigheden til og muligheden for at leve med den seksualitet man ønsker. Og efter mening kan man jo netop måle et samfunds tolerance og frisind på, om det er muligt for selv de mindste og sårbare minoriteter at leve frit – for hvad kan være mere sårbart end en seksuel minoritet? Måske netop allermest biseksuelle, for ikke alene er det en minoritet i samfundet, der er udsat for generel intolerance, men også en minoritet der er udsat for intolerance og mistænksomhed far såvel heteroseksuelle som homoseksuelle. Jeg kan lide seksuelle outsidere, de er tapre, men jeg bekymrer mig for deres sikkerhed. Derfor er det vigtigt at holde fast i rettighederne for enhver minoritet, fremhæver John Irving.

En række af John Irvings romaner rummer i det hele taget et stort galleri af repræsentanter for seksuelle minoriteter – som modvægt til amerikansk snæversyn. Angsten for seksualitet. Og medmenneskers afstandtagen til de, der træder uden for. Holdningen er, at de skal straffes. Kvinden, der bliver gravid og skal straffes ved at få nægtet abort. Ligesom AIDS er en straf til promiskuitet adfærd. Ligesom homoseksuelles rettigheder skal undertrykkes. Irving taler sig let varm. Indignationen skinner igennem.

Hyklerisk frihed

Det står ganske klart, at John Irving ikke er republikaner. Han er demokrat – og en venstreorienteret en af slagsen. Også en skuffet demokrat. For det er ifølge ham demokraterne, der svigter frisindet ved at gå på kompromis med de menneskelige rettigheder, hvad enten det drejer sig om abortspørgsmålet, om bøsser og lesbiskes ret til at blive gift eller om andre sociale spørgsmål. For Irving repræsenterer republikanerne et stort tilbageskridt, men ifølge John Irving er demokraterne for tavse og passive.

- Amerikanske politikere fremhæver gang på gang, at USA er et liberalt og frit samfund, men det er jo på mange måder en hyklerisk opfattelse, at man påstår at sætte friheden højt, men ikke når det gælder nogle af tilværelsens vigtigste spørgsmål. Det er nok noget anderledes i Europa, men her er der også eksempler på, at f.eks. religiøse fundamentalister udsætter seksuelle eller andre religiøse minoriteter for had – og her er det en pligt for liberale at træde i karakter, siger John Irving.

For John Irving må politik handler om at prioritere. Om at kunne se forskel på det meget vigtige og det mindre vigtige.

- Jeg kender republikanere som er frisindede, når det handler om sociale spørgsmål om og homoseksuelles rettigheder, men erklærer sig som konservative når det gælder den økonomiske politik, her kommer værdipolitikken i anden række og det er en fejl. Som om republikanerne skulle være bedre til at klare USA fri af de økonomiske problemer end den nuværende præsident, siger John Irving.

Begæret definerer os

Og nej, John Irving har ikke været eller er selv biseksuel. Han er et almindelig heteroseksuel familiemenneske og gift for anden gang. Han vedkender sig dog, at have været gennem alle seksuelle følelser og lyster, men uden at praktisere dem, og det er ifølge ham jo netop pointen. Man kan starte med at være multiseksuel, fordi ens begær definerer os som menneske, men så foretager den enkelte et valg – og det er netop det valg som bør respekteres af andre. Retten til seksuel forskellighed.

Bibliografi:

Slip bjørnene fri (Setting free the bears), 1969

Vandmetoden(The Water-method Man), 1972

Et Ægteskab i 74 kilo klassen(The 158-pound Marriage), 1974

Verden ifølge Garp (The world according to Garp), 1978

Hotel New Hampshire (The Hotel New Hampshire), 1981.

Æblemostreglementet (The Cider House rules), 1985

En bøn for Owen Meany(A prayer for Owen Meany), 1989

Barn af et cirkus(A son of the Circus), 1994

Om at redde Piggy Sneed(Trying to save Peggy Sneed), 1996

The Imaginary Girlfriend, 1995)

Enke i et år(A Widow for One Year), 1998

Min filmaffære(My movie business), 1999

Den fjerde hånd(The fourth hand), 2001

Lyden af en, der prøver at være helt stille(A Sound Like Someone Trying Not to Make a Sound), 2004

Indtil jeg finder dig(Until I Find You), 2005

Sidste nat I Twisted River(Last Night in Twisted River), 2009

The treasures of Mozart, 2009

I en Person(In One Person), 2012

Fire af hans romaner er filmatiseret: ”Verden ifølge Garp”, ”Hotel New Hampshire”, ”Enke for et år” og Æblemostreglementet, som han selv skrev manuskriptet til.