Litterære udstillinger – hvad kan man forvente?

Oprettet: 19.02.2016 - 15:48

Glem alt om uinspirerende plancheudstillinger med døde forfattere. De litterære udstillinger har gjort deres indtog på bibliotekernes scene og puster nyt liv i måden at formidle litteraturen og forfatterne på.

Mine bedste teateroplevelser har jeg ofte haft med dramatiseringer af bøger: Helles Helles, ”Dette burde skrives i nutid”, Sigrid Hustvedts, ”Flammende verden” og ikke mindst den danske romanklassiker ”Hærværk”. Jeg er gået udenom Tom Kristensens hovedværk mange gange, men på scenen fik hans desillusionerede menneskeskæbner kød og blod, og det tændte noget i mig – en lyst til at dykke endnu dybere ned i fortællingen og ind i det univers, som forestillingen gav et glimt af. Med andre ord skal man nogle gange finde den litterære åbenbaring uden for bøgerne i oplevelser, som inspirerer til den videre læsning og fordybelse i litteraturen.

Dramatisering af litteraturen
Netop dét arbejder flere biblioteker med i øjeblikket i såkaldte litterære udstillinger, hvor en specifik roman eller et forfatterskab iscenesættes på eksperimenterende måder i biblioteksrummet. Idéen er at lade den fysiske bog møde publikum gennem oplevelser, hvor bogens tema, persongalleri eller andre elementer fra historien, fortolkes i værker eller rumlige installationer. Som i teatret foregår der en form for dramatisering, hvor biblioteket ofte i samarbejde med designere, scenografer eller billedkunstnere giver deres bud på en nyfortolkning af værket eller forfatterskabet.  Hensigten er måske ikke så meget at få folk til at låne flere bøger med hjem som at skabe et nærvær til teksten og gøre distancen mellem litteraturen og publikum kortere. Og så dog… tendensen for litterære udstillinger må naturligvis også ses i lyset af de udfordringer, som bibliotekerne står overfor i en tid, hvor faldende udlånstal stiller krav til nye formidlingsformer.

Det Litterære Udstillingshus
For at opnå målet om at vække både indlevelse og læselyst skal de litterære udstillinger derfor – ganske som i teatret – helst skabe nysgerrighed og undren samt tale til publikums følelser og sanser. Disse aspekter arbejdes der bl.a. med i projektet Det Litteære Udstillingshus, som er et samarbejde mellem Helsingør Bibliotek, Albertslund Bibliotek og Frederiksberg Bibliotek. Med spørgsmålet: ”Hvad sker der, når en tekst løsrives fra den fysiske bog?”, har de tre biblioteker hver valgt et litterært storværk, som de visualiserer i tre aktuelle udstillinger.

På Frederiksberg har biblioteket taget livtag med James Joyces kultklassiker ”Ulysses”. Sammen med Unges Laboratorier for KunstStatens Museum for Kunst har de skabt et udstillingsdesign, der tager alle sanser i brug, og hvor særligt et auditivt element guider publikum gennem fortællingen. I Albertslund er lytningen også central for oplevelsen. Her har biblioteket med hjælp fra Luna Park Scenekunst opbygget en installatorisk fortælling, hvor en borger fra Thomas Mores roman ”Utopia” har taget bolig på biblioteket og nu jagter et nyt Utopia, som måske (måske ikke) findes et sted på Københavns Vestegn. I Helsingør har man taget afsæt i sit naboskab med Kronborg og gjort Shakespeares fortælling om Hamlet til rammesætning for udstillingen. Her har en scenograf og en designer skabt ni installationer, som tematiserer de vigtigste spor i dramaet; mord, galskab, forræderi, kærlighedssorg, maskespil osv.

Fælles for de tre udstillinger er - udover at de inddrager eksterne samarbejdspartnere - at de befinder sig mellem reolerne og bøgerne. Her eksisterer de side om side med bibliotekets øvrige materialer og udstillinger og bliver et tilbud til publikum om en litterær nu-og-her oplevelse.

Et litterært kick-off med både muligheder og udfordringer
Tendensen for at sætte litteraturen i scene i forskellige udstillingsformater er stigende.  Sidste år var Hillerød Bibliotek ramme for udstillingen Mørkekammer - en lyrisk fremkaldelse af Karen Blixen, hvor kurator og forfatter Tomas Lagermand Lundme inviterede 12 digtere og billedkunstnere til at skabe værker med inspiration i Karen Blixens liv og forfatterskab. Også på Albertslund og Frederiksberg Bibliotek har man tidligere kunne opleve udstillinger, hvor billedkunstnere og forfattere har interveneret i biblioteksrummet. Brugen af strategier fra museums- og teaterverden åbner op for et nyt spændende felt i bibliotekernes formidlingsvirksomhed med mange muligheder - men også med mange udfordringer.  For bibliotekets publikumsgrupper er mere sammensatte end museernes og teatrenes og er ikke nødvendigvis sporet ind på den ”ikke-forventelige” oplevelse i biblioteksrummet.  Udfordringen ligger derfor i at finde en måde, hvor iscenesættelse og museale udstillingsstrategier kan finde en passende form, som giver mening i den eksisterende bibliotekshverdag. Med de nævnte tre udstillinger er de samarbejdende biblioteker omkring Det Litterære Udstillingshus godt på vej. Scenen er i hvert fald sat for et anderledes litterært kick-off til en oplevelse med tre af verdenshistoriens unægteligt største bogværker.

Læs mere om de tre udstillinger:

Ulysses
Utopia
To Be Or Not To Be