Det er i et hus man er ensom, ikke udenfor det

Oprettet: 21.04.2015 - 14:24

I anledning  af DR og bibliotekernes fælles fokus på ensomhed vil  jeg gerne slå et slag for for aleneheden. Man må skelne mellem "ensomhed" og "alenehed".

 Hundrede års ensomhed. 

At gå i isnende afgørende tundraensomhed.

Opfindelsen af ensomhed.

Jeg gik ud i skoven for at leve bevidst. 

Kan man vippe alene?

 Mange veje fører som bekendt til Rom. Og i Rom kan man også være ensom. I DR og bibliotekernes fælles tema om ensomhed fokus sættes der fokus på et alvorligt problem og en voksende udfordring i det moderne samfund. Et samarbejde der også involverer Litteratursidens liste over skønlitteratur med ensomme mennesker i centrum (se i øvrigt andre links om ensomhed nederst i denne blog).

Der findes mange statistikker som viser at flere og flere - unge som ældre - bliver ensomme i det danske samfund. Og hvordan kan det så være? Eller måske spoler jeg lige lidt bagud. For er der egentlig noget i vejen med at føle sig ensom? Ja, hvis man har det skidt med det, kunne et svar være. Man kan let komme til at rode rundt i begreberne, så det er vist på tide at skelne.

Ensomhed og alenehed
På Aalborg Bibliotekerne, hvor jeg arbejder, har vi i vipperummet netop forsøgt at skelne mellem "ensomhed" og "alenehed". Ensomhed er alt det negative, det ikke-frivillige og det, der på sigt giver både psykiske og fysiske skavanker, mens aleneheden er alt det positive, det frivillige, alt det der giver ro i sjælen og ikke mindst alt det, der styrker ens selvværd. Og det synes vi selv giver god mening.

Og nu vil jeg gerne slå et lille slag for aleneheden. Ikke mindst fordi den sagtens kan føre til skønne former for fællesskaber, viser det sig.

Hvorfor er denne alenehed så vigtig? Det er den, fordi vi i højere og højere grad baserer vores egne holdninger og meninger på, hvad vores ”venner” på de sociale medier mener og synes. Hvis man fx. bliver stillet overfor følgende etisk spørgsmål: Skal ytringsfriheden være fuldstændig, eller skal man nogle gange tage hensyn til andre menneskers forskellige kulturelle baggrunde? Hvad gør man så allerførst? Jo, man går lige ind på Facebook og måske googler lidt for at finde ud af, hvad alle mulige andre siger om den sag, inden man overhovedet selv når at tænke over det, ikke sandt?

Og det mener jeg er farligt. Det er farligt, fordi man ikke selv når at reflektere over dilemmaet og dermed ikke får motioneret sine egne kritiske og etiske hjernemuskler tilstrækkeligt. Man bliver en klon af alle mulige andres meninger, fordi man gerne vil være en del af gruppen, så at sige. Og hvor er man så selv i det hele? Og hvis man ikke kan finde sig selv, og mærke hvor man står - ja, så kan det kun komme til at gå ud over ens selvværd - vi er nemlig nu helt nede ved "hvem er jeg", mener jeg. 

I forlængelse af ovenstående er der - for mig at se - desværre heller ikke ret langt til, at den systemkritik, der er vigtigt for ethvert velfungerende demokratis overlevelse, går fløjten; piiiffft!!! - RET ind i geledderne, vi skal alle sammen DEN >>>> vej. Også det er selvfølgelig meget meget farligt.

Jeg ved godt, at ovenstående kan virke lidt brysk og "male fanden på væggen"-agtigt, men jeg mener faktisk, at det er uhyre vigtigt at kunne være alene, gå en tur med sig selv, gå alene i biografen, sidde og læse en bog, uden at andre behøver at blive involveret i det.  Og som redaktør af Litteratursidens læseklubber synes det med bogen at indeholde særlig mange fantastiske aspekter:

Læseklubben ophæver ensomheden
Man sidder alene, læser en god bog og opbygger stille og roligt sit selvværd på den konto. Man har det rigtig godt både med sig selv og bogen. Når man har læst den færdig går man ind på Litteratursiden og deltager i læseklubbens debat om samme bog. Og så er man pludselig blevet en del af et hyggeligt og udviklende fællesskab, der netop bryder med ensomheden og dens negative konsekvenser. Denne bevægelse - fra den gode aleneoplevelse til den gode fællesskabsoplevelse - gør mig faktisk rigtig glad, både på egne, Litteratursidens og samfundets vegne.

Og hvad kan det ikke blive til, når Litteratursiden på torsdag åbner for læseklubben ”Danmark Læser” (se mere om hele læsekampagnen på Danmark Læsers hjemmeside) med potentielt 100.000 deltagere, nemlig de 100.000 borgere der helt gratis på torsdag får udleveret en bog på den landsdækkende Danmark Læser dag? Uh, jeg glæder mig.

 … og i ventetiden vil jeg lige så stille gå hen og sætte mig med en af alenehedens helt store mestre, Marguerite Duras. Og her vil jeg sidde og tro på fremtiden  :) 

 Foto: DR

Links om ensomhed:

DR’s fotokonkurrence: www.dr.dk/ensomhed

DR’s kampagnefilm: https://vimeo.com/124683048   

 Folkebevægelsen mod ensomheds hjemmeside: www.modensomhed.dk

og deres Facebook: https://www.facebook.com/modensomhed

 E-reolen, kører ensomhed i deres karrusel: https://ereolen.dk/

Filmstriben har lavet en side med film om ensomhed: http://www.filmstriben.dk/fjernleje/page/page.aspx?id=217

Det Danske Filminstitut har lavet en side med forslag til film om ensomhed: http://www.dfi.dk/Nyheder/Nyheder-til-biblioteker/DOKUMENTAR-klubber/Temaer/Ud-af-skyggerne-%E2%80%93-film-om-ensomhed.aspx

Filmcentralen for alle har også lavet en side med forslag til film om ensomhed: http://www.temasamarbejde.dk/ensomhed/hent-materiale/

Forfatterweb har lavet en side med ensomhed i litteraturen: http://www.forfatterweb.dk/nyheder/ensomhed-i-litteraturen

Litteratursiden har lavet en liste med ensomhed i litteraturen: http://www.litteratursiden.dk/lister/ensomhed