Snup en klassiker!

Hvad med for en stund at glemme alle de nye spændende bøger, du har lyst til at læse, fordi de bliver omtalt i diverse medier eller anbefalet af dine venner? En sand guldgrube af litterære oplevelser venter dig i klassikernes verden. Mit nytårsforsæt er, at jeg vil give klassikere og lyrik en chance - slut med kun at være nyhedsorienteret! Find inspiration i Litteratursidens klassikerguide, hvor du kan finde gode artikler om både danske og udenlandske klassiske forfatterskaber, f.eks. Charles Dickens, som vi lige har publiceret en artikel om.

Skriv om dine oplevelser med at læse eller genlæse klassikere.

Har du lyst til at kaste sig over klassikerne, kan jeg kun anbefale, at du melder dig ind i DR Klassikerklubben her på Litteratursiden. Det er måske nemmere at tygge sig igennem en klassiker, hvis man har nogle at støtte sig til?
Vi har i hvert fald nogle rigtig gode diskussioner i klubben og forårsprogrammet er lige på trapperne :-)

Jeg havde en gang et princip, der gik ud på at læse en klassiker om sommeren. Jeg nåede vist at læse 'Madame Bovary', men mere er det ikke blevet til. Synd!
For sommeren er som skabt til at læse store værker, som fx de klassikere man egentlig gerne vil læse.

Til top