I litteraturens navn

Oprettet: 29.01.2013 - 10:25

Komplet uforanderlighed er de færreste brancher forundt, så lad os tænke kreativt, og sætte litteraturen i centrum.

I øjeblikket er der heftig debat om prisregulering af bogmarkedet. Man har således gennem de seneste uger kunnet læse forskellige branchefolk udtale sig om bogbranchens problemer og forskellige modeller til løsning af disse. En af disse modeller er en genindførelse af faste bogpriser, for ad den vej at give boghandlerne mulighed for at få del i det bestsellersalg, som på nuværende tidspunkt primært gavner supermarkederne. Også her på sitet har emnet været oppe til diskussion bl.a. i blogindlægget "Flyt fokus fra bestsellerne".

Bogbranchen har masser af gode argumenter for genindførelsen af faste bogpriser. For eksempel lyder det i kronikken ’Det handler om kulturpolitik’ af Gyldendals formand Poul Erik Tøjner og Gyldendal direktør Stig Andersen ”…det handler ikke om at redde en nødlidende branche, men om at give litteraturen mulighed for at vokse og trives.” Liberaliseringen af bogpriserne har ifølge kritikere gjort, at bestsellerne sælges billigere i eksempelvis supermarkeder, hvilket har ført til, at boghandlerne ikke længere får del i salget. Dermed mister de indtjening og lukker i sidste konsekvens, ligesom forlagene ikke får den nødvendige indtjening til også at kunne udgive den smallere og dårligere sælgende litteratur. Ergo kan konsekvensen (udover færre boghandlere) være, at litteraturen ikke længere kan vokse og trives, idet der kun er forretning i at udgive de populære bestsellere. Sådan lyder argumentet altså fra bogbranchens side, hvor det så smukt udtales, at man vil redde litteraturen – for litteraturens og for samfundets skyld. Mon ikke man også herfra tænker i kroner, øre og egenpræservation?

Forlæggerforeningen og boghandlerforeningen står tilsyneladende sammen i dette spørgsmål, og er enige om, at en form for prisregulering kan være med til at redde bogbranchen såvel som udgivelsen af den smalle litteratur. Det er naturligvis svært at argumentere imod dette synspunkt, idet de fleste bogelskere og brugere af Litteratursiden sikkert holder meget af deres lokale boghandler, ligesom de fleste læsere også ønsker, at litteraturen både skal trives og vokse.

Ikke desto mindre er Dansk Supermarked, Coop og Forbrugerrådet ikke overraskende imod en genindførelse af faste bogpriser. Faste priser betyder unægteligt højere priser, som læserne naturligvis kommer til at betale. Så fra den kant lyder argumentet, at en genindførelse af de faste bogpriser vil betyde endnu færre solgte bøger, færre titler og ikke mindst færre læsere. Også her er man altså bekymret for de stakkels læsere, for hvem en prisregulering ville være et enormt tab, og har selvfølgelig ingen selviske motiver for dette standpunkt.

For mig at se er spørgsmålet naturligvis ikke, hvorvidt man skal give litteraturen de bedste forudsætninger for at vokse og trives, hvorvidt der skal udgives smal litteratur eller hvorvidt man ønsker at øge læsernes adgang til litteratur, til en pris de kan betale. Spørgsmålet er derimod, hvordan man bedst opnår, at litteraturen vokser, trives, udgives og læses. Hverken forlagene, boghandlerne eller supermarkederne er objektive i deres synspunkter, og har naturligvis deres egne interesser at pleje i forhold til, hvilke forretningsmodeller der indføres for at stimulere og hjælpe litteraturen og bogbranchen. Der hersker næppe tvivl om, at forlagene har en betydning for kvaliteten af den udgivne litteratur, ligesom boghandlerne unægtelig sikrer en vis udbredelse af litteraturen. Men lad os ikke glemme, at der fandtes litteratur som blev læst og solgt også inden der fandtes forlag og boghandlere, hvorfor man måske bør tænke i forretningsmodeller, der har fokus på litteraturen og hvad den kan tilbyde, snarere end på at redde forlagene og boghandleren.

Personligt køber jeg betydeligt flere bøger efter liberaliseringen af bogpriserne, og selvom jeg holder meget af at komme hos den lokale boghandler køber jeg størstedelen af mine bøger på nettet. En komplet uforanderlighed er de færreste brancher forundt, og på den baggrund tror jeg ikke på en genindførelse af faste bogpriser, men snarere på en sikring af litteraturen gennem andre forretningsmodeller, som giver så mange læsere som muligt adgang til og råd til at læse. Så lad os i stedet tænke kreativt, og finde en løsning, som sætter litteraturen og læserne i centrum.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • jacob.ulrich

    tor, 31/01/2013 - 13:14

    Kære Jane, tak for et fint indlæg i den aktuelle og meget ophedede debat om distribution, digitalisering etc. Dog er der to formuleringer der får mig til at stoppe lidt op. Du skriver:

    "Men lad os ikke glemme, at der fandtes litteratur som blev læst og solgt også inden der fandtes forlag og boghandlere, hvorfor man måske bør tænke i forretningsmodeller, der har fokus på litteraturen og hvad den kan tilbyde, snarere end på at redde forlagene og boghandleren."
    Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvad der henvises til her? Forlag og boghandlere er jo en ret gammel historie, faktisk er boghandlere og 'skrivere' end del af antikens intellektuelle distributionsapparat (http://en.wikisource.org/wiki/1911_Encyclop%C3%A6dia_Britannica/Bookselling). Forlag og boghandlere er vel en integreret del af den måde litteraturen udbredes? De funktioner forlagene og boghandlerne varetager (redaktion, distribution etc.) er jo stadig til stede selvom man køber sine bøger på nettet eller i supermarkedet. Og selvudgivere kan heller ikke se sig fri for behovet for at organisere sig i forlagslignende sammenslutninger eller via netboghandler for at få deres bøger udbredt.

    Du skriver at fokus skal være på litteraturen og lader antyde at forlagene, som de agerer i øjeblikket, ikke har det nødvendige fokus på den. "Sådan lyder argumentet altså fra bogbranchens side, hvor det så smukt udtales, at man vil redde litteraturen – for litteraturens og for samfundets skyld. Mon ikke man også herfra tænker i kroner, øre og egenpræservation?"
    Er dette virkelig din opfattelse af danske forlag og boghandlere? At de tænker snævert på egeninteresser og ren profit og egentlig er ligeglade med litteraturen? Er den karakteristik ikke mere passende for de supermarkeder der tænker litteraturen ud fra antallet af eksemplarer der ryger over kassebåndet?

    "Personligt køber jeg betydeligt flere bøger efter liberaliseringen af bogpriserne, og selvom jeg holder meget af at komme hos den lokale boghandler køber jeg størstedelen af mine bøger på nettet." Denne logik passer netop fint for supermarkedstankegangen - at 'flere solgte bøger' = 'litteraturen har det godt'. Men spørgsmålet er vel om liberaliseringen har gjort at du har købt ikke flere, men bedre bøger?

    Nåja, det var lidt kommentarer til en spændende diskussion, som jeg på ingen måde er afklaret omkring. I øvrigt kan jeg anbefale at læse Peter Borums kronik fra i går. Han gør op med opfattelsen af at distributionsmæssige udviklinger (digitalisering) automatisk er til gavn for læseren. http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1882773/panik-foer-bibliotekets-lukketid/ 


  • Michael Linde Larsen

    ons, 30/01/2013 - 10:00

    Kære Jane, Jeg kan ikke være mere end meget enig i dine betragtninger. Ja, faktisk vil jeg stille det så skarpt op, at jeg synes, det er tankevækkende, at en branche som ellers bekender sig til det nyskabende, eksperimenterende og grænsesøgende, når det gælder litteraturen, er så konservativ når det kommer til at afsætte deres produkter.

    Jeg ønsker, de danske forfattere al den støtte den kan få. Men det er altså ikke at støtte den danske forfatterstand, at ønske sig til bage til de gode gamle dage og indføre karenstid og faste bogpriser igen. Som du skriver, så er internettet opfundet, og det er urealistisk at bekende sig til en ordning som fungerede for år tilbage, men i dag ikke giver mening, når bøger sælges på nettet fra både Danmark og udlandet.

    Der er også lidt pardoksalt, at det aldrig har været nemmere at udgive litteratur end tilfældet er i dag. Der er jo masser af selvudgiverforlag. Der hvor kunsten ligger, er at få litteraturen afsat/få nogen til at købe den. Eller få staten til at støtte op omkring litteraturen.

    En meget fin tekst at blive klog af, og som inspiration er Jo Hermanns "Litteraturstøtte i praksis"

    Selv har jeg tidligere hyldet de danske supermarkeder for deres støtte til litteraturen. En hyldest jeg står ved i dag.

    Lad os anerkende, at de gode gamle dage er forbi, og den fantastiske digitale fremtid er lige nu og her. Så er jeg sikker på, at der også vil være et marked for de gode historier. For dem vil der heldigvis altid være behov for.

  • moldt

    tor, 31/01/2013 - 22:49

    Mon ikke det bliver en stor opgave for bibliotekarer, anmeldere og læsere at finde rundt i junglen af e-bøger, forlagsudgivne bøger og selvudgivne bøger? Michael, du skriver at kunsten er at få bøgerne afsat/købt og at få staten til at støtte den. Jeg spekulerer på om den kunst kan lykkes? Findes der nogen, der vil kunne skabe overblik? Eller vil det blive besnærende nemt at købe, læse, låne de bøger der ligger nærmest og henkastet og billigt i supermarkedet, sådan at et kommende, mangfoldigt bogmarked vil drukne i selve mangfoldigheden?  

  • Michael Linde Larsen

    ons, 30/01/2013 - 14:02

    Og mere til samme debat - Det bogløse bibliotek:

    http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Oevrig_kultur/2013/01/30/091854.htm