Romanklub i P1.

Oprettet: 15.03.2017 - 11:09

På en blank mandag den 13/3 blev jeg spurgt: Vil du være medspørger i månedens litteraturindslag om Romanklubben? I morgen....
Ja, jo....det ville jeg da godt, " Som om " af Kristina Stoltz er martsbogen.

Det skulle ikke være sådan specifikt i detaljer, gerne nogle mere generelle spørgsmål, der ville have svarinteresse for også potentielle læsere.

Så jeg slog begrænsningens kunst til og fik formuleret 3 generelle spørgetemaer i korte og koncise sætninger, det var jo ikke hele programmet, der var læserindlæg.

Jeg vidste med mig selv, at jeg ikke ville kunne være totalt positiv, der var visse sider af bogen, som jeg ikke kunne få mig selv til at tænke positivt om, så bare et snert af ordet autofiktion skulle jeg undgå. Og ganske vist er der meldt ud, at denne bog ikke er i den genre, men i mine læseøjne kommer den til at ligne for meget i indholdstema!

Og hvordan var det så?
Det gik godt, synes jeg faktisk. Fik stillet de bebudede 3 spørgsmål, der fik flere ord end de meget kortfattede nedskrevne.
Der var mere tilløb til dialog end jeg ventede, og det ene enme var jeg nødt til at skifte ud - i løbet af den indledende samtale i studiet....der kom svaret klokkeklart på mit ene spørgsmål!
Det var sandelig godt, at jeg kunne følge med via telefonforbindelsen. Og det var nok også godt, at jeg før havde prøvet at deltage i direkte radio via telefonopkobling, så var tekniknerverne da væk.
Og de andre nerver....direkte ud i æteren? Ja, men det er ikke verdens undergang, emnet er kendt og min tiltro til reddende studieværter er ret stort....har i tidernes løb hørt en del direkte sendinger - og hjælpende studieværter. Det gik planmæssigt, og mit eget genhør har jeg givet OK til.
Så hvis du bliver spurgt, om du vil være med i et indslag om Romanklubbens næste bog, så sig endelig

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Diana Bach

    ons, 15/03/2017 - 14:27

    Kære Inge

    Tak fordi du sprang til og var med. Du gjorde det rigtigt godt. Det skinner tydeligt igennem i æteren, at du og de andre Romanklubmedlemmer er vældig godt inde i stoffet. I er engagerede i at blive klogere på, hvad der ligger bag forfatternes arbejde. 

    God fornøjelse med de næste bøger!

    Diana, DR Læseklubberne