Litteraturens nye ebogsverden

Oprettet: 15.07.2013 - 08:35
Litteraturens nye ebogsverden
Tekst og medie 

Ebogens fremkomst fremstår umiddelbart som noget monstrøst nyt. Mere eller mindre synes mange at være bange for den – forfattere, forlag, boghandlere, antikvariater, bibliotekarer…

Og så er ebogen dog intet andet end den gode gamle historie om, at mennesker finder et medie for en skreven tekst. I historiens løb har vi som medie for formidling af tekst haft så forskelligartede materialer som sten og træ (at riste runer), ler (brændte lerplader), papyrus, bambusstokke, silkestof, træplader (i sig selv og til trykning), skind/huder, papir.

En nyhed i lighed med ebogens nyhedsværdi stod Johannes Gensfleisch zur Laden zum Gutenberg (1400-1468) for her i Vesten, da han opdagede det genanvendelige bevægelige enkeltbogstav støbt i bly og satte det i system som et nyt trykkesystem for bøger. Hermed fik vi bogtrykkerkunsten. Første tryk i Tyskland 1455, Bibelen, første tryk i Danmark 1482, Johann Snells bogtrykkeri i Odense, bønnebogen Brevarium Ottoniense. Kineserne havde trykt på samme måde med lertyper siden 1200-tallet.

Med Gutenberg fik vi den firkantede bladrebog nu ikke blot i et begrænset antal håndskrevne kopier, men i et potentielt uendeligt antal eksemplarer og oplag. For mange er salget af skrevet tekst i den firkantede, papirtrykte gutenberg-bladre-bog fortsat et afgørende indtjeningsobjekt, for mange forfattere endnu inkarnationen af tekstformidling og for mange læsere det, de forbinder med at læse litteratur.

Med ebogen – især i epub- og mobiformaterne – er vi jo imidlertid blot vendt tilbage til bogrullen, der var pergament- eller papyrusblade rullet sammen omkring en stok.

Ebogen er en digital bogrulle med mulighed for store oplag ved salg af digitale kopier af den samme grundfil. Denne mulighed for yderligere at få udbredt den skrevne litteratur af enhver art i ubegrænsede mængder er kun et problem, fordi vi lever i et varesamfund, hvor bestemte produktions- og handelsforetagender har vundet hævd på, at litteratur er det, som de udgiver som trykte bøger, samtidig med at kulturmedarbejdere og anmeldere gennem tidsskrifter, dagblade, Tv og radio har opbygget status på at præsentere disse papirudgivelser.

Det nye digitale tekstmedie og dets muligheder for en helt ny form for produktion og udgivelse af litteratur opleves som en trussel mod det gamle, papirtrykte tekstmedie, en trussel mod dets producenter, forhandlere og anmeldere og mod deres kulturelle status og de indtjeningsmuligheder, som netop det medie er forbundet med for dem der skriver, trykker, redigerer, præsenterer, anmelder og sælger det.

I et samfund, hvor enhver ydede efter evner og nød efter behov, ville ebogen som digitalt tekstmedie på linje med sten, ler, træ, papir ikke opleves som en trussel, men som en gevinst for større udbredelse af tekster.

Ebogen og forlagene

Det er gængs at skelne mellem store forlag, også kaldet etablerede forlag, og små forlag, og hertil er kommet en tredje gruppe, som man betegner selvudgivere. Begreberne ”store forlag” og ”små forlag” har det i denne sammenhæng med at få betydningen væsentlige og storartede forlag over for underordnede og mindre væsentlige forlag, og ”selvudgivere” er da den nederste bund i dette hierarki, idet de fejlagtigt ofte fremstilles, som om de er skraldespandsforfattere, der hverken kan få deres ting ud på ”store forlag” eller ”små forlag”. Jeg vil imidlertid straks bryde denne opfattelse ved i stedet at bruge begreberne ”mængdeforlag” over for ”indholdsforlag”.

Mængdeforlag er forlag, der udgiver mange forskellige bøger hvert år. Mængden af titler og mængden af solgte bøger er aldeles afgørende for disse forlags eksistens.

Indholdsforlag er forskellige typer forlag, der ikke primært udgiver for at udgive mange bøger, men for at udgive bøger, som har en særlig form og et særligt indhold. Såkaldte ”selvudgivere” hører under indholdsforlag. De er en enhed af forfatter og forlag.

Mængdeforlag kan ind imellem udgive væsentlig litteratur, men de udgiver også dårlig litteratur. Det samme for indholdsforlag. Men af mange grunde vil jeg i forbindelse med ebogens fremkomst fremhæve indholdsforlagenes væsentlighed og afgørende betydning – også for mængdeforlagenes udbud.

Store værker fra indholdsforlag

Eksempler på store værker udgivet på indholdsforlag er blandt andet følgende fire, hvoraf de tre sidstnævnte i første omgang blev afvist af det ene mængdeforlag efter det andet:

Eksempel 1

Fjodor Dostojevskij oprettede i slutningen af 1860’erne sit eget forlag og udgav i resten af sin tid sine bøger på det i samarbejde med sin hustru Anna Dostojevskaja. De tos "selvudgiverforlag" skylder vi således nogle af verdenslitteraturens største værker som De besatte, Idioten, Ynglingen og Brødrene Karamasov.

I sin erindringsbog Mit Liv med Dostojevskij skriver Anna Dostojevskaja blandt andet:

”Allerede i sin ungdom havde Fjodor Mikháilovitsj (= Dostojevskij) drømt om selv at forlægge sine værker.”

Denne drøm opfyldes efter nogen tids forberedelse med udgivelsen af De besatte i 1873 ”på vort eget forlag.”

Yderligere kan citeres: ”Dengang fandtes der næppe en russisk digter, som tænkte på at forlægge sine værker selv; ville en have været så dristig – han havde sikkert bødet hårdt for det.”

Dostojevskij reklamerer for sine egne værker udgivet på sit eget forlag:

”Men endelig kom den store dag, d. 22. jan. -73, da vort inserat (vores annonce) om udsendelsen af romanen De besatte stod at læse i dagspressen. Allerede klokken ni kom det første bud.”

Denne ”selvudgiverforfatter” – denne forfatter og forlægger – var udsat for tilsvarende bornerthed og ukvalificeret usaglighed, som man i dag ser udtrykt over for den nye udgivelsessituation med ebøger og forfatteres nye muligheder, der kan indbefatte større potentialer i selv både at være forfatter og forlægger. Anna Dostojevskaja skriver:

”Den tids russiske kritik forholdt sig i mærkelig grad ligegyldig eller fjendtlig over for hans talent. Hvor forbavsende overfladisk og uforstående virker ikke denne samtidige kritik i dag…”

Da Dostojevskij selv havde udgivet både De besatte og Idioten, begyndte han og hans kone hvert år desuden selv at udgive et bind af hans tidligere udgivne værker ud over de nye, der kom til senere. I 1880 oprettede de endog deres egen boghandel, Dostojevskijs boghandel. Og Anna Dostojevskaja skriver:

”At han således blev ’købmand’ indbragte ham naturligvis mange finter fra hans litterære fjender.”

 

Forfatteres udgivelse af egne værker på eget forlag har altså sommetider været med til at lægge grunden for mængdeforlags senere storsalg af disse forfatteres bøger.

Eksempel 2

Michael Ende, en af nyere tids mest sælgende forfattere, havde allerede i 1954 færdiggjort sin store fantasifortælling i to dele, Jim Knap og Lukas Lokomotivfører og Jim Knap og de vilde 13. Gennem fire år gik han forgæves fra mængdeforlag til mængdeforlag, en halv snes af slagsen. Alle afviste hans manus. Det landede hos et forlag, der, skønt det havde eksisteret siden 1849, nærmede sig at være et indholdsforlag. Seks år efter færdiggørelsen udkom første del i 1960, anden del i 1962. Hermed åbnedes for en af de største forfattersucceser overhovedet, og også danske forlag har profiteret af det. (Se mere om denne problematik i mit efterskrift ”Michael Ende 1929-1995. Drømmen og virkeligheden” i Jim Knap og Lukas Lokomotivfører, på dansk ved Erik Jensen, Sommer & Sørensen, 2. oplag 1996).

Eksempel 3

Den franske forfatterinde Anaïs Nin kunne i mange år ikke få sine bøger ud gennem mængdeforlagene og prøvede derfor at slå igennem med selvudgivne litterære værker. Hun blev først rigtigt kendt med offentliggørelsen af sine dagbøger i 1960’erne. Herefter blev også de tidligere selvudgivne værker interessante for den litterære verden.

Eksempel 4

William Golding, der endte med at få nobelprisen i litteratur, var omkring 22 mængdeforlag med sit mesterværk Fluernes herre. Ingen ville have det. Men så lykkedes det – og i Time blev romanen i 2005 valgt som en af de 100 bedste engelsksprogede romaner mellem 1923 og 2005. 

Der er allerede forfattere, som på kvalificeret måde bruger det nye ebogsmedie til egne udgivelser på eget forlag – på samme måde som Dostojevskij i sin tid gjorde med den tids trykte bogmedie. Havde ebogen været til hans rådighed som medie den gang, var De besatte jo ikke blevet ringere af den grund.

En nyhed der ikke er en nyhed

Forfattere, der også er forlæggere for egne udgivelser, har altså altid eksisteret. Ud over dem, jeg nævner ovenfor, kan jeg også anføre, at for eksempel forfatterparret Eva Hemmer Hansen og Alf Grostøl i 1960’erne lavede deres eget forlag, Forlaget Grevas, hvor de udgav egne værker. Så tidligt som i 1990’erne oprettede digteren Kenneth Krabat sit eget Forlaget Se, Sne!, der gik i front med blandt andet digitale udgivelser. Omkring 2000 oprettede forfatteren Lone Andrup sit eget forlag Ankh og udgav blandt andre titler sin store rejseskildring Rejse i Egypten. Forfatteren Ann Bilde startede et par år senere sit Forlaget Freja og udgav blandt andet den centrale dokumentarbog MUV-affæren og den vigtige fortælling om stalking: Kvinden med den smukke have.

Så hele den såkaldte ”selvudgiver”problematik er ikke så hyperny, som der er tendens til at ville gøre den til i dag.

Ebogen og eksempler på et par bogskæbner i forlagsverdenens lys

NordØsten Forlag  NordOsten Books opstod på denne måde: Da mine romaner Den første sønderhoning og Hollænderen efter 15 års arbejde udkom på Forlaget Hovedland, stod jeg med et stort kulturhistorisk stof nedfældet i et hav af noter. Jeg sammenskrev essensen af dem for selv at udgive denne lidt specielle bog. Jeg regnede ikke med, at andre forlag umiddelbart ville være svært begejstrede for den lille målgruppe, et sådant fagskrift ville rette sig mod. Jeg troede på den anden side på, at jeg selv kunne få den ud over skranken.

Så i samarbejde med min genialt-systematiske medhjælp og redaktør, Petra Vestergaard Pedersen, blev bogen produceret – i løbet af kort tid solgtes den i to oplag. I skrivende stund efterspørges den stadig og er nu også udgivet som ebog og som sådan sammenskrevet med et andet hæfte om samme emne: Sønderhoning. Dans mellem ebbe og flod.

Det hermed startede forlagsprojekt gav mig mulighed for at forme følgende skæbne for en anden bog:

Et mængdeforlag ansatte for en del år siden en medarbejder, der kom fra et mindre, mere specialiseret forlag og derfra kendte mine fordanskninger af kinesiske klassikere. På vedkommendes opfordring fordanskede jeg den kinesiske klassiker fra 500 f.v.t. Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften (道德經). Denne fordanskning kom på boghandlernes bestsellerliste og blev næsten udsolgt.

Medarbejderen, der havde kontaktet mig, var imidlertid ikke mere ved forlaget. De tilbageværende i mængdeforlaget vidste ikke, hvilken type bog de havde med at gøre og ville ikke genoptrykke den.

Jeg købte så selv de sidste få eksemplarer og fik rettighederne til oversættelsen hjem til mig selv og solgte de sidste eksemplarer gennem mit som beskrevet nyoprettede forlag NordØsten  NordOsten Books. Herefter gennemreviderede jeg bogen på ny og skrev nyt efterord. Denne 2. reviderede udgave udkom på NordØsten  NordOsten Books, blev optaget i en bogklub, og kort efter udgav NordØsten  NordOsten Books den desuden i en lydbogsudgave med Chili og Lotus Turèll, Jørgen og Torben Buhl og mig selv som medvirkende.

Summa summarum har jeg i skrivende stund gennem NordØsten  NordOsten Books solgt tusindvis af eksemplarer af en bogklassiker, som mængdeforlaget ellers ville have lagt død. Og den sælger fortsat hver uge. NordØsten  NordOsten Books har desuden udgivet den også som ebog, hvad der yderligere har forøget salget. 

Dette er fra min egen verden ét eksempel blandt flere andre på, at en forfatters forlag som i tilfældet med Fjodor Dostojevskij ikke blot kan ende med at levere varer til mængdeforlagene, men også kan samle op på de ting, som mængdeforlagene ikke evner at føre videre.

Kombinationen af mængdeforlag, indholdsforlag (inklusive forfatteres egne forlag) og ebogsmediet kan skabe en ny, kvalitativ fødekæde, der kan være med til at sikre det eneste, som jeg virkelig vil værdsætte ved det nye bogmarked: at vi kommer ud over den tænkning og praksis, hvor en bog hurtigt kasseres, hvis den ikke har solgt ”nok” eller ikke udlånes ”nok”. Ebogen er ikke forbundet med samme lagringsproblemer som den trykte bog – heller ikke med samme problem om beregning af oplagets størrelse. Når grundfilen er færdig, er den uendeligt reproducerbar som ebøger, der sælges eller udlånes. Genialt.

Ebøger som fysisk til stede i boghandelen, på biblioteket og andre steder

Indeks Retail og Emediaservices gik på et tidspunkt sammen om at prøve at få ebøgerne fysisk ud i boghandelen med henblik på, at de eventuelt også kunne komme fysisk ind på bibliotekerne. Fra min forfattervinkel et fremragende initiativ, som kunne blive til gavn for alle typer forlag. Det bestod i, at ebøgerne findes i boghandlen/på biblioteket i form af et bogomslag. Kunden kan se og købe ebogen i butikken/låne den på bibliotekt. Der følger en kode med købet/lånet. Kunden/låneren går hjem og downloader ved hjælp af koden.

Disse fysiske ebogsomslag fylder ikke meget i butikken/på biblioteket og er ikke dyre. Men de er markant og synligt til stede.

Denne mulighed for ebogens fysiske tilstedeværelse er også vigtig at få ind som en mulig procedure, når forfattere er ude at holde foredrag eller optræde. Med den fysiske præsentation i hånden og med muligheden for at sælge koder til tilhørerne i umiddelbar forlængelse af foredraget eller oplæsningen øges chancen mangefold for, at tilhørerne vil købe ebogen og måske få en signering med på vejen.

Ebøger som en ny slags Henning Clausens Boghandel

Hver gang jeg som ung studerende gik ind i Henning Clausens boghandel i Århus med dens 25.000 titler og 3,5 hylde-km med alle mulige slags bøger fra alle mulige lande og tider for at hente et bestemt klassisk værk, undgik jeg ikke at blive opslugt af og lede rundt i den enorme mængde bøger. Så efter timers fortabelse mellem boghylderne kom jeg ikke blot ud med for eksempel den Blicher, jeg var gået ind efter, men også med nogle af de nyeste værker af for eksempel forfattere som Vagn Lundbye og Inger Christensen plus nogle fremragende engelske udgaver af Shelleys og Keats samlede værker og en tysk udgave af Hölderlin.

Det er den type udvidet sortiment, jeg allerede ser ebogen åbne for, når man går på nettet efter ebøger. Og hvis nævnte forsøg med fysiske ebøger kunne lykkes med en udvidet rigdom af værdifuld litteratur tilgængelig som fysiske ebøger præsenteret i den fysiske boghandel og det fysiske bibliotek, ville der være skabt en kvalitativ ny og bedre bogverden både på det digitale net og i det fysiske rum.

Den unikke bog ikke mere for de få

Under arbejdet på mine to ovennævnte romaner stødte jeg ved et tilfælde på, hvad der ved nærmere granskning viste sig at være en fremragende bog, Bue Kaaes Kvindekår og kvindeskæbner i reformationsårhundredet belyst ved eksempler fra Ribe. Ikke just den mest sexede titel til nutidens medieverden. Desuden dengang (1981) udgivet på et udpræget indholdsforlag, nemlig Historisk Samfund for Ribe.

Det fantastiske ved denne bog kan jeg ikke komme ind på her. Men denne bog, sandsynligvis trykt i et lille oplag og vel mestendels kendt af nogle få faghistorikere og kulturhistorikere, kunne, hvis den blev udgivet i dag som ebog med ét blive tilgængelig for et meget større publikum.

Også i dag kan der udkomme nye bøger med en sådan tilsyneladende snæver og speciel fokusering, samtidig med at de faktuelt er en guldgrube af kvalitativ information, er smukke i sprog og disposition og med en informationsrigdom, som mange flere end fagfolkene kan få glæde af. Her åbner ebogsmediet for den større udbredelse. Som ebog vil alle i princippet kunne finde den – og ikke som mig, der var så heldig at dumpe ind på det rigtige antikvariat og trække den rigtige bogryg frem fra hylden.

Det betyder ikke, at antikvariater vil gå af mode. Tværtimod. Hvis den fysiske ebog udvikles og inddrages i antikvariatet, vil antikvariaterne blive et nyt, stærkt bogsted med de mange trykte bøger, de fortsat vil have, som ikke er lavet til ebøger og ikke kan fås andre steder.

Ebogen og at lave epubfiler

I min genudgivelse på NordØsten  NordOsten Books af min fordanskning af kinesiske fabler med titlen Tiger imod tiger. Kinesiske fabler og ligeledes i mit ebogshæfte Hvem vinder? om respitsejlads for sejlbåde har jeg arbejdet illustrationer ind i epubformatet. Målet var at gøre illustrationerne relevante for den type ebogslæsere, jeg i øjeblikket selv foretrækker, nemlig dem med e ink-skærme i gråtoneskala (e ink er e blæk, elektronisk blæk, der giver høj grad af læselighed af skriften uden baggrundsbelysning). Og det var virkelig en udfordring at finde frem til den rette dosering mellem sort og hvid og mellemtoner for de enkelte illustrationer.

Ingen tvivl om at tegnere og grafikere fremover vil skabe stor ebogskunst ud fra de modstande, som ebogsmediet byder på. Kunst er jo altid et resultat af det modspil, som materialet, man arbejder i, giver. Og jeg ser frem til nye kunstneriske former – hvad angår både billeder og sprog – ud fra ebogsmediets nye muligheder og samtidige særlige form for materiel modstand. 

Jeg ser det ofte fremstillet, som om det at færdiggøre et manus til ebog er en enkel og ligetil sag, der kan ordnes på et sekund. Det er ofte ikke tilfældet. Her et eksempel på, at det kan være et meget omfattende og tidskrævende arbejde også, afhængigt af bogens karakter:

Jeg brugte i sin tid 4 års intensivt arbejde på at fordanske de to kinesiske klassikere Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin (黃帝內經, Huang Di Nei Jing) og Klassikeren om de vanskelige områder (難經, Nan Jing) fra henholdsvis 300 fvt. og 100 evt. Tilsammen enorme værker udgivet i et bind på næsten 800 tættrykte sider i den danske udgave, der indtil nu er udkommet i 5 oplag.

Jeg fordanskede på baggrund af en omfattende kulegravning i kinesiske, engelske, tyske, franske og danske udlægninger af, hvad tegn og udsagnshelheder egentlig siger i disse to enestående værker. Det betød, at jeg til udgivelsen udarbejdede et omfattende noteapparat for blandt andet visse steder at nævne andre udlægninger af samme tekststed.

NordØsten NordOsten Books er i gang med at sætte hele dette samleværk med de to klassikere op på ny til en udgivelse i ebogsformat (epub), hvad de egner sig fortrinligt til. Men det hele skal gennemgås fra grunden igen og omstruktureres fra mindste detalje til den store struktur for at kunne ende som en kvalitetsmæssig perfekt ebog. Dette arbejde har været i gang i mere end tre år og er nu inde i en fase, hvor ebogens struktur begynder at vise sig. Men der er mange måneders arbejde tilbage endnu.

Så jeg korrekturlæser nu igen disse to værker med henblik på et nyt samlebind i ebogsform – og det er meningsfuld pligtlæsning, der hele tiden bliver lystlæsning. Kan man forlange mere, selv om den reviderede udgave i ebogsformat ikke ”bare lige” er noget, man laver?

Og glæden over arbejdet er så meget større, som jeg tvivler på, at noget som helst mængdeforlag ville bekoste det omfattende arbejde med at få et sådant værk omsat i ebogsformat i en tilfredsstillende kvalitet. Nu kan jeg som oversætter, forfatter og forlægger i og med ebogsmediet og en dygtig medhjælper selv sørge for at få dette værk gjort tilgængeligt i et format, som passer fint til dets hele karakter og vil forøge dets tilgængelighed og læselighed nu og i lange tider fremover.

En speciel oplevelse har det været rent teknisk efter mange forsøg at nå frem til en formatering, som gør det muligt at få de klassiske kinesiske tegn til at stå smukt på ebogslæserne og tabletterne og andre læseapparater. Det åbner for en fremtidig revideret ebogsudgivelse af min oversættelse af Daode jing med hele den kinesiske tekst bragt sideløbende med oversættelsen.

Bøgernes nye liv Udvidede muligheder for at titler bliver ved med at være i live

Forfattere har med ebogen fået rige muligheder for at frugtbargøre deres egne forfatterskaber i og med, at ebogen giver dem mulighed for, at de selv holder deres titler i live – at de stadig er "derude". Og er de der – så købes og lånes og læses de. Det er min erfaring.

Der er altså forskel på, at forfattere tidligere blot kunne stå med "døde" papirbøger efter en vis tid, til at ebogen giver dem mulighed for at ligge permanent aktiverbare derude. Til glæde for forfatterne og læserne.

Jeg holdt mig længe tilbage

I tidernes morgen vidste jeg, at jeg aldrig skulle have computer. Overflødig teknologi. Det var skriften på papiret, det drejede sig om, intet andet.

Næste afvisning var, at jeg aldrig skulle på nettet eller have mails. Overfladisk adspredthed. I dag er både computeren og nettet fantastiske arbejdsredskaber.

Tredje tøven var ebogen. En trussel for bogen.

Sådan holdt jeg mig længe tilbage. Så fik jeg en ebogslæser på prøve og opdagede, at en god ebogslæser er i forhold til trykte bøger som en CD var i forhold til vinylplader. Og ligesom CD’en ikke var en trussel mod musikken, men mod vinylpladen, er ebogen ikke en trussel mod litteraturen, men mod den trykte bog.

Det er musikken, det at kunne høre den, og ikke grammofonen eller højttalerne, der dybest set interesserer mig. Og der er mange måder at høre musikken på – koncert, båndoptager, vinylplade, CD, forskellige lydformater på forskellige afspillere.

Sådan også med litteraturen: Man kan opleve den på mange måder – høre den ved oplæsning ude i byen eller på CD eller en fil på nettet, læse den på sin computerskærm, i en trykt bog eller på en ebogslæser.

Det er udelukkende teksten, sproget, litteraturen, der interesserer mig, ikke bogen som trykt bog som sådan – kun hvis man går over og interesserer sig for boghåndværk eller bogen som skulptur.

Med ebogslæseren bliver jeg fri for den trykte bog, hvad der pladsmæssigt kan have sine fordele, og så får jeg bedre og mere læservenlig adgang til teksten – til selve litteraturen. Min ebogslæser overgår enhver form for bogtryk i læselighed – der er ikke engang genskin i skarpt solskin, og læsefladens format er ideelt for en funktionel læsbarhed.

Jeg er og bliver litterat, er uddannet som sådan som litteratur- og kulturhistoriker, er det i mit daglige arbejde som forfatter og oversætter og er det samtidig con amore, som lystlæser. Jeg må glæde mig over den åbning af læsning, som ebogslæseren er og uden tvivl i stigende grad vil blive. Jeg ved erfaring, at den allerede er med til at skabe en udvidelse af det læsende publikum.

Ofte oplever jeg afvisning af ebogen fra kolleger, der kun hælder til de trykte medier, mens jeg blandt ikke-læsende i forskellige erhvervsgrupper i alle aldre har mødt åbenhed – folk der direkte fik lyst til at læse igen, fordi litteraturen blev nemmere tilgængelig og nemt kunne fragtes med overalt. Der kan ligge op til 8000 bøger på min ebogslæser.

Historisk set – set gennem tekstens formidling på sten, træ, ler, papyrus, bambusstokke, silkestof, træplader, skind/huder og papir åbner ebogslæseren den litterære teksts æstetiske og kunstneriske kvaliteter og fagbogens informationsformidling yderligere, fordi selve læseligheden rent teknisk befordres og tilgængeligheden for flere mennesker via mange forskellige medier udvides – idet æstetik her forstås som umiddelbar erkendelse via sanserne. 

Det enkle

Så enkelt er det: 

Spørgsmål: Hvad er en god og væsentlig bog?

Svar: En god og væsentlig bog – uanset hvem der udgiver den.

 

 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • TF

    man, 15/07/2013 - 20:48

    Tak for en velovervejet og relevant tekst om et vigtigt emne. Gid den får mange læsere med på vejen og også gerne reaktioner fra mængdeforlagene. Nye forsigtige ebogslæsere kan begynde her, hvor Hugo Hørlych Karlsen skriver:

    "I tidernes morgen vidste jeg, at jeg aldrig skulle have computer. Overflødig teknologi. Det var skriften på papiret, det drejede sig om, intet andet.

    Næste afvisning var, at jeg aldrig skulle på nettet eller have mails. Overfladisk adspredthed. I dag er både computeren og nettet fantastiske arbejdsredskaber.

    Tredje tøven var ebogen. En trussel for bogen".

    Det er befriende at læse om mændeforlag og indholdsforlag. 

    Vi står på skuldrene af en stor tradition: Kampen for væsentlige bøger.