DDR var et stort børnehjem

Oprettet: 20.11.2014 - 18:04
Angelika Klüssendorf

Det meste af det, Angelika Klüssendorf skriver, bliver smidt i skraldespanden. Alt overflødigt skal væk, siger hun. Den tyske forfatter gæstede den dansk-tyske litteraturfestival Litteraturfest.nu i 2014.

 
At læse Angelika Klüssendorf er som at gå i søvne. Alt foregår stille og mekanisk. Sproget er både nøgternt og indfølende på samme gang. Ingen store armbevægelser her. Ingen subjektive vurderinger. Hendes roman »Das Mädchen« handler om et pigeliv, der går skævt i det tidligere DDR. Om en opvækst og omsorgssvigt i en kommunistisk verden, der ikke adskiller sig synderligt fra noget tilsvarende på den anden side af muren.

Bogen er indtil videre hendes eneste, der er oversat til dansk med titlen »Pigen«, og i Danmark har den fået en lige så positv modtagelse blandt kritikerne som i Tyskland, så mon ikke der også kommer en dansk oversættelse af fortsættelsen, »April«, der udkom i år?

I »April« fortsættes den knappe og usentimentale prosa. Sproget er enkelt og uprætentiøst, men indholdet er oprørende. Hovedpersonen er ligesom i »Pigen« en kvinde, men hun er her lidt ældre og har givet sig selv navnet »April« efter Deep Purple-nummeret. April er svindler med flere personligheder, som hun tager på sig for at virke interessant på andre og for at blive holdt af. April er bange for at være alene, men frygter afhængigheden af andre mennesker endnu mere. Det giver sig udslag i, at hun det ene øjeblik har brug for nærhed og i det andet øjeblik kan skubbe mennesker fra sig, fordi hun ikke kan holde dem ud længere.

Angelika Klüssendorf var i november 2014 på besøg i det dansk-tyske grænseland i forbindelse med den grænseoverskridende litteraturfestival Litteraturfest.nu. Hun lagde ud med et besøg på det danske gymnasium A.P. Møller Skolen i Slesvig, drog derpå videre til den tyske Kurt-Tucholsky-Schule i Flensborg og gæstede senest Stadtbücherei i Niebüll. De danske biblioteker nord for grænsen havde også fået tilbuddet om at få hende på besøg, men her var interessen fraværende - på en litteraturfestival, der skilter med at være dansk-tysk.

 

Ingen pleaser

Jeg mødte hende i Flensborg, hvor hun læste passager fra »April« og fortalte om sin særlige skrivestil:

- Jeg skriver kun for mig selv og aldrig for noget bestemt publikum. På den måde er jeg en egoist. Læseren spiller ingen rolle og skal heller ingen rolle spille. Hvordan skal en forfatter overhovedet kunne bedømme, hvad der behager læseren, spørger Angelika Klüssendorf.

- Enten skriver man litteratur, eller er man en pleaser, tilføjede hun.

Omvendt lægger den tyske forfatter vægt på, at alle kan finde ind i hendes romaner. Derfor skriver hun helst i tredje person.

- Det skal være enkelt og sagligt, så læseren selv kan bearbejde fortællingen. Jeg vil gerne have, at læseren mærker miljøet og handlingen, og derfor undgår jeg alt det sprog, der kan give subjektivitet. Jeg skærer det vurderende væk og reducerer figurernes sprog. Min opgave er at finde det rigtige sprog til de enkelte figurer. Ligesom et liv kan være rigtig eller forkert for det enkelte menneske, kan et bestemt sprog også være rigtig eller forkert for de enkelte romanfigurer, siger hun.

 

Det overflødig skal væk

Romanen »April« er på 224 sider. Angelika Klüsssendorf skrev over 3000 sider. Det, der ikke duede, er smidt væk. Det bliver ikke gemt for eftertiden, selv om det måske ville kunne interessere litterater, kritikere og litteraturhistorikere.

- Hele kapitler er udeladt. Det drejer sig hele tiden om at skære væk og skære væk - forme ligesom en billedhugger. Det overflødige helt væk. Ellers ville alle mine fejl og al min hang til kitsch komme for dagens lys - nej tak, siger Angelika Klüsssendorf.

Hun er født i 1958 og voksede op i det tidligere DDR, hvor hun levede frem til 1985, da hun fik udrejsetilladelse til Vesttyskland. I den lille kompakte roman »Das Mädchen« kredses der ligeledes om en pige, som vokser op i DDR og på alle måder har en rædselsvækkende barndom. Moren stikker ofte af med diverse mænd, når hun ikke lige tager sig en druktur, og låser den navnløse pige og hendes bror inde i lejligheden - uden mad eller mulighed for at gå på wc. 

Romanen begynder med, at pigen sidder og smider afføring ud af vinduet fra tredje sal. Det lyder slemt, og det bliver meget værre.

 

Paralleller

En tredje roman i serien er på vej, og en del af romanens skelet kan direkte overføres på Angelika Klüssendorfs biografi - men altid kun på den mere neutrale del af biografien, blandt andet opvæksten i Leipzig, udrejsen til Forbundsrepublikken og den kvindelige hovedpersons møder med en vest-journalist. Angelika Klüssendorf dannede selv i en periode par med den nu afdøde chefredaktør For Frankfurter Allgemeine Zeitung, Frank Schirrmacher.

 

Forstyrret personlighed

Ifølge Angelika Klüssendorf er det dog ikke virkeligheden, der gør et menneske til forfatter.

- Man bliver kun forfatter af at læse, læse og læse. Læsningen blev min redning, da jeg var barn og ung, og i min arbejdsdag - der er velstruktureret som et 8 til 16-job - læser jeg i middagspausen og om aftenen. Man lærer kun at skrive ved at læse bøger. Ideer til stoffet kan komme ved for eksempel at sætte sig ind i et tog og betragte mennesker - som forleden da jeg skulle til München. Her kom jeg til at sidde over en kvinde, der på alle måder havde en besynderlig adfærd. Hun klagede til konduktøren over, at det var for koldt i toget, selv om alle andre syntes, at det var særdeles varmt. Kvinden var godt dækket til med tatoveringer og havde tigerhår, men kunne ikke svare på, hvordan det alt sammen var kommet, da jeg kom i snak med hende og spurgte til det. Da jeg lærte hende bedre at kende, fortalte hun stille, at hun havde en multipel personlighedsforstyrrelse. I dag skriver jeg breve med hende, fortæller Angelika Klüssendorf.

Ligesom læsningen reddede Klüssendorf, bliver den unge kvinde April også reddet af sin interesse for kunst og kultur i roman nummer to i serien - måske følger en dansk oversættelse. Hun kommer fra samfundets bund, men omgiver sig med kunstnere, skuespillere, litterater og systemkritikere. Godt nok skifter hun ansigt alt efter selskabet. Hun viser sig dog alligevel at være en heltefigur, da hun bliver voksen i takt med, at hun lærer at værdsætte kunsten og kulturen.

Der er ikke megen ostalgi i Angelika Klüssendorfs bøger, der også kunne tage udgangspunkt mange andre steder end lige netop i DDR. Men én reference fra bøgerne til hendes opvækst i arbejder- og bondestaten tør hun dog godt give:

- DDR var i virkeligheden et stort børnehjem, siger hun.                                                Hans Christian Davidsen

 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Hans Christian ...

    tir, 25/11/2014 - 11:25

    Overskriften »DDR var et stort børnehjem« er måske mere fængende end 100 procent dækkende for hele indholdet i min artikel - og dermed også for Angelika Klüssendorfs anliggende.

    Det er mit ansvar, at det kan anfægtes.

     I Angelika Klüssendorfs bøger ligger netop specifikt ingen systemkritik. Tværtimod er det i flere tyske og også danske anmeldelser »Das Mädchen«/»Pigen« blevet noteret, at der ikke synes at være nævneværdig forskel på den omsorgssvigt, der bliver beskrevet i »Das Mädchen«/»Pigen«, og den omsorgssvigt, som vi fra litteraturen og medierne kender fra andre ikke-socialistiske samfund i Europa.

     Denne bog kunne i virkeligheden være foregået et hvilket som helst sted - Tønder, Brønderslev eller London. DDR er blot kulissen, da forfatteren trækker på erfaringer fra sin egen opvækst.

     Når Klüssendorf så - flere steder og ikke blot under besøget på Litteraturfest.nu - indskyder, at »DDR var et stort børnehjem«, så ligger der her tilstrækkelig med empiri, der viser, hvorledes staten i det tidligere DDR gik ind og overtog den myndighed og den opdragende rolle, der i de samfund som Karl Popper beskrev som »The open societies« primært varetages af forældrene.

     Tak for reaktionerne - med håbet om, at indgangen til Klüssendorfs værker primært bliver litterært og i mindre grad politisk eller ideologisk.

  • Anita Grün (ikke efterprøvet)

    tir, 25/11/2014 - 09:41

    Det lyder som en spændende forfatter, jeg får lyst til at læse noget af. Jeg er enig med Angelika Klüssendorf i, at man bliver forfatter af at læse, læse og læse, men hendes udsagn om: "... er det dog ikke virkeligheden, der gør et menneske til forfatter" er jeg ikke enig i. 

    Det er fra det, der sker i ens liv, man henter inspiration til at skrive. Hvordan skulle man ellers få brændstof nok, hvis man udelukkende fik det af at læse bøger? 

    I interviewet siger hun: "Enten skriver man litteratur, eller er man en pleaser."

    Man kan sagtens være både-og, hvor man skriver for sig selv, men også har læserne i tankerne. Selvfølgelig skal læserne ikke fylde det hele, det skal historien, og det man vil fortælle. Men at læserne ikke sniger sig ind i ens tanker undervejs, det kan jeg ikke genkende. Det er læserne, der giver feedback og dem, der får én til at udvikle sig som forfatter. 

    Det var en god historie om pigen, hun mødte i toget. :o) Her bruger hun netop virkeligheden til at blive nysgerrig efter, hvad der gemmer sig bag pigens ydre og attitude. 

    Tak for en god blog.

     

     

  • I Moritzen

    søn, 23/11/2014 - 09:44

    Jeg er glad for, at det ikke er en selvpromoverende side for diverse forfattere, så lad endelig den linie fortsætte, endda strammes op.

  • Lars Ulrik Thomsen

    søn, 23/11/2014 - 14:02

    Fra Litteratursidens introduktion: Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur og blande sig i den litterære debat.

  • Kaj Hansen

    lør, 22/11/2014 - 15:44

    Kære Ulrik Thomsen.
    Da jeg på nettet søgte efter forlaget Populi, for at se, hvad dette forlag beskæftigede sig med, faldt jeg over et PDF dokument, hvor du til tilsyneladende d. 16. 1. 2013 til kulturministeren klager over Bog og Ide.
    Vil du ikke være så venlig at indvi Litteratursidens brugere i, hvilket svar du fik på denne klage?
    Venlig hilsen
    Kaj Hansen.

  • Kaj Hansen

    fre, 21/11/2014 - 16:51

    Tak til Hans Christian Davidsen for en god og saglig omtale af Angelika Klüssendorf’s forfatterskab. Det er det gode ved Litteratursiden, at den via gode og nøgterne indlæg om god litteratur gør os andre opmærksomme på sådan. Jeg fornemmer gennem Davidsens omtale af de to bøger, at de rent litterært er i klasse for sig selv, og at så også forfatteren har noget på hjertet. Jeg vil straks gå ind på mit biblioteks hjemmeside og bestille ”Pigen”.
    Venlig hilsen
    Kaj Hansen.

  • Lars Ulrik Thomsen

    tor, 20/11/2014 - 20:28

    Nu forstår jeg ikke rigtig redaktionens holdning (!?) Jeg fik slettet et indlæg med den begrundelse at det var politisk propaganda. Men H C Davidsens indlæg er da i lige så høj grad politisk propaganda, det omtaler en tidligere nation udelukkende i nedsættende vendinger.

    Men der måske forskel på om man kritiserer et tidligere socialistisk stat eller man kritiserer kapitalismen?

     

  • Michael Linde Larsen

    fre, 21/11/2014 - 09:32

    Redaktionens holdning er meget enkel. Det er nemlig de retningslinjer som du ved står beskrevet under "Om litteratursiden".

    Ovenstående indlæg falder fint ind under litteratursidnes ønske om at omtale litterære events. I dette tilfælde fra den dansk tyske litteraturfestival.
    Og i modsætning til dit indlæg, er det her en forfatters synspunkter som bliver vidregivet af en neutral skribent.

     For en god ordens skyld skal jeg igen skrive, at vi ikke er optaget af politiske dagsordner på litteratursiden. Derimod ligger det os meget på sinde, at siden bliver brugt til litteratur og ikke politiske skriverier uden afsæt i litteraturen.

  • Lars Ulrik Thomsen

    fre, 21/11/2014 - 22:15

    Åbent brev til kulturminister Marianne Jelved

     

    Esbjerg den 21.11.2014

     

     

     

    Kære Marianne Jelved

     

    Som minister for Danmarks Biblioteksvæsen har du ansvaret for at borgerne behandles ens og i overensstemmelse med Grundlovens bestemmelser.

     

    Jeg ønsker at indgive en klage over Litteratursiden.dk´s redaktion, som efter min mening foretager en grov diskriminering af anderledes tænkende.

     

    • Jeg har spurgt om redaktionen vil anmelde en enkelt af mine bøger og har fået et nej.

       

    • Hvis jeg retter henvendelse til redaktionen bliver den ikke besvaret.

       

    • Mine indlæg bliver censureret og fjernet uden varsel, med henvisning til at de ikke er litteratur.

       

    Jeg vil bede dig som minister at rette op på forholdene, så vi som brugere af Litteratursiden.dk behandles ens og ligeværdigt.

     

    Venlig hilsen

     

    Lars Ulrik Thomsen

     

    ---------------------------------------------------

    Hermed bekræftes modtagelsen af dit brev, der besvares asap. 

    Bedste hilsner 

    Anne Rathleff

    Sekretær for ministeren

     

    Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K

    image001.gif@01CE6377.A81612C0

     

     

     

  • Michael Linde Larsen

    fre, 21/11/2014 - 22:59

    Hold da op, nu får den da hele armen med brev til Kulturministeren.

    Vi har jo skrevet sammen adskillige gange i den seneste tid om indlæg på litteratursiden. Og da jeg er en del af redaktionen, må det vel siges at redaktionen svarer på dine henvendelser. Jeg har også adskillige gange gjort dig bekendt med de retningslinjer vi har om indlæg på siden.
    Jeg har også efter gentagne skriverier gjort dig opmærksom på, at vi forbeholdt os ret til at slette dine indlæg, hvis ikke de var inden for vores retningslinjer. Det er sket nogle gange. F.eks. Når du skriver en ren politisk agiterende tekst mod den siddende regering.
    Endvidere skriver vi i vores retningslinjer, at vi helst ikke ser forfattere poste en masse af deres egne tekster. Vi ønsker nemlig ikke at være en kommerciel side, som bare er forfatternes forlængede arm, når det gælder markedsføring af dem selv, deres tekster og synspunkter. Og netop på det punkt, mener jeg du overskrider sidens retningslinjer ret markant. Selv om du jo er en af de mest aktive og skrivende skribenter på siden. Så helt censureret er du jo ikke-:)

    Angående anmeldelser på siden, er det sådan, at man som forfatter ikke bare kan bestille en anmeldelse. Det gælder alle. Vi udbyder bøger til anmeldelser blandt vores anmelderkorpset, og hvis ikke nogen ønsker at anmelde den, bliver den ikke anmeldt. Det sker for rigtig mange. Så der er du ikke det eneste tilfælde.

    PS. Hvis du iøverigt interesser dig for censur, kan jeg anbefale at studere de tidligere kommunistiske stater. Specielt med hovedvægt på alle de borgere, som måtte lade livet fordi de ytrede deres mening. Her er netop DDR et fint eksempel på en stat, hvor borgerne blev holdt i et jerngreb og kun magthavernes mening blev tålt. Men det ved du sikkert bedre end mig-:)

  • Lars Ulrik Thomsen

    lør, 22/11/2014 - 10:04

    Du vil få mulighed for at redegøre for redaktionens holdning over for ministeren. Indtil hendes afgørelse foreligger har jeg ikke yderligere kommentarer.

  • Lars Ulrik Thomsen

    fre, 21/11/2014 - 10:38

    Ja, det er korrekt at H C Davidsen videregiver en forfatters synspunkter, men det ændrer ikke på min opfattelse af at de tegner et falsk billede af DDR. Jeg er enig i at Litteratursidens formål er at fremme interessen for litteratur, men jeg forstår ikke hvorfor det kun må være "neutrale" tekster.

    Hvis det er holdningen så skulle forfattere som Martin Andersen Nexø, Hans Scherfig, Hans Kirk og mange andre være udelukkede fra Litteratursiden.