Danmark har forandret sig meget

Oprettet: 20.09.2011 - 19:52
Günter Grass, Tyskland

Nedenstående stammer fra en artikel i Flensborg Avis, der blev skrevet efter Günter Grass' besøg på Højskolen Østersøen i Aabenraa i sommeren 2009:


INTERVIEW. Günter Grass har været på besøg på Højskolen Østersøen i Aabenraa. Den tyske nobelpristager mener ikke, der er så meget at råbe hurra for i Danmark - og ser sig bekræftet i sine værste spådomme i Tyskland 20 år efter Berlin-murens fald.

Demokratiet i Tyskland er hverken truet af terrorister eller ekstremt højreorienterede. Den største trussel mod demokratiet lige nu er de mennesker, som ikke er valgt, men som alligevel har en afgørende indflydelse.

Det sagde den tyske nobelpristager Günter Grass, da han i læste op af sin selvbiografi og digte på Højskolen Østersøen i Aabenraa.

Grass var blandt andet blevet inviteret i sin egenskab af grænsegænger mellem to kulturer, den polske og den tyske, til et andet grænseland, nemlig dér, hvor dansk og tysk mødes - ligeledes ved Østersøen, som Grass fremhæver som et forbindende element.

I forbindelse med 60-året for oprettelsen af den tyske forbundsrepublik sætter han spørgsmålstegn ved demokratiet anno 2009.

- Det er ikke så mærkeligt, at valgdeltagelsen generelt lader stå tilbage, når alle kan se, hvor stor en magt, lobbyisterne har. Det er lige meget, om det er sygekasserne, medicinalindustrien, lægerne, Deutsche Bank eller ADAC - alle skal de efterhånden høres, og de mener at have en selvskrevet ret til det, selv om det ingen steder står nævnt i den tyske grundlov, siger Günter Grass.

 

Ingen skåltaler

Højskolen Østersøen har det dansk-tyske kulturmøde som speciale, og mens kun få tyske forfattere virkelig bliver læst i Danmark, så er Günter Grass en af dem, de fleste danskere kender navnet på. Når man tænker på, hvor mange referencer Grass har til den tyske 1800-tals forfatter Theodor Fontane i genforeningsromanen "Ein weites Feld" (på dansk: "En længere historie"), kan det måske undre, eftersom Fontane ikke ligefrem hører til den mest udbredte lekture i Danmark.

Men på den anden side: Günter Grass har jo i årevis haft sin sommerresidens på Møn, hvor københavnske dagbladsjournalister er valfartet til for at høre, hvad han havde at sige om Tyskland - for selv om Grass ofte færdes i kredse, hvor der bydes velkommen med sekt, så er det ikke skåltaler, han har gjort sig bemærket for.

 

Opmærksomhed

Da 200-året for H.C. Andersens fødsel blev markeret med stort postyr og festivitas, udsendte Günter Grass en bog med illustrationer til "Prinsessen på ærten". Også den gav Grass god omtale i Danmark.

Nej, opmærksomhed har han aldrig manglet i kongeriget - og da heller ikke i Tyskland, selv om han nok har lidt flere kritikere her.

 

Østtyskerne blev bedraget

En af Grass" kæpheste er den måde, den tyske genforening foregik på, og her i 20-året for Berlin-murens fald giver han også gerne sit besyv med.

- De tidligere DDR-borgere er blevet bedraget. De troede på Helmut Kohls løgn om, at Østtyskland ville blive forvandlet til "blomstrende landskaber". Mine advarsler fra dengang er blevet overgået af virkeligheden. Alt sammen er blevet meget, meget værre. Genforeningen var i virkeligheden en vesttysk overtagelse af DDR, og i dag er 90 procent af produktionsmidlerne i vesttyske hænder. Fattigdommen i Tyskland finder man frem for alt i de nye forbundslande, hvor gennemsnitsindkomsten ligger langt under den vesttyske. Man gjorde DDR-borgerne ejendomsløse, og man stillede dem dårligere økonomisk, siger Günter Grass.

Han hæftede sig allerede ved genforeningen i 1990 ved, at DDR-borgerne aldrig formelt blev spurgt, selv om den tyske grundlov kunne tolkes sådan, at folket havde et krav om at blive spurgt.

- Man skal også huske på, at oprettelsen af DDR var en reaktion på oprettelsen af den vesttyske forbundsrepublik. Vesten tog altid det første skridt. Tysklands deling skete ikke kun på grundlag af østblokkens skridt. Først kom Bundeswehr i vest, så kom Volksarmee i øst. Først kom D-marken og så kom DDR-marken, siger Günter Grass.

Han mener, det var Adenauer-æraen, der lagde grunden til denne deling. Først med Willy Brandts berømte knæfald i Warszawa i 1970 kom de to Tysklande ud af den fastlåste situation.

- Brandts knæfald skete parallelt med det, vi i dag kalder 68-begivenhederne. Og såvel Helmut Schmidt som Helmut Kohl fortsatte Brandts politik. Adenauer var også forbundskansler i en tid, da nazitiden blev fordunklet, selv om nazisternes ugerninger skete ved højlys dag, siger Günter Grass.

 

Relativt diktatur

I "Ein weites Feld" lader Grass blandt andet sin hovedperson, Fonty, sige om DDR: "Vi levede i et moderat diktatur" - et omskrevet citat fra Theodor Fontane, der brugte en lignende beskrivelse af den preussiske repressive politik i Bismarck-perioden. Denne formulering afstedkom voldsomme reaktioner i den offentlige debat.

- Men sammenlignet med militærstyret i Chile eller juntastyret i Grækenland i 1970erne, så var DDR et moderat diktatur. Og vesten opretholdt vel at mærke tætte forbindelser til såvel Chile som Grækenland, siger Günter Grass.

 

Kvinder er ikke bedre

Grass er ingen beundrer af Adenauer, men sandelig heller ikke af den nu forhenværende danske statsminister Anders Fogh Rasmussen

- Danmark har forandret sig meget i løbet af de 30 år, hvor jeg regelmæssigt er kommet i landet. Det frisind og den fordomsfrihed, man engang kendte landet for, mærker man ikke meget til mere. Det har Anders Fogh Rasmussen en stor del af ansvaret for, da han valgte at lade sin regering leve på støtte af et fremmedfjendsk parti. I Tyskland ville dette have udløst en skandale. Allerede med Margaret Thatcher fik vi demonstreret, at politik ikke nødvendigvis føres bedre af kvinder - og så har jeg ikke nævnt navne, grynter Günter Grass under overskægget.