I sin anmeldelse i Kristeligt Dagblad (24. jan. 2012) af Svend Bjergs nu genudgivne bog ”Karen Blixens teologi” fra 1990 fremgår det, at Bo Hakon Jørgensen dengang i 1990, da han også anmeldte bogen, var ”forarget over at se Karen Blixens historier brugt til teologiske formål.” Det er han ikke helt så slemt nu, men dog nok til, at han vil fastholde sin gamle uenighed med Bjerg, der i sin læsning med BHJ´s ord: ”befinder sig på fortællingens niveau, skønt historien er skrevet sammen af enkeltord”. Disse enkelte ord mener BHJ åbenbart, der skulle tages meget mere hensyn til i deres egenart eller enestående funktion i teksten frem for en fokusering på fortællingen som helhed. En læsning af fortællingen der, som hos Bjerg, måtte kunne ses ligge en teologisk tydning nær eller kunne medvirke til at udlægge og eksemplificere et centralt teologisk tema. 

Måske er det så oplagt for en hel del af os præster at foretage et sådant greb a la Bjergs, fordi den teologiske uddannelse har vænnet os (de fleste af os!) til at betragte en given tekst (bibelen) som mangetydig. Der findes vidt forskellige fortolkninger og læsning i mange lag. Vi deler teksten (helligskriften) med andre, inklusive andre religioner såvel som med ateister. Med både grupperinger og enkeltindivider som får noget andet ud af bibelen lige fra det enkelte ord til bibelhistorien som sådan, og som anvender ord og tekststykker og fortællinger som helhed til vidt forskellige formål.

Nu spørger jeg så: Hvorfor er det for visse litterater så forargeligt, når anderledes og eksempelvis teologiske læsninger og anvendelser af en skønlitterær tekst finder sted? Hvorfor kan man ikke slippe den skønlitterære fortælling så meget løs, at den, fortolkningsmæssigt i det mindste, undslipper enhver copyrightbegrænsning?

Hvad er litteraterne så bange for?

Hvis visse præster og teologer i deres omgang med skønlitterære tekster er at ligne med fortællingstyve og forargelige forvanskningsmagere med gustne motiver, er visse litterater så i virkeligheden at ligne med bogstavtro fundamentalister?

(Ovenstående blev bragt som kommentar i Kristeligt Dagblad, d. 10/2)