The Casual Vacancy / Den Tomme Plads

Oprettet: 03.01.2013 - 14:30

Karakter: 4 af 5 stjerner
Første Linje: Barry Fairbrother did not want to go out to dinner

Jeg tror ikke, at jeg nogensinde før har været så nervøs for at læse en bog. Jeg lovede mig selv, at jeg ville give denne bog en fair chance, viske tavlen helt ren og glemme, at Rowling er forfatter bag Harry Potter-serien.

Men jeg kunne ikke lade være med at sammenligne den med Harry Potter. Jeg er trods alt kun et menneske.

Min første reaktion var, at hun prøver for meget. Rowling kommer virkelig rundt om en masse hårde emner: vold i hjemmet, voldtægt, fattigdom, piger der skærer sig, mobning, narko … you name it. Det er måske lidt meget for en enkelt roman.

En del af mig kunne ikke lade være med at tænke, at hun bare gør dette for at slippe af med Harry Potter, for at bevise, at hun skriver for voksne nu”.

Og måske er det det hun gjorde. Til at starte med følte jeg, at jeg ikke kunne lide bogen på grund af dette. Men jeg kunne alligevel godt lide historien. Og så tog jeg mig selv i at tænke og bekymre sig om personerne, når jeg var væk fra bogen. Så er der ingen tvivl om det: Det er kun gode bøger, der kan få dig til det!

Jeg indså, at Rowling bare gør det hun altid gør bedst: Hun bruger sin kreativitet, fantasi og skrivefærdigheder til at skabe troværdige karakterer, som man kommer til at holde af. Og hun har ikke noget imod at knuse sin læsers hjerte: hun ved, at livet er hårdt og at dårlige ting kan og vil ske for gode mennesker.

Jeg må sige, at jeg faldt for denne bog: den gjorde mig trist, men den fik mig godt nok også til at grine højt. Historien var til tider så absurd! Især historien om den halvalkoholiserede husmor, der blev besat af et drengeband …

Det eneste, der generede mig var, at det var lidt svært at holde styr på alle personerne. Jeg kunne ikke altid holde helt styr på dem og måtte virkelig koncentrere mig, når bogen skiftede synsvinkel. Jeg burde nok have taget noter …

Jeg kan stærkt anbefale denne bog til alle, der kan lide en god historie, sjove personligheder og nogle gode grin. Jeg ser virkelig frem til TV-serien. Og hvad Rowling ellers har i vente for os næste gang!

For flere boganmeldelser, kig forbi min blog The Bookworm's Closet

Tilføj kommentar

Deltag i debatten! Husk at holde en sober tone så vi kan få en konstruktiv debat. :)

  • Lobbek

    tor, 03/01/2013 - 14:43

    Dejligt at høre endnu en god anmeldelse af denne bog. Glæder mig rigtig meget til at vende siderne i den. Tålmodighed skal der dog til. Husbonden fik den i julegave - han må hellere få æren af at læse først :-)