Paul Rubow, Signe Toksvig og Francis Hackett

Oprettet: 14.03.2017 - 18:37

(14.mar.2017) I Juli måned sidste år besøgte jeg  Vangsgaards hollandske bogudsalg på Kultorvet netop som prisen var faldet til 10 kr. Således foranlediget måtte jeg endnu engang slæbe et par poser bøger med hjem – ialt 15 stk.

Jeg satte mig ind "på SunSet Boulevard" for at kige lidt mere på bøgerne over en kop kaffe, og her er nogle få umiddelbare kommentarer.

1. KUNSTEN AT SKRIVE – KUNSTEN AT LÆSE. Af Paul V. Rubow. Kh, 1942, 131 s. 25 års jubilæums skrift fra Munksgaard.

Den pæne lille hæftede bog er endnu uopskåret, hvorfor jeg undlader at komme med smagsprøver. Men Paul Rubow er min absolutte yndlingsforfatter i den litteraturkritiske genre. Han er bare så vidende og klog, omend naturligvis ikke ufejlbarlig, det er jo ingen. Jeg har desværre p.t. kun et par af hans litteraturkritiske skrifter, og glæder mig til at kigge i denne.

For øvrigt ejer jeg – sikkert i lighed med mange andre bogorme – et par bøger med hans egenhændige navn og altså fra hans formodentligt store bibliotek. Bl.a. hans Rejse i Pyrenæerne af H.Taine (dog på fransk: Voyage aux Pyrénnées, Paris 1858).

2. BOOKS AND CHARACTERS. French & English. Af Lytton Strachey. London 1922, 301 sider. Solid græsgrønt helshirting, en smule nusset. Illustreret.

Men indvendig er bogen meget fin og velholdt. På et af forbladene hedder det:

“The following papers are reprinted by kind permission of the Editors of the Independent review, the New quarterly, the Athenæum, and the Edinburgh review.

“The DIALOGUE is now printed for the first time, from a manuscript, apparently in the hand-writing of Voltaire and belonging to his english period”.

Der er altså for størstedelen tale om en række tidsskriftartikler, bl.a. hvilke kan nævnes:

Shakesperare’s Final Priod. - The Lives of the Poets. - Voltaire and england. - The Rousseau Affair. - Henri Beyle. - The last Elizabethan.

Her en lille smagsprøve fra Voltaire and England (s.117):

“…in 1765 a certain Major Broome paid a visit to Ferney, and made the following entry in his diary:

“Dined with Mons. Voltaire, who behaved very politely. He is very old, was dressed in a robe-de-chambre of blue sattan and gold spots in it, with a sort of blue sattan cap and tassle of gold.

“He spoke all the time in english… His house is not very fine, but genteel, and stands upon a mount close to the mountains. He is tall and very thin, has a very piercing eye, and a look singularly vivacious.

“He told me of his acquaintance with Pope, Swift (with whom he lived for three months at Lord Peterborough’s) and Gay, who first showed him the Beggar’s Opera before it was acted. He says he admires Swift, and loved Gay vastly. He said that Swift had a great del of the ridiculum acre.”

3. ENGLAND SPEAKS. Af Philips Gibbs. London, Heinemann, 1935, 460 s. Lidt nusset helshirting.

“This is the funny one” – som en japaner måske ville sige? På titelbladet findes en lang, oplysende undertitel:

“Being talks with road-sweepers, barbers, statesmen, lords and ladies, beggars, farming folk, actors, artists, literary gentlemen, tramps, down-and-outs, miners, steel-workers, blacksmiths, the-man-in-the-street, high-brows, low-brows and all the manner of folk of humble and exalted rank – with a panorama of the english scene in this year of grace 1935″.

4. FRA RENAISSANCE TIL EMPIRE. Kulturhistoriske afhandlinger. Af Louis Bobé. Kh, 1916, Hagerup. 188s. Usandsynlig smukt indbundet i halvlæder. Men på et forblad står da også: “Luksusudgave trykt i 150 nummererede eksemplarer – no. 141″.

Bogen indeholder 9 afhandlinger:

1) Lystrejser og Lystgaarde i Københavns omegn i det syttende og attende århundrede.
2) Adelsliv i Holsten
3) Operahusets brand paa Amalienborg den 19.april 1689
4) Charlotte Dorothea Biehl
5) Dronning Caroline Mathilde i Celle
6) Sangen om Havet (J.Ewald)
7) Bakkehuset
8) Fra Adam Oehlenschlägers skoletid
9) Nordisk kunstnerjul og kunstnerliv i Rom.

Bobé regnedes vist allerede i levende live som “den sidste” repræsentant for en allerede da svunden kultur; han er altså næppe meget in for tiden, og det er vel derfor jeg kunne erhverve en bibliofil-udgave for en flad ti’er?

5. THE LIFE OF HANS CHRISTIAN ANDERSEN. Af Signe Toksvig. Ill. London, 1933, Macmillan Co., 289 s. Originalt omslag.

Der er tale om forfatterens eget eksemplar, med hendes signatur på smudsbladet. Dén signatur – med hendes tynde, fine skrift, ofte skrevet diagonalt fra venstre op mod højre – kender jeg efterhånden godt, idet jeg p.t. ejer flere af hendes bøger.

Hun var gift med den Irsk-Amerikanske historiske forfatter Francis Hackett (om hvem lidt mere nedenfor). Dansk-amerikanske Signe Toksvig er tænkeligt mest kendt for sin store bog om mystikeren Emanuel Swedenborg.

6. FRANS DEN FØRSTE. Af Francis Hackett. Oslo, 1935, Aschehoug. Oversat af Constance Wiel Schram. 459s, Org. omslag.

Bogen om Frans d. Første regnes vistnok ofte som Hackett’s bedste. Dette eksemplar har forfatteren egenhændigt dedikeret til hustruen Signe Toksvig med følgende tre vers på et forblad):

“Signe,
A thousand years or so ago
My ancestors and yours
Were in the very throb and throe
Of digging with their skewers
into the anatomical
intestices and such.
Now it seems rather comical,
But then it wasn’t, much.

“And now, O Signe, it appears
That in the gelid North
the heart grows warmer with the years,
And when a book goes forth
that a mere Irishman set down
Some Norseman takes a look,
and if it doesn’t make him frown
He just translates the book.

Is this a better way to act
Than carving me in joints?
As one who favours leafne(?) and pact,
I think it has it’s points.
Besides, the critics of Oslo
Can slay me in reviews,
While you, dear Signe, as i know,
Translate ‘em as you choose.

March 1, 1936.”

*****