Noveller – skøn litteratur for de travle

Oprettet: 02.10.2015 - 13:16
Hvis vi udvikler os kynisk, må vi stoppe op og slå et slag for skønlitteraturen.

I en undersøgelse her fra 2015 fastslår Kulturministeriet, at det største segment blandt danskerne – omtalt som ’de travle’ – læser relativt få bøger. Især halter skønlitteraturen efter.

Gruppen fokuserer tilsyneladende på den daglige dont og har svært ved at anerkende andet end ’realiteterne’, herunder – må man forstå – fiktionen. Man kan spekulere over, hvad det gør ved folk, når dagligdagen tårner sig op?

Tilsyneladende mister folk tiden og/eller lysten til at læse om det opdigtede for ikke at sige det indbildte. At abstrahere og sætte egne behov i anden række.

Spørgsmålet er, om travle danskere ved at findyrke evnen til at være endimensionelle og egoistiske, karriereorienterede og kyniske? Hvorefter vi vil være fristet til at vende ryggen til den del af virkeligheden, der ikke gavner os selv?  

Bliver konsekvensen eksempelvis, at travle og fiktionsfjendske medborgere harcelerer over flygtninge (og spytter på dem fra motorvejsbroer), fordi de har smidt deres indlevelsesevne ud med skønlitteraturens badevand? Mens de ikke-travle indsamler mad og tøj til værdigt trængende?

Hvis vi er ved at udvikle os mere kynisk, så er det måske på tide, at vi stopper op og ser på, om vi skal slå et slag for bøgerne i al almindelighed – og for skønlitteraturen i særdeleshed? Udvikle vores (litterære) identifikationsevne og evne til at sætte os i andre menneskers sted? Udvikle vores humanitet?

Når problemet er, at de travle har for travlt til at læse bøger, så må udfordringen være at hjælpe de travle med at få passet litteratur ind i en travl tilværelse. Og pege på en ’litteratur for de travle’.

Vi kender alle mennesker, som sluger en skoletaske, når de ser en murstensroman. Nogle gange når de bare ser en roman: Sådan en tyk bog med mange kapitler, masser af sider og buler af afsnit – for slet ikke at tale om alle ordene. Det skal være hurtigere og kortere! I så fald må ’litteratur for de travle’ være noveller. Korte udsnit af den store sammenhæng serveret stramt og med skarpe pointer.

Sjovt nok kan man sige, at både travlhed og noveller florerer i Nordamerika. Sågar at de to umage størrelser lever i et vist symbiotisk forhold. Midt imellem amerikanske rush hours har den amerikanske short story sine egne antologier, der ofte udkommer årligt med spektakulære redaktører som Salmon Rushdie og Haruki Murakami. Der findes næsten 5.000 magasiner, der modtager noveller og udbyder et hav af novellekonkurrencer. Litterære agenter og forlag-scouts står på lur efter nye talenter.

Det var Hemingway, som kanonerede de amerikanske noveller afsted gennem jagtriflen, hvorefter rigtig mange har ramt plet hos læserne. Og som kronen på værket fik canadiske Alice Munroe Nobels litteraturpris for sit arbejde med smukt at udvikle og raffinere novellegenren.

Danmark har ikke noget at skamme sig over. Steen Steensen Blicher gav med sine noveller jysk bondekultur en fortjent oprejsning i slutningen af 1700-tallet; siden tog Herman Bang tråden op og kæmpede for retten til at være sensibel i storbyen.

Alle har de haft evnen til at udtrykke store ting på få sider. Udvikle genrens evne til at præsentere et uddrag – et executive summary, der udtrykker det korte af det lange. Tage et helt levnedsforløb og fremlægge essensen – præsentere den del, der kompakt rummer resten.

Lad os slå et slag for novellerne. Inspirere hinanden med gode noveller – både når vi er travle og når vi ikke er det – til at blive hele, ukyniske mennesker.

 

Frans Grandjean udgav i forsommeren ”Idioten og de andre”, der er noveller med kynismen som omdrejningspunkt.