Sprogvanskeligheder

Oprettet: 16.09.2010 - 13:24

Som lille havde jeg problemer med sproget. Ukendte ord havde det med at få min tunge til at danse tango. Hvad andre sagde, blev når ordene rullede over mine egne læber til vanartede skabninger (det syntes jeg i hvert fald selv). I de syvetagers boligblokke, hvor jeg boede, fik jeg en ny legekammerat som hed Kenneth. Navnet blev i min mund til enten ketcher eller ketchup. Særlig irriterende blev det, når min far spurgte om jeg skulle ned og lege med "ketchup", mens han forsøgte at undertrykke et skraldergrin. Min mor var mere mild og mindre drillesyg. Hun læste højt af Ole Lund Kirkegaard, Odysseus og Tusind og en nats eventyr. Og min favorit Halfdan Rasmussen. Jeg tror det var det som fik mig til at synes, at sprog var sjovt. Anagrammer var herlige at prøve at få til at lykkes, uden at der blev bogstaver til overs - sådan skiftede jeg navn til Seth Økseegern. Senere fik jeg en dansklærer, hvor jeg blev præsenteret for brødrene Ymer med fornavnene: Anton og Synon, to undercover-bibliotekarer, der arbejdede med at liste ord ud af bøger og erstatte dem med andre ord med samme eller modsatte betydning. Hver gang jeg får en bog i hænderne, dukker der minder op, og jeg tænker om brødrene Ymer mon har haft fat i denne bog?