Baby-æderen

Oprettet: 13.09.2012 - 08:02

Der var engang en gammel dame, der elskede at gnaske og gumle babyer. Hendes største fornøjelse var at finde og tilberede et lille barn, men det var kun lykkedes hende nogle enkelte gange igennem hendes 137 år lange liv. Trist nok - set fra hendes synspunkt - var hendes egen datter meget imod hendes fornøjelser. Det lagde en dæmper på hendes jagtglæde, at denne uforstående datter ofte dukkede op, når hun søgte hen i en park, hvor der ellers var visse muligheder, fordi uerfarne mødre glemte at se efter deres små velnærede og fedtglinsende nullerbasser for i stedet at sidde og sladre med veninderne i såkaldte "mødregrupper", eller fordi de glemte tid og sted for at sidde på en bænk og slikke solskin.
"Hvad laver du, mor?" spurgte datter-uhyret ofte, når hun havde påtvunget hende sit selskab under et park-besøg, og det var lige før, den gamle dame fortrød, at hun ikke havde ædt hende, mens tid var. Nu var hun for stor og desuden tynd som en pind, for hun jagtede ikke babyer, men mandfolk, og hun var overbevist om, at disse dumme væsener foretrak afpillede skeletter frem for damer med barm, lår og numse.
"Mig?" sagde den gamle dame og plirrede med sine oldgamle, små og nærsynede øjne. "Ikke noget, jeg nyder bare den friske luft i parkerne."
"Mor, du lyver da vel ikke for mig, for børne-spisning er altså forbudt, at du bare ved det?"
Den gamle dame svarede hende ikke, for hun havde fået øje på en skøn, lille lækkerbidsken. En guldklump med gule krøller og store, uskyldsrene plirreøjne, der tittede op på hende.
Datteren fik øje på den lille og skyndte sig at jage hende væk med et "Så, gå nu hen til din mor. Skynd dig lidt."
Barnet så forbavset på hende og rokkede sig selvfølgelig ikke ud af flækken, for sådan er børn nu engang: de lystrer ikke, men gør kun, hvad de selv har lyst til, medmindre der er en fordel ved at slå ørerne ud og i det mindste overveje at efterkomme en venlig henstilling.
Den gamle dame smilte venligt til den lille, men sådan som det altid skete, når hun blottede sine skæve, gule og ormædte tænder, blev barnet grebet af rædsel og løb skrigende hen til sin mor, der straks trøstede hende med et "Så-så, det er bare en meget gammel dame. Hun gør skam ikke noget." Moderen sendte den gamle dame og hendes datter et undskyldende smil, som de skyndte sig at besvare. Ja, datteren bøjede sig endda forover og sagde venligt, men tydeligvis for at virke høflig: "Skønt vejr i dag, ikke?" Moderen til den lille godbid smilte også, og de udvekslede et par bemærkninger om det bemærkelsesværdige fænomen, at det var varmt i solskin og koldt, når det regnede, eller når blæsten fik bladene til at fyge om ørerne på dem.
Efter denne fiasko trissede den gamle dame og hendes datter hjem, hvor der som sædvanlig ventede en reprimande fra den opbragte datter: "Mor!" sagde hun strengt, og hendes øjne skød lyn, "det her kan altså ikke blive ved. Du må forstå - én gang for alle - at man bare ikke må spise andre folks børn." Dermed forlod hun hende for at gå på arbejde, da hun havde en halvdagsstilling som sekretær for en skøn, ung læge, som hun såmænd meget gerne selv ville have sat tænder i. Desværre lod det dog til, at han ikke havde blik for hendes pindede skønhed.
Dan gamle dame surmulede resten af dagen, og da hendes hjemmehjælp kom, skyndte hun sig at brokke sig over sin tyranniske datter. Hjemmehjælpen så på hende med et træt blik, og det var tydeligt, at hun lod brokkeriet gå ind ad det ene øre og ud ad det andet, så den gamle datter følte sig virkelig dårligt behandlet af alt og alle. Selv om den grumme datter faktisk havde fået hende til at komme med en form for løfte om at holde op med sin børne-jagt, så mente hun sig nu berettiget til at liste ud og tilbage til parken.
Knapt havde hun sat sig på sin yndlingsbænk, før en lille lækkerbidsken stilede hen imod hende. Det var ikke til at fatte, men denne Guds-gave var trind og fedtglinsende på den helt rigtige måde, og hendes hjerte bankede voldsomt af begejstring ved synet af hans lækre, lille delikatesse-krop.
"Nådada, lille ven," sagde hun og gjorde sin stemme så mild som muligt, "er du her helt alene? Hvor er din mor henne?"
"Derhjemme," svarede guldklumpen med blikket stift rettet imod hendes hage, hvor der trist nok voksede lidt vel mange lange og stride hår.
Hun smilte huldsaligt og sagde endnu engang: "Nådada, lille ven. Jamen så kan vi to jo få os en lille snak, ikke sandt?" Efter at have spejdet til alle sider så hun til sin store glæde, at de tilsyneladende var helt alene i denne del af parken. Med en akavet bevægelse, der tydeligt røbede, at ømhed ikke var hendes gebet, klappede hun ham på de gule lokker. "Måske du vil sidde her ved siden af mig, så vi bedre kan snakke sammen?" Medens hendes ene hånd havde travlt med at klappe den lille lækkerbidsken på hovedet, famlede den anden ved låsen til den store, ja, også enormt dybe taske, hun altid havde med sig i parken, og hun savlede allerede ved tanken om den lækre steg, hun skulle nyde denne lyksalige aften.
Barnestegen satte sig op ved siden af hende, men pegede så på hendes hånd, der unægtelig var meget kroget og klolignende. "Er du en heks?" spurgte han, og hun blev helt paf, for hvordan var det, var hun eller var hun ikke en heks? Faktisk havde hun aldrig selv kunnet finde ud af, hvad hun var, men mange havde i tidens løb kaldt hende for "heks" og tilmed "djævel". Uden at svare, for hun havde ikke noget svar, greb hun med en hurtig bevægelse nullerbassen og puttede ham ned i den rummelige taske, men hans hoved stak nu stadig op af den, og han så ikke spor forskrækket ud.
"Næh," sagde hun, lidt fornærmet, men villig til at komme med en form for svar, nu hvor hun havde sikret sig denne lækre spise, og desuden fuldt ud parat til at tilgive sit slagteoffer, for had er nu engang ikke så godt for fordøjelsen. "Hvor får du dog den slags fra? Og hvem har i øvrigt fortalt dig om hekse?"
"Det har jeg," lød der en meget, meget dyb mandestemme bag sig. Forskrækket og også særdeles forundret vendte hun sig om og dér stod det mest troldeagtige væsen, hun nogensinde havde set. "Og se forstår du, dame, jeg er en dæmon, så jeg ved besked. Når jeg møder en heks, ja, så bemærker jeg det. De kan ikke æde mine børn, uden at jeg ved det - og, sagt med det samme, jeg kan ikke lide det."
Den gamle dame stirrede på ham, fuld af bange anelser, og ganske som hun havde frygtet, greb han tasken og vendte den, så stege-ofret trillede ud på græsset. Derefter tog han den gamle dame, bukkede begge ender sammen på hende og proppede hende ned i hendes egen taske. Der lød et par protesterende pip dernede fra, men han hankede bare op i den og med et muntert "så skal vi hjem og have os en ældre-dame-heksesteg" traskede han og hans søn af sted.

© Else Cederborg
 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • bittenhennylarsen

    lør, 15/09/2012 - 04:34

    Har læst på sitet i umindelige tider. 

    Hèr følger nok sitets korteste kommentar.

    Teksten Baby - æderen frastøder mig.

    Har før i mit lange liv som læser mødt tekster

    som osse æklede mig.   Indenfor madhorrorgenren

    har jeg da ufrivilligt truffet på tekster, som osse

    havde denne virkning. Man kan jo tage afstand, når man

    er bevidst om genren. Men hèr på sitet troede jeg ikke lige

    at møde den. Måtte dog læse den i og med man havde lagt

    den ind hèr.

    Men stadig  føles den næsten - på grænsen af - angstfremprovokerende.

    Måske skal den være det, kan jo forfatteren svare på.

    Mit egentlige spørgsmål til forfatter og brugere: 

    Anses dette som værende litteratur  ??  Hilsner, natsværmer

     

     

     

     

     

  • Else Cederborg

    fre, 13/03/2015 - 05:57

    Hej Natsværmer.

    Nu, hvor jeg genser din kommentar, som jeg helt havde glemt, får jeg lyst til at besvare den endnu engang. - Nå, men OK, jeg har vist allerede med titlen "Baby-æderen" signaleret, at dette ikke er en pussenusse-tekst. Faktisk er den inspireret af gamle eventyr som f.eks. "Hans og Grethe", der sikkert også kan få håret til at rejse sig på hovedet af både børn og voksne. Denne effekt tror jeg har en funktion, men den svinger formentlig fra menneske til menneske.

    Hvad min lille gyser-novelle angår, så er den noget, JEG holder meget af, nemlig en pirke- og drilletekst, hvor man chokeres/forarges så meget, at man bliver nødt til at vende den en ekstra gang i hovedet. F.eks. kunne den måske være med til, at nogen tænkte dybere over forholdet mellem børn og voksne. Derfor har den da også sin egen dynamik ...

     

  • Else Cederborg

    lør, 15/09/2012 - 05:45

    "Baby-æderen" kan bedømmes som litteratur i henhold til sin genre. Kriterierne for denne er da vist opfyldt: den er horror, men med en vis form for grotesk humor.

    I øvrigt: jeg går ikke ind for baby-ædning.

  • bittenhennylarsen

    lør, 15/09/2012 - 06:26

    Tak for dit svar,Else C.  Jeg havde jo nok en fornemmelse af at genren horror har en berettigelse og `kan` anses som værende litteratur. Ikke mindst - nåt man vælger at præsentere den her på sitet.

    Du taler nu om tilsat  `en vis form for grotesk humor`  !

    Den havde jeg dog forlængst opfanget, jeg kalder jo din genre madhorror.

    Bør ikke forveksles med det danske ord mad  ;)

    Jeg håber ikke, dèt har forledt dig til at fortælle, at du ikke går ind for baby - ædning ??

    Mange sene hilsner, her fra en ny(for)bruger, natsværmer

     

     

     

     

  • Else Cederborg

    lør, 15/09/2012 - 07:17

    Jeg må indrømme, at jeg læste det som "mad-horror", da novellen/eventyret/fablen jo handler om en gammel dame/heks, der elsker en god baby-steg.

  • bittenhennylarsen

    lør, 15/09/2012 - 07:36

    Hej igen Else. Ha, ha, ha :)  Jeg havde fået en lille mistanke, fordi du fortalte om ikke selv at være baby-æder -  en ellers aldeles overflødig bemærkning, jo !

    Måske skulle jeg skrive det sådan: `mad` horror. Ikke at det hjæper meget. Dog tydeligere nu. 

    Nu kommer lyset ind ad mine - aldrig tildækkede ruder -  en skøn morgen, tror jeg på

    ovenpå en `mad` skrivenat.

    Go`morn til horror forfatter og alle andre, der har været vågne sammen med os.

    Natsværmer

     

     

     

  • Else Cederborg

    lør, 15/09/2012 - 10:21

    Håber, at du ikke løber ind i en "mad" natsværmer-æder oven på nattens horror. Og at det i øvrigt bliver en god dag.