En bruger besvarer spørgsmålet 'hvilken historisk roman ville du anbefale' og sender udfordringen videre.
Foranlediget af Michael Lindes blogindlæg med overvejelser vedr. forfattere han mangler at stifte bekendtskab med, kom jeg til at tænke på det svære valg jeg i forbindelse med Dorthe Chakravartys program "Alle tiders historie" blev stillet overfor den anden dag (jeg var med i et lille 5 min. interview der havde til formål at gøre reklame for DR Romanklubbens vinkling med fokus på historiske romaner i dette efterår).
Jeg blev stillet følgende spørgsmål, som jeg straks vil sende ud til alle jer læsere af dette skrift;
Hvilken historisk roman ville du vælge, hvis du skulle anbefale én historisk roman.
Mit valg faldt ikke prompte, for i en brøkdel af et sekund fløj navne som Johannes V jensen " Kongens fald" som dog er med i kanonen, Villy Sørensens børnebog "Ragnarok", eller hvad med de store græske klassiske af Homer? Så er der jo også ham Tom Buk-Swienty der er en mester i historieformidling, men ...
Mit valg faldt på Carsten Jensens " Vi de druknede" ud fra i hvertfald tre grunde
- Af respekt for hans litterære tilgang til sit stof , hvor han bruger nulevende og afdøde kilder på en sober måde der giver et ellers ret overset erhverv et skulderklap, og får historien til at blive endnu mere levende end fiktion normalt er, og så har han jo også en forrygende pen
- Af respekt for vores lille skipperby , og alle de gode skipperskrøner der bliver fortalt igennem bogen, og guderne skal vide at Marstal kan bruge hver en krone evt. "bog turister" ligger i vores by, som faktisk er et besøg , eller flere værd.
- Den historiske vinkel der fortæller os at vi faktisk var , - og stadig er en søfartsnation. Det er værd at være stolt af at vi også bærer den søfarendes udlængsel i os med åbenhed mod fremmede kulturer, og at vi ikke kun er en samling landsbytosser. ( sidstnævnte sætning er inspireret fra et oplæg jeg hørte af den valgte forfatter den anden dag på vores vandrehjem . Her gav han et meget underholdende "stand up show" hvor han fortalte om hans mange rejser til bl.a. Afghanistan.
Jeg vil slutte af med at lade Dorthe Chakravartys spørgsmål hænge, og så kan I jo gøre jer overvejelser om I har nogle gode bud.
Hvis du skulle anbefale en historisk roman, hvilken bog skulle det så være ?
smag på bøgerne – en bid om dagen
Nu skal det jo nødig gå hen og blive det rene navne dropperi , men for lige at sætte lidt fut i debatten igen :-) Idag i radioklassikeren havde Thomas Haugård faktisk fundet nogle gamle klip med Scherfig. -
Han blev bl.a karakteriseret som modernist , - ja måske endda dadaist !!!- og det er i hvert fald virkelig a vant garde , så selv om Scherfigs forfatterskab ikke drejede sig om historiske romaner, så er han jo i hvertfald med alderen blevet en historisk kultur personlighed. som til sidst også blev anerkendt på trods af hans DKP sympatier.
Måske skulle en eller anden lave en undersøgelse / blogindlæg der belyser de bedste moderne forfattere ? Er der i det hele taget nogen der skriver så satirisk som Scherfig gjorde nu om dage ?
Jeg skal snart igang med Niels Krause Kjær ( kendt fra DR1 valg analyser ) Han har skrevet om politik på en satirisk måde, men jeg har ikke læst noget af ham, - så det må komme an på en prøve om han kan måle sig med gamle Scherfig. Tiden er da lige til det :-)
Tilbage til de historiske romaner. Mette Winge blev sjovt nok inviteret til at vælge en historisk roman i radioudsendelsen " Alle tiders historie " i søndags og anbefalede faktisk to bøger ; en dansk og en udenlandsk.
" Kongens fald af Johs V Jensen, og desforuden "Krig og fred " af Tolstoj. Det er jo både en klassiker og en historisk roman. Og tak for henvisningen til hendes lille skrift Kaj- det er altid godt at blive mere oplyst !
Dit spørgsmål "Er der i det hele taget nogen der skriver så satirisk som Scherfig gjorde nu om dage?" kan jeg ikke lade stå ubesvaret, Connie. Jeg har altid været vild med at læse Scherfig. Han havde en helt fantastisk sarkastisk pen som spidede alt og alle. Specielt "Det forsømte forår" er helt uovertruffen bog. Michael Mogensen der er evighedsstudent og sidder oppe i universitetets kantine, hvor han hver dag bestiller "en såkaldt medalje" og Theodor Amsted der bliver opdraget af sine forældre til altid at gå på de stier som han kender.
For ikke at glemme filmatiseringen af "Den forsvundne fuldmægtig", hvori Karl Stegger har en helt morsom birolle.
Men er der nogen skriver på den måde i dag. Tja, den første som jeg kommer til at tænke på er faktisk Kirsten Hamman med "En dråbe i havet" og "Fra smørhullet". Endnu har jeg ikke læst hendes nyeste bog, men jeg syntes, at hun også har en evne til udstille alle vores småborgerlige tanker og handlingsmønstre på en intelligent måde, hvor vi sidder og griner af sig selv, men man samtidigt tanker, at det er da også for galt.
Krause Kjær har skrevet to politiske romaner. Kongekabale somm jeg kun har set filmatiseringen af. Den anden kan jeg ikke lige huske navnet på, men jeg husker den som god, men blottet for satiere som Scherfig. En god jævn politisk dansk thriller syntes jeg den er at betragte som.
Men ellers kan jeg faktisk ikke komme i tanker om flere "moderne Scherfiger". Det er måske mine begrænsede horisonter som gør det, eller så er der bare ikke nogen.
Forøverigt kan jeg anbefale Hans Scerfigs interessante bog "Det befriede Rumænien" fra 1953 som handler om hans indtryk af det daværende kommunistiske system og land i Rumænien. Set i bagklogskabens klare lys, kan den jo virke noget naiv. Men den er faktisk meget interessant, og giver et godt billede af en kommunistisk tankegang i 1950erne.
Hej Kaj. Jeg syntes du har nogle gode bud på en definition der kan forklare hvad en historisk roman kan være, og jeg tilslutter mig hovedparten af dine udsagn. Dog må jeg gruble lidt mere over om en forfatter der engang skrev om sin samtid, ikke kan gå hen at blive historisk, men rigtigt set.
Historiske romaner skrev Scherfig ikke.
Og tænk at jeg har overset Maria Helleberg ( har ellers rigtig mange af hendes romaner stående i min reol fra dengang jeg var med i en bogklub ) men så må jeg da også lige nævne sådan nogle som Hanne Reintoft, Ebbe Kløvedahl Reich, og Mette Winge, men nu tror jeg at jeg stopper med al det her litteratur skriveri for idag, for livet er jo også andet end bøger :-)
Er i øvrigt rigtig glad over at være blevet udvalgt til at komme på "forsiden"...Ikke af søndags Bt som Eddie Skoller synger, men på forsiden af litt.siden.
Tak for det til den som fandt på at lægge en henvisning her. Håber der kommer rigtig mange flere bud på hvad en historisk roman er.
Hej Connie.
Sjovt, at du nævner Mette Vinge. Hun har skrevet en bog, "Fortiden som spejl - om danske historiske romaner" 1997, hvor hun vist skriver noget om, hvad hun forstår ved historiske romaner.
Nu kan jeg ikke lade være med at blande mig i debatten. En bog er ikke en historisk roman bare fordi den handler om noget fra gamle dage, og det er i hvert fald vrøvl, at f. eks. Scherfigs romaner med tiden bliver til historiske romaner.
Buddenbrooks er ikke en historisk roman, det er en slægtsroman ligesom f. eks. Sværkeslægtens historie. Dickens skrev heller ikke historiske romaner.
Nej, historiske romaner er romaner, der foregår i et historisk miljø, og hvor personerne er historiske personer, og forfattere, som har skrevet historiske romaner, er f.eks. H.F. Ewald, Carl Ewald, Thit Jensen, J. V. Jensen (Kongens fald er da ærketypen på en historisk roman), Maria Helleberg og B.S Ingemand. Det må da enhver bibliotekar give mig ret i.
Scherfig var vel samtidsforfatter på sin tid, men er måske med årene gået hen og blevet historisk ?
Jeg ville nok anbefale Hans Scherfigs Frydenholm, selvom den muligvis også svæver ude i periferien af genren; historisk roman.
Ja - Scherfig er bestemt også eet godt bud, og han må da klart gå ind under genren ?
Buddenbrooks af Thomas Mann er et af genrens mesterværker. Jeg synes ikke de fleste af de bøger, der omtales i artiklen er historiske romaner: Homers værker er episke digte og hymner - ikke romaner. Villy Sørensens "Ragnerok" handler om de nordiske guder og dermed ikke en "historisk" periode. "Kongens Fald" næppe heller - den inkorporerer for meget mytologisk stof og er efter min mening ikke "realistisk" nok til at karakteriseres som en historisk roman. Dog skal der ikke herske tvivl om, at Homer, Mann, Sørensen og Johs.V. Jensen alle er C. Jensen overlegne!
Tak for din " belæring" i Homers episke digtning, - ja selvfølgelig er de ikke historiske romaner, men jeg fik da heldigvis også mere end et kvart sekund til at overveje min anbefaling, så de nævnte forfattere blev bare nævnt i mit blogindlæg, for at illustrere hvad der lige umiddelbart passerede min hjerne da spørgsmålet faldt. Det er med stor tilfredashed at jeg noterer mig at Carsten Jensens " Vi de druknede" faktisk er med på temalisten her på litt.siden over nyere historiske danske romaner, iøvrigt sammen med en broget flok andre forfattere. Ja Thomas Mann er helt sikkert en god forfatter, men jeg valgte så en dansk forfatter, da fokus i DR romanklubben er danske romaner.Jeg kunne jo også have nævnt "Lykke Per" af Pontoppidan,, eller måske falder den ikke ind under definitionen på en historisk roman ? For mig at forstå ( men jeg er heller ikke andet end "læg mand "med seminariebaggrund ) er en historisk roman en roman der blandt meget andet , beskriver en bestemt tid. Er der nogen bestemt definition på en historisk roman ?
Den der polemik om hvilken forfatter der er hvem overlegen gider jeg slet ikke at gå ind i , da al læsning vel beror på en subjektiv bedømmelse. Vi er alle forskellige, har forskellige forudsætninger, og hovedsagen er vel at have fokus på glæden ved at læse og dele sine oplevelser med andre.
Historiske Romaner er, som jeg forstår det, først og fremmest et forsøg på en realistisk skildring af en tidsperiode og folk i den. Det er lidt svært at sige med 100% nøjagtighed hvad der er en historisk roman, og hvad der ikke er (Rosens Navn ville jeg f.eks. først og fremmest kalde en filosofisk krimi selvom den også har elementer der passer på en historisk roman). Der er også tale om en lidt forkætret genre; ligesom med krimier bliver der produceret rigtig meget skidt.
Jeg synes ikke at god litteratur udelukkende er et subjektivt spørgsmål. Det er svært at opstille nøjagtige kriterier for hvad der er godt, og hvad der ikke er fordi litteraturen spænder så vidt og over så mange århundreder som den gør, men det kan f.eks. godt lade sig gøre at forklare hvorfor Shakespeare er bedre end Ben Johnson eller for den sags skyld Lars Frost.
Buddenbrooks af Thomas Mann er et af genrens mesterværker. Jeg synes ikke de fleste af de bøger, der omtales i artiklen er historiske romaner: Homers værker er episke digte og hymner - ikke romaner. Villy Sørensens "Ragnerok" handler om de nordiske guder og dermed ikke en "historisk" periode. "Kongens Fald" næppe heller - den inkorporerer for meget mytologisk stof og er efter min mening ikke "realistisk" nok til at karakteriseres som en historisk roman. Dog skal der ikke herske tvivl om, at Homer, Mann, Sørensen og Johs.V. Jensen alle er C. Jensen overlegne!