På opfordring... Lidt tanker om min brug af litteratursidens mange tilbud.

Oprettet: 11.01.2011 - 14:12
Om litteratursidens mange muligheder .

Her er årets første blog indlæg fra min hånd, og så er det endda ren genbrug.

Jeg kopiere lige mine svar givet til  DRs litteratur web side, som opfordrede mig til at besvare nedenstående spørgsmål.

 I læsere kan  jo selv prøve at besvare spørgsmålene, og sprede budskabet om dette sociale netværk, som Litteratursiden jo er , og mange flere sikkert kan få glæde af at deltage i det nye år . 

- Hvornår startede du med, at deltage læseklubber?
Jeg vil egentlig hellere svare på hvornår jeg startede med at læse, men det er jo ikke interessant i denne sammenhæng...
Da mine børn blev store og selvstændige, blev der pludselig meget tid til mig selv igen, og ved et tilfælde faldt jeg over Litteratursidens hjemmeside. Det er vel en tre år siden.
 -  Jeg var med i et års tid før der kom ny web opsætning , og jeg startede  efter at jeg altså .genoptog en gammel hobby ,-  at læse .
Sikke en luksus at give sig selv lov til at fordybe sig i voksenbøgernes verden igen.
Da jeg savnede nogle at dele min interesse med , ledte jeg lidt på nettet, og inden jeg fik set mig om var jeg blevet dybt optaget af , og involveret i rigtig mange læseklubber på litt. siden.
Litteratursiden  byder jo iøvrigt på meget andet end læseklubber.
Her finder du også analyser , anbefalinger, forfatterblogs og quizzer  om bøger og forskellige bog genrer, ligesom mange brugere ( både læsere og forfattere ) skriver blogs om litteratur, eller emner der knytter sig til litteratur.
 
- Hvilken læseklubber deltager du i i dag, og hvad laver du/i typisk i dem?
 
Jeg er med i flere forskellige klubber, DR romanklubben,hvor jeg var så heldig at blive opfordret til at repræsentere digital læseklubben i sidste års jury - absolut en fantastisk positiv oplevelse
.Blandede bolcher er også en af de klubber jeg bruger  og de har begge samtidslitteratur som den primære genre.
 Jeg har også meldt mig ind i bogklubben " Chicks" ikke fordi jeg lige er målgruppen,( jeg er vidst nærmest 15-20 år for gammel )  men mere for at have et sted hvor jeg kan få læst nogle bøger der er dejligt ukomplicerede, og som jeg af og til kan diskutere med , eller anbefale til mine døtre på 18 og 20 år
Jeg har været medlem af klassikerklubben, og lydbogsklubben, men holder lige en pause, mest  grundet tidsmangel.Nogle gange går jeg " på besøg" i nogle af de andre læseklubber,som jeg altså ikke er meldt ind i .
Man kan godt være med i debatten alligevel, og jeg  kommentere lystigt hvis der er en bog til debat som jeg har en mening om.
Jeg har også flere gange benyttet mig af P1 kultursidens tilbud om gratis podcast af lydbøger, men det har jo ikke så meget med læseklubber at gøre, det er bare et rigtigt godt tilbud jeg lige ville nævne som reklame,  fordi  ideenjo er så  super god.
 
- Hvorfor er du med i læseklubber?
 
Jeg er med for at få læst, og diskuteret  nogle bøger jeg ellers ikke altid selv ville have valgt. Det giver mig inspiration i hverdagen, og jeg får flere nuancer  på  min læseoplevelse .
Igennem dialogen får jeg oftest  udvidet ,eller endda somme tider forandret min tolkning eller oplevelse af en given bog, Det kaldes vel udvikling.
Ved at dele bogen og læseoplevelsen  med andre får jeg altså holdt min hjerne ved lige.
 
- Hvordan adskiller læseklubber sig så fra alle mulige andre sociale klubber?
 
I en læseklub er der som oftest en fast dagsorden at mødes om, da vi primært diskuterer  bøgerne der er udvalgt til diskussion. Det er nu også hyggeligt når folk bidrager med lidt oplysninger om egne livs  erfaringer, eller hvad de lige er optagede af , men som oftest udvikler snakken sig helt af sig selv , og altså primært kommer det til at handle om litteraturen vi læser.
 
- Hvad er det en læseklub kan, som andre klubber ikke kan?
 
I en læseklub kan du møde folk du ellers ikke ville komme i kontakt med , og du kan opleve litteratur du måske ikke af dig selv ville give dig i kast med.
Der er også en anden mulighed i klubben der hedder " Vores egen bogreol" Her er ideen at dem der kommer med indlæg fortæller om  bogopleveler, og man kan bruge siden på at læse bogtips fra andre læsere i læseklubben
 
- Hvilke fordele og ulemper er der ved henholdsvis digitale og fysiske læseklubber?  
 
Jeg har aldrig været medlem af en fysisk læseklub, så jeg kan derfor kun gætte , og udtaler mig helst om den digitale udgave.
Fordele; Du kan skrive når du vil , og så kan korrespondancen sprede sig over  hele den periode hvor  bogen er sat til debat.Som oftest en måned eller to.
 I en fysisk læseklub mødes du vel kun en gang pr. bog  , efter endt læsning ?
Af og til  er der forfattere med i debatten, eller de er på sidelinien , hvilket jeg finder særdeles berigende. (Jeg har aldrig forstået de forfattere, eller læsere  der mener at bøgerne må tale for sig selv - det er som om de  ikke gider at have en mening om litteratur )
Jeg har været i dialog med en del  forfattere som har været inviteret med i debatten i de læseklubber jeg er med i , og jeg er hver gang blevet meget klogere
.Det kan selvfølgelig også lade sig gøre i en fysisk læseklub, men jeg tror det er nemmere at få forfattere til at stille op på den uforpligtende måde det foregår på i litteratursidens læseklubber.
Ulempen i den digitale verden er jo at vi ikke kan tolke på hinandens kropssprog , betoninger o.s.v. , men fordelen er at du kan kommentere i dit eget tempo, og du skal ikke bevæge dig længere væk end hen til din netforbindelse.. Desuden  har du  mulighed for at tænke før  du " taler / skriver" . Det er nu efter min mening ikke altid det er de bedste indlæg der kommer ud af for fortænkte kommentarer.
Jeg mener også du som læser har bedre mulighed for at uddybe dine synspunkter, netop fordi debatten , som jeg nævnte før, strækker sig over en længere periode.
Du skal dog være klar over at ikke alt hvad du skriver bliver  kommenteret, men det er måske heller  ikke tilfældet i en fysisk læseklub ?
Nu kommer jeg med en påstand, for jeg kan selvfølgelig ikke vide det da jeg ikke har prøvet at være med i en fysisk læseklub, men jeg tror at man I en fysisk læseklub føler sig mere forpligtiget til at deltage, og kommentere på hinandens udsagn.
Der er således  både fordele og ulemper ved den digitale klub, hvor det både er dejligt uforpligtigende, men også i perioder kan være lidt langt imellem indlæggene i visse debatter.
 
- Kan alle som udgangspunkt være med i en læseklub?
 
Ja- forudsat du har lært at læse ;-) og er glad for at dele dine synspunkter, og måske netop er glad for at blive udfordret på dem ...
 
- Hvem vil typisk have glæde af at være med i en læseklub?  
 
Alle der har lyst til at læse , og alle der vil  udvikle deres horisont, , -