Den russiske Revolution i romanen

Oprettet: 27.09.2017 - 12:12
Alexander Rodchenko berømte fotomontage hvor Lilya Brik råber ”bøger”

100 året for den russiske revolution nærmer sig med raske skridt. Den 25. oktober efter den daværende russiske kalender, eller den 7. november efter vores kalender, er hundredårsdagen.  

Revolutionen og borgerkrigen satte dybe spor i skønlitteraturen i Rusland. I romanerne og novellerne fremtræder revolutionen som oplevet historie set og fortalt af mennesker, hvis skæbner blev uløseligt forbundet med tidens voldsomme kræfter. I litteraturen møder vi revolutionens helte og kujoner, tabere og vindere, bønder og arbejdere, fyrster og købmænd, reformister og bagstræbere, de politiske og de apolitiske. 

Maxim Gorkij: ”Moderen”.

Om nogen er Gorkij revolutionens forfatter og hans personbeskrivelser fremstiller rigtige varme og levende mennesker. Romanen Moderen er på en måde en politisk dannelsesroman og det er moderen, der gennem sønnen når frem til en politisk erkendelse. Bogen viser fabriksarbejdernes brutale liv før revolutionen. Vi får indsigt i arbejdskampene og undertrykkelsen under kapitalismens svøbe. Ikke alle personerne er lige heroiske, nogen er bare politisk forvirrede men også dem beskriver Gorkij på en kærlig måde. Undertrykkerne og udbytterne kan forfatteren derimod ikke fordrage og de udstilles råt for usødet i al deres hæslighed. Romanen er bygget op på en bemærkelsesværdig måde. I begyndelsen ser vi fortællingen gennem moderen og hun er nærmest en passiv tilskuer til handlingen. Næsten umærkeligt forvandles hun fra passiv til aktiv aktør i bogens mest handlingsmættede afsnit. I slutspurten er forvandlingen fuldbragt og moderen står som bogens absolutte aktør og hovedperson. 

Maxim Gorkij: ” Familien Artamonov – en købmandsslægts historie”.

Årene op til revolutionen og revolutionen med set gennem en købmands slægts eller snarere med et fabriks aristokratis øjne. Hermed beskriver forfatteren Ruslands udvikling fra et bondesamfund til et begyndende industri og handels samfund. Det var denne udvikling der bragte store omvæltninger med sig som på deres side førte til revolutionen. Fortællingens ”hovedperson” familien Artamonov udvikler sig i takt med tiden fra fæstebønder og frem til selvstændige fabriks ejere. Ilja Artamonov driver sine sønner frem imod drømmen om selvstændighed og ikke alle sønnerne kan leve op til farens strenge krav. Imidlertid har Ilja et fast greb om familien og om landsbyen, hvor familiens virksomhed ligger. Nogle bliver knust og andre får fremgang under Iljas jernhånd. Efterkommerne er ikke alle glade for den gamle Ilja og efterhånden falder familien fra hinanden ligesom det samfund der omgiver dem. Gennem de tre generationer bogen følger sker der en degenerering af familien Artamonovs evne til at håndtere de forhåndenværende økonomiske og sociale muligheder. Parallel hermed udvikler fabrikkens arbejdere sig fra underdanige ja-sigere til revolutionære aktører. Nogle mere ædle end andre, der er intet romantisk over Gorkijs personer.         

Mikhail Sjolokhov (1905- 1984): ”Stille flyder Don”.

En af hovedværkerne om revolutionen og dens menneskeskæbner. Temaet er revolutionen og borgerkrigen som den så ud set fra kosakkerne fra don. Kosakkerne havde i århundreder været zar Ruslands fundament, hvad angik magten og dens opretholdelse. Kosakkerne var født til militærtjeneste. De stillede selv med hest og våben. Til gengæld havde de relativ autonomi indenfor deres egne beboelsesområder. Revolutionen var ikke en selvfølge for disse steppens frie mænd og kvinder og mange kosakker kæmpede imod den socialistiske revolution. Således også romanens mandlige hovedfigur Grigorij. Hans sympati skifter mellem de røde og de hvide for til sidst at stoppe op ved de hvide og dermed på nederlagets side. Revolutionen er den store historie og når man har læst ”Stille flyder Don” har man samtidig fået godt styr på de mange fraktioner og historiske personer. Livet ved floden Don skildres malerisk og folkeligt – det samme Don i det nuværende Ukraine, hvor der i dag er borgerkrig igen. Grigorij og hans elskede Aksinjas kærlighedshistorie er bogens lille fortælling som slynger sig ind og ud gennem den store fortælling. Lad mig sige det lige ud, det er verdenslitteraturens smukkeste og grusomste kærlighedshistorie. Så er i advaret! 

Nikolaj Ostrovskij: ”Stålet blev Hærdet”

En roman om Sovjetunionens første par år og komsomol (ungkommunisterne) medlemmet Paul (Pavka) Kortjagins heroiske liv.  Vi kender alle sammen fortællingerne om revolutionen og borgkrigens Rusland om opbygningen af socialismen og afskaffelsen af det gamle system. I denne bog møder vi det hele igen, i gulvhøjde med hverdagsmenneskene som blev hvirvlede ind i denne historiske stormvind. Sammen med de historiske begivenheder, udvikler romanens personer sig; nogle bliver skurke andre øjeblikkets helte. Udviklingen er hæsblæsende og gårsdagens helte glemmes hurtigt i omvæltningernes malstrøm. Meget er usikkert og uprøvet for romanens personer. Alle værdier omkalfatredes helt ned i mindste detalje og læserne følger med på tæt hold i opbygningen af socialismen og dannelsen af det nye menneske - sovjetborgeren. At vi ser denne forvandling ud fra livet i en lille by i Ukraine er så meget mere fascinerende. Vi følger med i hvordan de nye ideer modtages, bearbejdes og praktiseres langt fra det politiske epicenter f.eks. de nye kønsroller, hvor kvinderne kommer ud af umyndiggørelsen og prøver kræfter med det nye samfund. Ostrovskij skriver med humor om, hvordan mændene bliver forvirrede, da de opdager, at også kvinderne stiller nye krav til dem på det kønspolitiske område. For nogle er det svært at lægge den gamle mandschauvinisme fra sig og de får det svært til læserens fryd. Det samme gælder standspersoner i den gamle orden og militære personer, flere af disse formår ikke at omstille sig og mange ender med at slutte sig til de kontrarevolutionære, som er bogens tabere. Det nye sovjetmenneske var bundet af loyalitet overfor partiet og sin samfundsklasse. Samtidig befriedes individet fra tidligere konventioner, borgerlige etiketter og traditionens byrde. Anskueliggjort i romanens sidste del, hvor Kortjagin og Taja flytter sammen som ugift par uden at spørge nogen om lov. 

Ilja Ilf og Jevgenij Petrov: ”12 Stole”

Midt under opbyggelsen af det socialistiske Sovjetunionen er en nuværende præst Fjodor Vostrikov, en forhenværende adelsmarskal Hippolit Matvejevitsj samt lykkeridderen og plattenslageren Ostap Bender, besatte af tanken om personlig rigdom. Alle jager de en skjult skat Hippolit Matvejevitsj svigermor angivelig har gemt i en gammel stol. Skatten er gemt i en af 12 stole, men hvilken. Stolene kommer på aktion og skattejægerne forfølger stolene og deres nye ejere. Det giver anledning til mange pudsigheder og læseren tages med på en tour de force gennem datidens sovjetiske samfund og på en rejse ad de store floder gennem dette kolossale land. Vi møder provinsboerne såvel som storbyens mennesker og alle deres menneskelige svagheder udstilles nådesløst gennem humor og satire. Ilja Ilf og Jevgenij Petrov er ikke kyniske, deres samfundskritik opleves mere som en kærlig afsløring af de skjulte svagheder og forfængeligheder vi alle har. 

Juri Trifonov: ”Den Gamle”.

Flere fortællinger inden i hinanden. Den store fortælling er borgerkrigens Rusland set gennem to af bogens hovedpersoner. En gammel kone der efter mange år kontakter ”den gamle” der var vidne til hendes mands henrettelse under borgerkrigen. Han efterforsker hændelsesforløbet af denne henrettelse. Samtidig hører vi om hans familie og deres dagligdags genvordigheder samt kampen for at bevare deres kolonihave område der skal vige pladsen for et moderne byggeri.

Romanen giver en god beskrivelse af de mange fraktioner der kæmpede imod hinanden under borgerkrigen. ”Den Gamle” erkender omsider, at han selv meget let kunne have været havnet på den ”forkerte side”. Han indser, at en række tilfældigheder bestemte hvem som stod på hvilken side og ikke så meget personernes egen vilje til at gøre det rigtige eller det forkerte. Bogen giver desuden et godt indblik i livet for almindelige mennesker i Sovjetunionen.