Litteraturens Kyllingefarme

Oprettet: 22.06.2012 - 21:43

Andrássy utca, hedder den længste og meget smukke Boulevard i Budapest. Det var i februar. Jeg var sammen med min nye bekendte fra London, russiskfødte Larissa, på vandring for at opleve den fuldendte arkitektur rundt i byen, men blev fanget af at se så mange små bogforretninger, side om side, over alt. Med Ungarske og udenlandske udgivelser. Skønne større og mindre butikker der lokkede: Kom inden for – her vil du opleve duften af papir, den gammelkendte følelse af en særlig intimitet, indforståede nik med fremmede om: nej hvor spændende, den må jeg læse, eller: Den er sørme god –  eller ny forfatter? Eller hvad det nu er, man har sammen som bogelsker og læser, uden at behøve at vide meget mere om hinanden. Hyggelige kroge, begejstring og stilhed. Lige som på et bibliotek. Noget helt særligt vi begge kunne berette om frygt for vil forsvinde i vores dele af verden. Jeg har aldrig oplevet den stemning ved bjerge af bøger med krøllede forsider til spotpris hos Føtex eller Kvickly. Snarere en trang til hastigt at passere, fordi bøgerne ligger der og minder mig om konsumkyllingernes brækkede ben og ubemærkede liv. Her er ingen stimlen sammen.

Snakken gik om tilsyneladende synonym forandringstid for både forlag, forfattere og boghandlere i både England og Danmark.

Men ikke i Ungarn. Ikke i Budapest i hvert fald. Min bekendte og jeg drøftede hvor skønt det var at se så mange bogforretninger. Hver dag fandt vi nye, vi lige skulle vende. Med masser af kunder i. Vi talte også om det ganske almindelige forhold på hotellerne med at have små bogforretninger for gæsterne, hvor både nyt og brugt kan købes ved receptionister. Lige som der er et større bibliotek, hvor gæsterne kan donere deres læste litteratur, når de rejser.

Det skulle blive bedre endnu. På et tidspunkt kom vi forbi en indgang, der lignede en indgang til et stort butikscenter. Men næh nej. Det var det ikke. Det var en bogforretning på størrelse med Salling. I flere etager. Bøger – og hvad der hører bøger til – over alt. Oppe og nede. I stabler og på reoler. Rulletrapper til at nå det hele og masser af personale til at betjene de mange kunder, der snusede, sendte indforståede blikke og bare NØD at vade rundt i denne ”bolshebutik” af en boghandel. Udenlandske værker, lokale, ”smal” og ”bred”, klassikere og ny litteratur. Nye og kendte forfattere. Tænk at det kan lade sig gøre. Men det rejser også mange spørgsmål til os, der, efter min mening, har omdannet vores litterære verden og bogsalg til ynkelige ”kyllingefarme”. Hvor prisen og mainstream har ordet i sin magt.

Er dette prisen for at have fået internet, e-bøger IPad og lydbøger? Som en bekendt af mig mente, er en årsag?

Hvor og med hvem blev de første skridt taget til denne udvikling?

Når man behandler bøger og bogens verden så ligegyldigt, (synes jeg) kan det indikere, at vi er blevet ligeglade med litteraturen? Er vi det?

Hvad siger dette om Ungarerne og hvad siger det om os? Jeg har ikke svarene. Hvad mener du?

Kære læser, som ny ambassadør for sitet her, vil jeg blogge og skrive om, hvordan jeg oplever litteraturens verden. Jeg vil anmelde og stille spørgsmål om det, der optager mig som forfatter, læser og menneske i det hele taget. Det ser jeg frem til, -- og til Litteratursiden.dk, Tak for tilliden. ☺

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Michael Linde Larsen

    man, 25/06/2012 - 13:26

    "Litteraturens kyllingefarme" - synes det er et superord du har fundet der, Britta. Var selv i Budapest for nogle år siden. Dejlig by er det, og dejligt stemningsbillede du giver fra den.

    Men jeg ved ikke helt om jeg er helt enig med dig i, at litteraturen får trangere og trangere kår i Danmark. Du har selvfølgelig helt ret i, at de traditionelle boghandlere er på tilbagetod, ganske som det traditionelle bibliotek er det.

    På den anden side, så ser jeg også at litteraturen er på fremmarch andre steder. Specielt på internettet, hvor der foregår mange litterære aktiviteter. Der er også store gode netsider, hvor folk skriver og ligger tekster ud, og efterfølgende får feedback fra hinanden. Jeg er ikke ekspert på området, men jeg møder tit folk på mit arbejde som er med i et skrivefællesskab på nettet.

    Supermarkene har jeg ikke noget imod sælger bøger. Skrev et blogindlæg om det for 1 1/2 år siden. Men jeg kan stadgigvæk stå inde for det.
    Min pointe var, og er, at jeg tror at jo flere som sælger og formidler bøger, jo flere vil få lyst til at blive læsere. Så for mig udelukker det ene ikke det andet.

    Og for mig at se, så er vi netop ikke ligeglade med litteraturen når vi inviterer den ind på de nye elektroniske platforme. Hvis vi var ligeglade med bøger, så lod vi dem bare blive i de gamle hyggelig og støve boghandlere og glemte alt om dem, mens vi gik videre med vores nye elektroniske gadget. I stedet for oplever jeg i mit job som biblioteker, at folk faktisk anskaffer sig en i-pad for at kunne læse e-bøger, og at de anskaffer sig en mp3-afspiller for at kunne høre en lydbog.

    Så selv om jeg sagtens kan forstå magien og nostalgien ved at bevæge sig rundt i det boglige Budapest, så vælger jeg at tro på, at de gode historier altid vil bestå. Om det så er i en boghandel eller på nettet.