Ja, sådan én er jeg – ihvertfald hvis man skal tro tidligere professor i nordisk litteratur, Hans Hertel,  i Politikens lørdagstillæg ’Bøger’ 20. februar 2010!

Hans Hertel er ude efter ude efter os! Ude efter biblioteker og forlag og vores – påståede - manglende veneration over for de skønlitterære klassikere under overskriften: ”Hvad har klassikerne gjort?”

Jeg er helt uenig! Forlagene har i de senere år udvalgt store klassiske, skønlitterære navne og genoversat dem, og bibliotekerne har rigtig nok kasseret meget, men har da anstændighed i livet, når det gælder den litteratur, der besidder evnen til igen og igen at fascinere, overraske og underholde! Også selvom den er fra en anden tid og tradition!!

Mange biblioteker har indført en automatisk kassation, der udskiller bøger, der ikke har været udlånt længe, men det er jo bare et arbejdsredskab for at holde bogbestanden aktuel og relevant, og – brugt med omtanke – velfungerende.

Bibliotekerne og deres brugere fryder sig da lige så meget som litteraterne over, når klassikerne får nyt liv, når danske mesteroversættere som Niels Brunse, Thomas Harder, Otto Steen Due beriger det danske bogmarked med nyoversættelser af verdenslitteraturens store navne. Vi har i de sidste år fået Homer, Dante, Shakespeare, Dickens, Thomas Mann, Dostojevskij, Proust, Jane Austen og mange flere gamle og nye klassikere støvet af sprogligt og iklædt appetitligt udstyr; de er til at købe igen og bliver omtalt og anmeldt. Det er godt for os og godt for dem, der kommer efter os.

Og nu vover Lindhardt & Ringhof pelsen med optryk af Nobelpristagere som Hemingway, Steinbeck, Mahfouz m.fl. Og Céline er lige kommet, og minsandten også Mark Twain og vores hjemlige Leonora Christine på letlæseligt, medrivende dansk. Og Brunse er i gang med Shakespeare! Og Karen Blixen, Herman Bang og H.C. Andersen får da al den opmærksomhed, de fortjener! Hvad er der at klage over?

På mit bibliotek lever de, klassikerne, i bedste velgående – med fine udlånstal. De trives også i læsekredse og formidles på bogcaféer. At Helsingør Bibliotek ikke længere huser Holbergs samlede værker, som er et levn fra deres tid som centralbibliotek, er vel ingen ulykke? For Helsingør har helt sikkert samme herres komedier i talrige udgaver. Og de bli’r også helt sikkert brugt!

Men det er så nemt at skyde på bibliotekerne og nedladende betegne os smalsporede kommunale bogskrottere. Det er ligesom med lærerne! De er også dovne og uduelige .... hvis man skal tro på, hvad der står i aviserne!!