Som ny tilkommen i læseklubben, så jeg at sidste månede bog var Anne Marie Løns bog Sekstetten. Jeg fik fat i bogen og er netop færdig med at læse den. Her er så mine kommentarer til bogen.
Bogen er holdt i et sprog, der bevirker at læseren får en oplevelse af at befinde sig i den tidsalder, bogen handler om. Emnet er velvalgt, og der hersker ingen tvivl om, at Anne Marie Løn har brugt megen tid på forskning.
Når det er sagt, så må jeg også tilføje at jeg allerede igennem de første kapitler sad med en følelse af at være overmæt. Det er virkeligt en bog jeg har følt jeg skulle tygge mig igennem. Alle personerne i bogen er beskrevet med en peditesse og en lige vægt, fra selve skestettens medlemmer og deres familie til fængselsbetjenten, så de næsten bliver ligegyldige for læseren. Efter min mening ville bogen have profiteret af at være på 250 sider i stedet for 550 sider.
MVH
Birgit L
smag på bøgerne – en bid om dagen