Det blev en - bog!

Oprettet: 08.09.2015 - 09:56

I går mødtes jeg med min forlægger fra Candied Crime og signerede stakkevis af forudbestilte eksemplarer af min fjerde roman, krimien "Jeg får døden", og i dag er det den officielle udgivelsesdag.
Jeg må erkende, at det virkelig blev en bog. Jeg er nedkommet.
Dagen i dag holder jeg mig væk fra al verdens vrimmel, forsøger at få ro på efter en intens tid op til udgivelsen.
I dag skal jeg bare nyde Limfjorden, markerne og bakkerne og stille samvær med kontorhunden og et enkelt væsentligt menneske.

Og så vil jeg også være taknemmelig. For at udgive en bog er ikke et soloprojekt, det er en fødsel med mange kompetente hjælpere.
Først og fremmest er jeg fuld af taknemmelighed over for min forlægger Dorte Hummelshøj fra Candied Crime, som har fundet min bog værd at investere i og satse på - og som ydermere er en seriøs, omhyggelig og engageret forlægger. Og et yderst behageligt menneske med livserfaring, alvor og humor.
Også min redaktør, cand.mag. i litteraturhistorie Miriam Hummelshøj Jakobsen er jeg stor tak skyldig for omhu, modspil - og ungt blik på de af mine romanpersoner, som er yngre end mig.
Desuden er jeg meget glad for grafiker Caroline Kjellberg Juul Mortensens arbejde med det utroligt flotte og dystre omslag til "Jeg får døden".

Og så er der baglandet: Mine voksne børn og min mand, forfatteren Reinhard Klahn, som tålmodigt har lyttet til min snak om bogen i dens lange tilblivelsesfase - og som har læst og vurderet mindre og større stykker af manuskriptet gennem årene.
At have to vidende og sprogsikre stud.mag'er samt to forfattere til at give sparring på den front er en gave.

Jeg må også nævne, at jeg har haft hjælp af tre kompetente retspatologer, som har besvaret spørgsmål om obduktionsfund. Deres navne vil jeg ikke nævne - af angst for, at jeg måtte have mistolket deres svar og fået skrevet noget ikke helt korrekt! Sådanne eventuelle fejl skal de ikke tillægges ansvar for.
Men jeg er meget taknemmelig over, at disse kapaciteter så venligt ville tage sig tid til en fiktionsforfatters uvidende spørgen.

Taknemmelig er jeg også over den mulighed jeg har haft for flere gange at have ophold på forfatterrefugiet Hald Hovedgaard. Det har givet mig tiltrængt skrivero.

Sidst, men ikke mindst er jeg dybt taknemmelig over for min forfatterkollega Hans Schmidt Petersen, som er den, der oprindeligt fik mig til at skrive. Eller i hvert fald til at blive ved. Jeg lærte ham at kende for fjorten år siden, hvor han læste et af mine manuskripter og til min store glæde fortalte mig, at jeg havde talent og skulle blive ved at skrive. De ord faldt på et tørt sted, da jeg var i en situation, hvor jeg var ved at miste troen på, at det ville give nogen mening, hvis jeg fortsatte skriveriet.
Hans gav mig siden megen sparring og støtte, og jeg har lært meget af ham.
Også "Jeg får døden" har han læst i tilblivelsesfasen og givet råd med på vejen.
At han har givet en smuk udtalelse om bogen, som citeres blandt andet i bagsideteksten, er uvurderligt for mig.

En dag fuld af varm og dyb taknemmelighed, come what may.