Triumfbuen af Erich Maria Remarque

Oprettet: 01.05.2003 - 11:53

Af dansk- og historiestuderende Nanna Rørdam Knudsen

Erich Maria Remarque (1898 – 1970) blev kendt for sin skildring af 1. Verdenskrigs blodige rædsler i debutromanen Intet nyt fra Vestfronten (1929). Romanen pillede ved illusionen om nationale helte, og den havde et klart pacifistisk sigte. På trods af det franskklingende navn (et pseudonym for Erich Paul Kramer) var Remarque tysker og havde været soldat under krigen.

Da nazisterne kom til magten, var hans værker blandt de bøger, der blev smidt på bålet under de store bogafbrændinger, og han emigrerede, først til Schweiz og senere til USA. Ingen af Remarques bøger er blevet så læst og så populær som Intet nyt fra Vestfronten, og der er da heller ingen tvivl om, at debutromanen er hans absolutte hovedværk, men hans andre bøger er bestemt også værd at læse. Hans egne erfaringer fra 1. Verdenskrig havde givet ham stof til debutromanen, og nu gav tilværelsen som emigrant ham inspiration til flere bøger, deriblandt Triumfbuen, der udkom i 1946.

Triumfbuen foregår i tiden umiddelbart før 2. Verdenskrig. Lægen Ravic er en tysk politisk flygtning, der lever illegalt i Paris. Han tjener til livets ophold ved at operere for mindre dygtige franske læger, der tager æren for hans arbejde og betaler ham for det med temmelig beskedne beløb.

Han bor på et hotel, hvor også andre flygtninge holder til, og hans tilværelse drejer sig om at undgå at blive opdaget af de franske myndigheder og blive sendt ud af landet. Han forklarer selv sin situation sådan: ”Ved De ikke, at politiske flygtninge altid befinder sig mellem to kværnstene? Deres fædreland betragter dem som forrædere, og asyl-landet betragter dem vedblivende som hørende til fædrelandet.”

De læger, han opererer for, ser ned på ham, og betragter ham som en slags forbryder, selv om de har brug for ham. Ravic har affundet sig med denne triste tilværelse, der kun forsødes af calvados og cigaretter, da han tilfældigt møder en ung kvinde, Joan. De forelsker sig i hinanden, og deres komplicerede forhold forstyrrer hans fatalisme og ændrer hans tilværelse drastisk. Da han tilmed en dag støder på en nazibøddel, der har tortureret ham i Berlin, begynder alle hans tanker at dreje sig om hævn, og hans liv kompliceres yderligere.

Romanen er, udover at være et glimrende tidsbillede, en barsk skildring af en illegal flygtnings tilværelse. Den giver et indblik i en række menneskeskæbner, der ødelægges, ikke bare af de tyske nazister, men også af den ligegyldighed over for de tyske flygtninge, der prægede resten af Europa i 1930’erne. Remarque sætter i Triumfbuen fingeren på ét af efterkrigstidens ømmeste punkter. Det er et åbent spørgsmål, hvor mange menneskeliv, der kunne have været reddet, hvis de europæiske politikere havde erkendt nazistyrets grusomhed og lempet den strenge flygtningepolitik, der kendetegnede Europa i 1930’erne.

Triumfbuen er imidlertid andet end en politisk roman. Remarque fortæller også en meget smuk kærlighedshistorie om kærlighed under umulige forhold. Ravic og Joan lever i nuet, fordi deres fremtid er usikker og måske ikke-eksisterende. Alligevel ændrer kærligheden Ravics liv. I årevis har han levet med tanken om hævn, og det ene ønske: at dagen i dag skal gå godt. Mødet med Joan giver ham en ny tro på livet, på trods af den håbløse situation, han befinder sig i.

Det er sjældent nogen opmuntrende oplevelse at læse Remarque, men på trods af den afmagt og håbløshed, Triumfbuen beskriver, fortæller romanen alligevel noget positivt. At leve uden nære relationer til andre mennesker gør måske nok livet mere smertefrit, men det gør det også indholdsløst. Ravic betaler dyrt for denne erkendelse, men han indser, at det er en pris, der er værd at betale. Romanen er dyster, men den efterlader trods alt læseren med et glimt af håb for Ravics fremtid.

Når man læser Remarques roman om Ravic slår det en, hvor aktuel den stadig er, på trods af at den handler om en krig, der for længst er overstået. Den fortæller noget meget interessant om en politisk flygtnings tilværelse og om den rodløshed, en emigrant føler i et land, der ikke ønsker ham som indbygger. Selv om den foregår i 1939, er Triumfbuen bestemt ikke en forældet roman, den er tværtimod lige så aktuel, som da den udkom.

0
Din bedømmelse: Ingen