Artikelserie: Den fjerde anbefaling i vores klassikerguide kommer fra Leif Davidsen, som opfordrer os til at se nærmere på Tage Skou-Hansens 'De nøgne træer'.
Af Julie Kjær Markussen, Marie Bech-Gregersen og Lea Albrechtsen
Vi er nu nået til den fjerde anbefaling i vores artikelserie om danske forfatteres favoritklassikere. Sidst blev “Babettes gæstebud” anbefalet af Christel Wiinblad, og i denne uge deler Leif Davidsen sine oplevelser med De nøgne træer af Tage Skou-Hansen med os.
Den danske virkelighed i krig og fred
Skønt Leif Davidsen er bedst kendt for sine politiske romaner, debuterede han faktisk i 1973 med en række digte i tidsskriftet Hvedekorn. I 1984 udkom hans debutroman Uhellige Alliancer, som han bl.a. fik inspiration til gennem sit mangeårige virke som DR’s udenrigskorrespondent. En politisk kriminaltrilogi om Sovjetunionens sammenbrud indbragte ham bl.a. Palle Rosenkrantz-prisen (for Den russiske sangerinde) og De Gyldne Laurbær (for Den sidste spion). Davidsens værker er drevet af den politiske og kulturelle virkelighed i Europa og udspiller sig ofte på det turbulente kontinent efter Berlinmurens fald. Dette er også tilfældet med hans seneste udgivelse, Patriarkens hændelige død, som udkom tidligere i år. I vores klassikerguide fortæller han om Tage Skou-Hansens De nøgne træer:
“Tage Skou-Hansens debutroman De nøgne træer udkom i 1957, hvor en stor del af den danske litteratur var indadvendt, salvelsesfuld og stort set uden samfundsrelevans. De nøgne træer brød med tidsånden, havde samfundsrelevans og indvarslede en ny epoke for prosaen. Det er en realistisk fortalt roman, der rejser store eksistentielle spørgsmål om moral, tilværelsens vanskelige valg og engagementets nødvendighed. Selvom den foregår under den tyske besættelse af Danmark 1940-45, er de spørgsmål, som den stiller læseren om loyalitet, venskab og kærlighedens farlige skær og mulige forlis, lige så relevante i dag. Dertil kommer, at Tage Skou-Hansens sprog er glasklart og fornemt i en sublim enkelhed, som alligevel afdækker så meget i et menneskets sind.
Hovedpersonen er den jurastuderende Holger Mikkelsen, som Tage Skou-Hansen gjorde til hovedperson i en række bøger efter debuten i et romanprojekt, der tilsammen spejler Danmarks store forandring frem mod årtusindskiftet.
I De nøgne træer er Holger Mikkelsen med til at danne en modstandsgruppe i Aarhus. Den ledes af lægevennen Christian. Med kommer også barndomsvennen Kjeld, som er digter og længe vægrer sig ved at engagere sig. Det er Holger, der fortæller historien, hvis omdrejningspunkt også er hans hede, skjulte kærlighedsaffære med Christians kone Gerda.
Romanen foregår fra oktober 1943 til december 1944 og rummer intense skildringer af mænds indbyrdes rivalisering og venskab. Centralt i historien er også den umulige, kropslige kærlighed mellem Gerda og Holger, der føler, at han forråder sin ven, men han elsker Gerda, som han ikke kan få nok af i sengen. Holger tror måske, at kærligheden overvinder alt, men som Tage Skou-Hansen viser, så er der ofte en pris at betale, og Holger må erkende, at den pris kan være så høj, at den udkårne ikke vil betale den.
Med rette er romanen også blevet berømmet for sin nøgterne og realistiske beskrivelse af modstandskampen uden patos og falsk heroisme, som stadig i 1957 prægede holdningen til de ”fem forbandede år.” Tage Skou-Hansen var fra begyndelsen en eminent skildrer af den danske virkelighed i krig såvel som i fred.
Jeg læste første gang romanen som ung og er ofte vendt tilbage til den, lige som jeg slugte de andre romaner med Holger Mikkelsen. Den rummer for mig alt det, som jeg synes skaber god litteratur: fine personskildringer, et godt sprog og en velfortalt historie, der foregår i et plausibelt og troværdigt miljø.
Jeg ved ikke, om Tage Skou-Hansen havde studeret Ernest Hemingway, før han skrev De nøgne træer, men jeg ved, at hans kendskab til Hemingway er stort. Blandt nogle af de bedste timer i min studietid på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus var seks morgener i 1972, hvor Tage Skou-Hansen gennemgik Hemingways forfatterskab i faget kulturjournalistik. Noget af det bedste, man finder hos Hemingway, finder man også hos Tage Skou-Hansen, selvom stemmen ubetinget altid er hans egen originale som i den fødte klassiker De nøgne træer.”
- Leif Davidsen, december 2013.
I næste uge anbefaler Josefine Klougart sin favoritklassiker.
(Artikelserien er udarbejdet som led i et eksamensprojekt på Litteraturhistorie, Aarhus Universitet.)
Kommentarer