Stephen King - en mester i gys.

skrevet af bibliotekar Jette S. F. Holst

Begyndelsen:

Stephen King blev født i 1947 i staten Maine. Da han var to år, blev hans forældre skilt, og King voksede op sammen med sin to år ældre adopterede bror hos moderen uden at se faderen igen.

I 1970 fik King en Bachelor of Science i engelsk fra University of Maine, men det første job blev dog som vaskeriarbejder og pedel. Så i 1971 fik han et job som engelsklærer, og samme år blev han gift med sin kone Tabitha. De har siden fået tre børn sammen og er stadigvæk lykkeligt gift.

King har skrevet siden sin barndom og fik også trykt enkelte noveller i diverse blade og magasiner, ligesom han i sin universitetstid stod for en ugentlig klumme i skolebladet The Maine Campus. Men det var først i 1974, at han for alvor slog igennem med romanen Carrie. Carrie blev en stor succes og blev filmatiseret to år efter i 1976 af instruktøren Brian De Palma med bl.a. en meget ung John Travolta i en af rollerne.

I dag, 28 år senere, har Stephen King udgivet mere end 40 bøger og er en af verdens mest solgte forfattere. King har altid været meget bevidst om sine læsere, noget som fx giver sig udslag i, at han gerne retter direkte henvendelse til læseren i sine forord. Han har en officiel hjemmeside, hvor man kan få svar på mange af sine spørgsmål, men han har ikke en officiel fanklub, da det strider i mod hans opfattelse af, hvad en forfatters rolle er. Et andet udtryk for hans fascination af den nye teknologi er, at han skrev bogen The Plant, som kun blev udgivet på Internettet, og hvor læseren skulle betale for at downloade de enkelte afsnit. Et eksperiment som ikke blev nogen stor succes.

I skrivende stund går der rygter om, at King gør klar til at stoppe som forfatter. Efter sigende skulle han have udtalt, at han ikke ønsker at blive en parodi på sig selv, og at han føler, han er begyndt at genbruge gamle idéer. Derfor vil han stoppe, når han har skrevet det færdigt, han er i gang med.

King og kvinderne:

Carrie var som sagt den første roman, King fik udgivet. Han har selv udtalt, at det er en roman om, hvad mænd frygter ved kvinder og kvinders seksualitet, hvis man læser dybere end bare den umiddelbare skrækhistorie. Carrie er også et meget stærkt kvindeportræt af en ung teenager, som så gerne vil passe ind i samfundet, men som aldrig rigtig har en chance, af grunde som hun ikke selv kan gennemskue.

Det er ikke så ofte, at King bruger kvindelige hovedpersoner i sine bøger, og han er blevet kritiseret for at have et alt for entydigt syn på kvinder. Det er dog ikke helt retfærdigt overfor ham efter min mening. Dels har han efterhånden flere romaner med handlekraftige og sympatisk beskrevne kvindelige hovedpersoner (Carrie, Geralds farlige leg, Dolores Claiborne, Rose Madder og Pigen der elskede Tom Gordon) bag sig, og dels har han - næsten - aldrig været forfalden til at beskrive kvinder negativt udelukkende pga. deres køn. Man kan selvfølgelig finde eksempler på stereotype kvinder i hans forfatterskab, men det er undtagelsen snarere end reglen.

Kings fortællestil:

King har nogle særlige skriveteknikker, som han benytter sig af, når han skriver. Allerede i Carrie, bruger han teknikken med at indsætte tilsyneladende virkelige artikler fra blade og aviser, som beskriver episoder, der sker i romanen. Ligeledes bruges uddrag af erindringsbøger fra de overlevende fra Prom-night til at fortælle for at opbygge troværdigheden og spændingen (suspensen). Effekten er, at man som læser overvældes af en følelse af, at det hele ér sket. At Carrie virkelig har fundet sted. Og det gør bare historien endnu mere uhyggelig.

En anden metode er måden, han bruger typografien på. Kursiv og parenteser bruges ofte til at udtrykke tanker med, kapitæler bruges til at udtrykke lyde (onomatopoietikons) eller høje udråb. Derudover undlader han ofte at bruge korrekt tegnsætning ved fx at skrive flere sætninger i træk uden komma eller punktum. Virkningen er, at læseren får samme følelse af panik, som personen i bogen har, som eksemplet her fra Carrie: "Alligevel havde hun været ude at svømme og havde grinet, når de dukkede hende (indtil hun ikke længere kunne få vejret og de blev ved med at gøre det og hun blev grebet af panik og begyndte at skrige) og havde prøvet at deltage i lejrens aktiviteter..."

En anden teknik, King bruger, er at skifte fortæller i historien. Som regel starter hans bøger med at blive fortalt af én af personerne, så skiftes der synsvinkel til en anden og til en tredje eller fjerde for så at vende tilbage til den første igen. Et godt eksempel på en bog med denne teknik er Det Onde, som har hele syv børn som hovedpersoner, der skiftevis fortæller historien.

King benytter sig også meget af flash back i sine historier, dvs. tidsmæssige spring hvor han fletter en historie fra fortiden ind for at anskueliggøre noget i nutiden. Det er én af måderne, hvorpå han får skabt helstøbte portrætter af sine figurer.

En anden ting, der typisk kendetegner Stephen Kings fortællinger, er, at han genbruger sine personer. Figurer, der har optrådt i én roman, kan pludselig dukke op i en anden (Desperation og Regulatorerne eller Dolores Claiborne og Geralds farlige leg), og for fans kan der gå hel sport i at finde ledetråde til andre romaner. På Davids Stephen King side har han samlet en lang række sammenfald af personer, som man kan fordybe sig i. 

King og filmene:

Rigtig mange af Stephen Kings bøger er blevet filmatiseret, og han har også skrevet manuskripter direkte til lærredet, ligesom han selv har forsøgt sig som instruktør på filmen Maximum overdrive. Et forsøg som han selv var meget utilfreds med.

Andre instruktører har forsøgt sig med King filmatiseringer med blandet held. En af de mest omdiskuterede er nok Stanley Kubricks filmatisering af Ondskabens hotel med Jack Nicholson i hovedrollen som forfatteren Jack Torrance, der tager et job som opsynsmand på Hotel Overlook i vinterhalvåret. Sammen med sig har han sin kone og sin søn, Danny, som har evnen til at 'skinne'. Men da sneen lukker familien inde, begynder Jack at ændre sig, og pludselig er Danny og Wendy i livsfare.

King var ikke selv helt tilfreds med resultatet, og mange inkarnerede King-fans føler heller ikke, at Kubricks version yder bogen fuld retfærdighed. Til gengæld er ingen vist i tvivl om, at Jack Nicholsons portræt af Jack Torrance er fantastisk. Ondskabens hotel blev filmatiseret igen i 1997 til tv. Denne gang var det King selv, som skrev manuskriptet og Mick Garris, som stod for instruktionen.

De instruktører, som har gjort det bedst med King filmatiseringer, er Frank Darabont og Rob Reiner. Førstnævnte har lavet film som En verden udenfor med bl.a. Morgan Freeman. Filmen fik flere Oscar-nomineringer, bl.a. for bedste mandlige skuespiller og bedste manuskript adapteret fra originalt materiale. Darabont har også instrueret Den grønne mil med bl.a. Tom Hanks, der ligeledes blev nomineret til flere Oscars.

Rob Reiner står som instruktør på film som Stand by me og Misery. Den første handler om fire drenges tur for at finde liget af en dreng, som er blevet kørt over af toget. Det er en smuk film om venskab, som ikke har det mindste overnaturlige element i sig. Misery er også uden overnaturlige elementer, og det blev filmen, som endelig modtog en Oscar for Kathy Bates hovedrolle som den psykopatiske sygeplejerske Annie.

Mange flere af Kings historier er blevet filmatiseret af store navne som Brian De Palma, Tobe Hooper, George A. Romero, David Cronenberg, John Carpenter og Mary Lambert.

Favoritterne:

Efter Carrie er det blevet til en lang række af bestsellere, og det vil være umuligt at gennemgå dem alle her i BogWeb, men jeg kan give en kort introduktion til de bøger, som jeg selv har haft størst fornøjelse af at læse.

Opgøret var den første bog, jeg læste af Stephen King, og den vil altid stå som noget særligt for mig, for det var den første bog, hvor jeg sad midt om dagen og kiggede mig over skulderen, mens jeg læste, fordi den var så uhyggelig. Opgøret er historien om et USA, hvor en influenzavirus - fremelsket i et amerikansk militærlaboratorium - slipper ud og slår 99% af hele verdens befolkning ihjel. De overlevende vågner op til en verden, hvor de må vælge mellem den sorte mand og den gamle kvinde Mother Abigal. Det er en eminent spændende historie med et kæmpestort persongalleri og masser af bihistorier puttet ind. Men holder man tungen lige i munden, får man alletiders læseoplevelse.

En anden af mine favoritter er Ondskabens hotel, som jeg kort har omtalt i Kings filmatiseringer. Også her er der tale om en yderst velskrevet og meget uhyggeligt fortalt historie. Drengen Danny beskrives så levende, at man ikke kan undgå at føle med ham, og hans kærlighed til begge sine forældre trods alt det, han udsættes for, er utrolig smukt beskrevet.

Bogen Cujo, om Sankt Bernhard hunden, der får hundegalskab og bliver sindssyg, hører også til blandt Kings bedste. Donna Trenton kører med sin lille søn ud til en lokal mekaniker, som bor langt ude på landet. Men i stedet for sin mekaniker finder hun Cujo, der har slået sin ejer ihjel, og nu venter på at sult og tørst skal tvinge Donna ud af bilen. Cujo er meget velskrevet med sine beskrivelser af hundens tanker, efterhånden som hundegalskaben bider sig fast, og bogens slutning er bestemt ikke den sædvanlige amerikanske happy ending. Faktisk måtte slutningen skrives om, før censuren lod filmen slippe igennem til publikum, og det ødelagde lidt af filmen, som ellers også er af høj klasse.

Af Kings nyere romaner er mine favoritter titler som Misery, Rose Madder og Pigen der elskede Tom Gordon. Den sidste er en meget fin skildring af den 9-årige Trisha, der går væk fra stien på en vandretur med sin mor og bror. Under forsøget på at finde tilbage til civilisationen opdager Trisha, at verden har tænder - og kommer man bort fra stien, kan verden finde på at bide...

Min fascination af Stephen Kings forfatterskab drejer sig ikke kun om, at han formår at skrive så uhyggelige historier, at man sidder med gåsehud på armene og de små hår i nakken rejser sig. Det drejer sig i ligeså høj grad om hans evne til at få sine personer til at stå lyslevende foran læseren. Han fortæller om den hverdag, som vi alle kender, og han gør det utroligt godt. Hvis man ikke er så meget til det overnaturlige, har King, som det fremgår af artiklen her, også skrevet flere historier, som udspiller sig i den realistiske verden. Bl.a. bøger som Dolores Claiborne, Misery og Liget i skoven (Stand by me) er helt uden overnaturlige elementer, men stadigvæk yderst velskrevne, spændende og fascinerende fortællinger.



Relaterede links:
Stephen Kings officielle hjemmeside
Dansk Stephen King side
Gyserside med særlig Stephen King afsnit

BogWeb - 28. februar 2002