Simon Grotian

Oprettet: 01.08.2002 - 11:53

Digterportræt: Simon Grotrian - en troende surrealist Simon Grotrian: Livet er en ko. Borgen, 2000

'Simon Grotrian (f. 1961) debuterede i 1987, og har siden da udgivet 13 digtsamlinger, senest "Seerstemplet", Borgen, 2001. Har bl.a. modtaget flere legater fra Statens Kunstfond og Michael Strunge-prisen. Forfatteren har ry for at være svært tilgængelig, for "æggehoveder", men i et interview siger han:

Det har jeg det fint med. Det, synes jeg er bedre end så meget andet. Digtet lukker sig jo kun op, hvis man giver noget selv. Der er et subjekt, der skal træde til. Digte er ikke meddelelser, det er ikke nogen egentlig kommunikation. Der er ikke noget udover det, der er i digtet. Når man læser en roman, er der måske et budskab. Det rummer et digt ikke særligt tit"....".Man må læse det igen og igen. Man kan ikke sætte sig ned og hente alting ud på én gang. Man bliver nødt til at give det en chance og vende tilbage til det. Måske bruge et år på at læse en bog, som jeg selv har brugt på at skrive den."
Interview med Neal Ashley Conrad Information 20-12-1996

Sådan - en hyldest til langsomheden midt i det rappe IT-samfund....

Temaer i digtene er: Gud, naturen, kunsten og erotikken - altså megen patos, som måske kan give mindelser om Søren Ulrik Thomsen - men der krydres ofte med stor humor, som giver nogle vældige spring i digtene.

Grotrian sendte hele 2 digtsamlinger på gaden samme dag - "Livet er en ko" og "Risperdalsonetterne" begge på Borgens forlag, og anmelderne kom på hårdt arbejde:

Pressen skrev:"Simon Grotrian, denne særlige blanding af Ewald, Salvador Dali og Rip, Rap og Rup, har nu igen slået sine sortsnaksknuder og ladet sine tusinde sprogblomster flyve - til denne anmelders udelte frustration og glimtvise glæde." Anmelderen skriver om "knæk" i digtene:"Det er dette kædeknæk, der er det altdominerende kendetegn for Simon Grotrians digte. Fra ord til ord, fra linje til linje må man foretage næsten fysisk uladsiggørlige hop. Man må æde alskens ulogiskheder, punktnedslag og digitale spring, droppe enhver lyst til kontinuitet og sammenhængskraft, føle sig dummere end loven tillader, tung som en overvægtig trapezdanser og samtidig - det er det tricky ved det - underlig stimuleret og ligesom forført til hele tiden at læse videre. For måske kommer gådens løsning rundt om næste skarpe hjørne (der er næsten kun skarpe hjørner!)."
Liselotte Wiemer i Berlingske Tidende 3-7-2000

Gud har smidt en bombe
ind i vore sumpe
ved sin Helligånd
skabte det dig pine
jeg fortrak en mine
gled i alle bånd
vær bered
til kærlighed
dén, der sprænger vore tage
Gud har bagt en kage.

Fra "Livet er en ko" Afsnittet: Georg trak lavinen med

0
Din bedømmelse: Ingen