Retroanmeldelser: Martha Christensen

Oprettet: 19.09.2017 - 12:50

I denne artikelserie sætter vi fokus på forfattere, der måske ikke står på alle danskeres bogreoler, men som fortjener stor opmærksomhed. Flere af forfatternes bøger er blevet retrodigitaliseret og ligger frit tilgængeligt på eReolen. Denne artikel sætter fokus på forfatterinden Martha Christensen, der skrev bevægende socialrealistiske romaner.

Af Pernille Egebæk Vadstrup

”Martha Christensens sympatiske og stilfærdige debutroman former sig ikke som nogen anklage, men den gør paa en meget personlig maade opmærksom paa et problem, som de færreste mennesker skænker en tanke i hverdagen. Denne lille tankevækkende bog har utvivlsomt en mission.”

I 1962 modtog forfatter Martha Christensen disse fine ord af Informations litteraturanmelder for sin debutroman 'Vær god ved Remond'. Set i bakspejlet kan ordene dække hele Christensens forfatterskab, fordi hun kontinuerligt blidt og nærværende retter sin opmærksomhed mod samfundets problemer. Hendes blide socialrealistiske romaner fik øgenavnene ”samvittighedsbøger” eller ”de sociale bøger”, og de fleste anmeldelser påpegede hendes evner inden for sprogets kunst. Flere af hendes bøger er filmatiseret bl.a. hovedværket Dansen med Regitze (1988), der havde Ghita Nørby og Fritz Helmuth i hovedrollerne og i 1988 blev nomineret til en Oscar.

”Martha Christensen har altid været en af vores suspense-forfattere. Ingen kan som hun lime læseren fast i stolen og bygge en spænding op af raffineret fortællekunst, moralsk anfægtelse, samtidsbilleder og anvendt social psykologi. Der er ingen mordere hos hende, men masser af ofre, og en vag, nagende skyld over spildet af mennesker, spildet af ressourcer i en verden, der burde have råd.”(Birgitte Hesselaa, Information 18.09.1987)

Debutromanen 'Vær god ved Remond' (1962) handler om den evnesvage dreng Remond. Da moderen gifter sig og får et normalt barn, udviser Remond stærk jalousi mod lillesøsteren og bliver sendt i institution. Her bliver Remond, ligesom derhjemme, svigtet, da hans yndlingspædagog rejser, og den lille dreng er endnu en gang alene. Debuten blev af anmelderne omtalt som en ”tankevækkende bog”, og historien om lille Remond fortælles med en ”smuk og ganske overbevisende indlevelsesevne.”

Samme svigt af systemet optræder i andre af Martha Christensens romaner bl.a. Når mor kommer hjem (1995), hvor drengen Ronnie på 11 efterlades alene hjemme med sine mindre søskende, da moderen skal i fængsel i 3 måneder. I romanen 'Tusindfryd' (1984) anbringes en gruppe retarderede alene uden pædagoger i et kollektiv, og i 'Manden som ville ingen ondt' (1989) befinder socialrådgiveren Daniel sig pludselig i et dilemma, da en voldsramt kvinde og hendes barn flytter ind. Fælles samvittighedsbøgernes personer er, at de længes efter at blive elsket, men de bliver placeret i miljøer, hvor de ikke bliver det, fordi de er ude af stand til at klare sig selv. Det gør læseren til gengæld, og Christensens romaner rammer lige, hvor de skal.


Et varmt hovedværk

Det er dog ikke alle Martha Christensens bøger, der handler om systemets svigt af samfundets afvigere. Familien og særligt kvinderollen er også et ofte benyttet motiv i forfatterskabet. F.eks. handler romanerne 'Vores egen Irene' (1976) og En fridag til Fru Larsen (1977) begge om to undertrykte kvinder, og er helt modsatte den stærk kvinderolle i hovedværket Dansen med Regitze (1988).

Familieromanen adskiller sig fra de socialrealistiske ”samvittighedsbøger”, da den er en varm historie om et ægteskab med både kærlighed og udfordringer. Romanens fortæller er den stille og konfliktsky arbejder, Karl Aage, der er gift med den handlekraftige og elskværdige kvinde Regitze. Til en sommerfest med familie og venner i parrets kolonihave tænker Karl Aage tilbage på deres livs ”dans” sammen. Hans tilbageblik og sommerfesten er kædet fint sammen, og Martha Christensen fik stor ros for sin fortælleteknik i 1988. Hun fik også stor ros for sin skildring af den stærke kvindefigur Regitze og hendes hjertevarme og smukke portræt af et ægteskab mellem mand og kone.

I Kristeligt Dagblad blev romanen beskrevet således: ”Det er sjældent, man om en roman kan sige, at den handler om alle mennesker. Men det gør ”Dansen med Regitze”. Det er en af de varmeste og dejligste romaner, Martha Christensen har skrevet.”(1987). I information skrev anmelderen ”en forelskelse omkring hovedpersonen, der smitter” (1987), og man kan ikke andet end at holde af Regitze, som åbner sine arme og hjem for mennesker, der har brug for omsorg.


Derfor bør du læse Martha Christensen
Martha Christensen bøger fremkalder hjertevarme og empati. Hendes bøger giver læseren indblik i almindelige menneskers dyrebare liv - alenemoderen, den evnesvage og arbejderfamilien. Som Information skriver om forfatteren i 1988: ”Martha Christensen er så klog, at man altid bliver klogere på mennesker, når man læser hende”. Det er livsbekræftende bøger, der prikker til læserens samvittighed, og hun skildrer barske tematikker på en let og tilgængelig måde.

En af Martha Christensens særlige kvaliteter er, at hendes bøger er skrevet i et enkelt hverdagssprog, så de fleste kan være med. Den enkle fortællestil bevirker, at historien træder mere frem.

Læs Martha Christensen, hvis du kan lide forfattere som Tove Ditlevsen, Vita Andersen, Dea Trier Mørch, Helle Helle og Naja Marie Aidt.

Find også Vær god ved Remond og andre af Christensens bøger som lydbøger på eReolen her.

0
Din bedømmelse: Ingen