At rejse er at læse

Oprettet: 25.10.2003 - 10:47

At rejse er at læse
af bibliotekar Beth Høst, Farum Bibliotek

På vej til London, Stanstedt med SK 2501 en blæsende og kold novemberdag var vi kommet i god tid til Københavns Lufthavn. Køen ved check-in i den nye, flotte terminal 3 var ikke lang. Men dog så lang at der var tid til at "digte en historie" for mig selv om det yngre par med de store kufferter, mærket "Globetrotter". Mon de skulle langt væk ? De var fornuftigt klædt på, som forberedt på mange timer i et fly og ikke til et varmt bestemmelsessted.

Ved en anden afrejse en decemberaften så jeg i afgangshallerne en fyr i korte bukser, sandaler og hawaii-skjorte. Nok er en lufthavn et underligt sted "uden for tiden", men jeg håber alligevel, at hans ankomststed hed Jamaica, eller måske Miami. Tilbage til SK 2501 i november.

Hvad laver folk i en lufthavn, når de ikke slæber bagage af sted eller kigger på deres boardingpas, køber avis eller kaffe?
De læser! Eller de bærer i hvert fald rundt på bøger. Netop dén novemberdag bestemte jeg mig for, når jeg alligevel ikke kan lade være med at forsøge at se, hvad folk læser, så at skrive det ned, registrere det.

Kæresteparret, Binchy og Brad Pitt
Ude ved gate'en’ sad der et meget sympatisk ungt britisk par. Så kønne og indtagende var de, hun i lang, mønstret nederdel, krøllet hår og med en læsestilling i sofaen, som poserede hun for et modemagasin. Han, lidt macho, "rå" lærredsbukser, den ene ankel hvilende på modsatte knæ, men ikke mere macho, end at han holdt kæresten i hånden.
Hun læste Binchy: "The Scarlet Feather", han Grisham: "The Brethren". Begge dén måneds bestsellere inden for "dameromaner" og "mandelæsning". Kunne dårligt være mere forudsigeligt, markedsføringen må virke.

På flyet lykkedes det mig at "zoome ind" på bøgerne i hænderne på to unge veltrimmede fyre i sorte business-habitter.
Den ene læste såmænd "Seven Years in Tibet" (udgaven med Brad Pitt på forsiden), og den anden en tidligere titel i strømmen af Grishams egentlig ganske systemkritiske juridiske thrillere "The Street Lawyer". På rækken ved siden af sad en pluskæbet dansker i en noget krøllet grumsetbrun habit. Han var rødhåret og lignede hverken en filmdistributør eller en møbelsælger. Han trak, til min fornøjelse, en slidt Guillou-roman i biblioteksindbinding frem af mappen. I øvrigt ikke et ondt ord om filmdistributører.
 
Men én af de hyppigst tilbagevendende lufthavnsiagttagelser er de overalt herskende mobiltelefoner.
Jeg sad en gang med lukkede øjne og ventede på en forsinket flyafgang. Forsøgte at abstrahere fra et maveonde og en irritation over ikke at kunne se titlen på sidemandens bog, at GO’s fly hjem til København lettede til tiden, og at mit ikke gjorde OG en meget højt mobiltelefonsnakkende fyr fra et sted i filmbranchen. Ingen af delene lykkedes, og jeg vidste efter 20 min. en hel del om hans meriter i London, hvad folkene fra "Nordisk" gjorde, og hvad HAN havde tænkt at gøre. Snart lettede dog heldigvis både min mavepine og hans fly.

I Harry Potters garn
I maskinen til København fangedes min opmærksomhed af en yngre læsende mand på den anden side af midtergangen. Håret krøllede fugtigt ved tindingerne som hos en lille dreng, kinderne var røde, og bogen foldet om, så det var lettere at holde den i én hånd.
Da stewardessen kom med drinksvognen, så han lidt forskrækket op, som om han kom tilbage fra en anden verden. Og læste straks videre, glasset i den frie hånd var nærmest glemt. Hvad han læste?  Harry Potter! Og han blev ved, til flyet satte hjulene på jorden.

På et fly tidligere på året fra Athen til København så jeg en ung svensk dreng i selskab med sandsynligvis en lillebror, far og en bedstefar. Knægten var dybt begravet i Koestler: "Darkness at Noon". Den var næsten færdiglæst, og snart efter var han i gang med Axel Munthes bog om San Michele. Denne gang dog på svensk. Hans sidemand fik de godt 4 timer til at gå med BT. Det var vor berømte landsmand Jønke, som ved landingen snakkede venligt med den unge svensker og fik at vide, at familiegruppen havde været på besøg hos drengens græske mormor. 

Vilde svaner i Londons Underground
Én af de første gange, jeg virkelig blev fanget af at registrere folks læsevaner "på rejse", var et par dage i London i 1991.
Transportmidlet var Londons Underground, og overalt så jeg kvinder i alle aldre læse i den samme tykke, lysegrønne paperback. På dét tidspunkt kendte jeg den ikke, men det lykkedes mig at skelne dens titel :" Wild Swans". Bogen om 3 kvinders historie i Kina fra hver deres generation. Den startede vist bølgen af kinesiske kvindeberetninger og blev også siden en bestseller her i landet.

På sidste flyrejse hjemad i 2000 medbragte jeg Sunday Times fra d. 11. december,  og i avisens fede bogtillæg med "bookseller-recommendations" stod der, at én af julehandlens top-titler – og den var absolut ikke kun for børn - ville være : Philip Pullman "The amber spyglass". Dén lå øverst i min egen kuffert sammen med Patricia Cornwells seneste bog om den skrappe retsmediciner Scarpetta "The Last Precinct".

Det er faktisk ret opmuntrende, at bogen lever og har det SÅ godt.

0
Din bedømmelse: Ingen