Redaktionens Top-10 2005

Oprettet: 16.11.2005 - 13:05

Årets ti bedste bøger

Litteratursidens redaktion giver her sit bud på de ti bedste skønlitterære værker fra 2005:

1 Morten Ramsland: Hundehoved
En forrygende slægtsroman om en norsk-dansk familie fra 1930’erne til i dag. Fuld af overraskelser, grotesk og morsom er den helt fortjent røget lige ind på bestsellerlisterne.

Læs mere om Hundehoved på Litteratursiden:
Litteratur om bogen
Fantasiens Hundehoved (Interview)
Videointerview med forfatteren om bogen

2. Ursula Andkjær Olsen: Ægteskabet mellem vejen og udvejen : digte
Hvis du vil væltes over ende af nye måder at sætte ord sammen på, kan Litteratursiden varmt anbefale Ursula Andkjær Olsens nyeste digtsamling .

Se også artiklen Jeg har slugt for mange svaner og for få søm - interview med Ursula Andkjær Olsen og Adda Djørup

3. Jonathan Safran Foer: Ekstremt højt og utrolig tæt på
Ekstremt underholdende og rørende roman om en ikke helt almindelig 9-årig dreng, der har mistet sin far under terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001.

4. Helle Helle: Rødby-Puttgarden
Stram og koncentreret roman om provins- og dagliglivet i al sin enkelthed

Se Litteratursidens portræt af Helle Helle.
Se Litteratursidens analyse af Rødby-Puttgarten
Se Litteratursidens interview med Helle Helle

5. Paul Auster: Brooklyn dårskab
En ægte Auster-roman om 'tilfældighedernes spil', der måske ikke er så tilfældigt endda, og hvordan menneskers skæbner uundgåeligt griber ind i hinanden ofte på helt uforudsigelige måder.

6. Astrid Saalbach: Fingeren i flammen
En grum og gribende roman, der stiller spørgsmålet "Hvorfor er smukke mennesker ulykkelige"?  Romanens stærke dialog og sanselige personbeskrivelser gør at bogen bliver siddende i kroppen længe efter sidste side er vendt.

Litteratursidens anbefaling af Fingeren i flammen følger.

7. Ida Jessen: ABC
'ABC' er en rystende samtidsroman om Susan og Joachim og deres forsøg på kærlighed; den ender i verdens ondeste skilsmisse.

Se Litteratursidens portræt af Ida Jessen.
Se videointerview med forfatteren om ABC

8. Hanne Ørstavik: Præsten
Liv kæmper med at udfylde autoriteten og troværdigheden som præst. Og hvad med hendes eget liv og tro? En storslået og alvorlig roman om de store eksistentielle spørgsmål i livet.

9. Erlend Loe: Doppler
"Vi bliver født alene, og vi dør alene. Man kan lige så godt vænne sig til det først som sidst." Igen en flot norsk roman om livets værdier.

10. Liz Jensen: Louis Drax' niende liv
Besættende, mystisk og velskrevet thriller om de psykologiske forhold i en familie. Om forældres magt og børns utrolige loyalitet.

0
Din bedømmelse: Ingen