Om En hunds hjerte af Mikhail Bulgakov

Oprettet: 01.10.2007 - 18:06

Af litteraturstuderende Henrik Torjusen

”Det forfærdende er jo, at han ikke har en hunds, men et menneskes hjerte. Og et af de allertarveligste på denne jord.” (En hunds hjerte, s. 120)
 
Ved første øjekast virker det ikke til, at Mikhail Bulgakovs (1891-1940) utrolige, lille roman skulle handle om politik og Sovjet lige efter kommunisternes magtovertagelse. Det virker nærmere som en lille fabel om hunden Shariks skæbne i et fattigt, post-revolutionært Moskva.

En hunds hjerte
fremstår umiddelbart som en allegori over videnskabeligt overmod og de uhyggelige og ukontrollable følger, dette kan have. Men ved nærmere øjesyn træder den politiske kritik kraftigere frem, og romanen kan derfor også læses som en beskrivelse af samfundsforandringernes konsekvenser.

Kammerat Bulgakov
Da Bulgakov skriver En hunds hjerte fra januar til marts i 1925, er det i et Sovjet, der er under hastig forandring. Sovjetunionen er blevet dannet i 1922, Stalin har overtaget magten efter Lenin i 1924, og i 1925 befinder Sovjet sig stadig i en overgangsfase efter revolutionen. Moskva er under forvandling, og pogromer og planøkonomi er ikke langt borte.
 
Den lægeuddannede Bulgakov har skabt en fortælling om videnskabelige forsøg med mennesker og dyr, der kan læses som en satirisk skildring af det russiske samfunds forvandling og den tilsyneladende videnskabelige kommunismes fremskridt, men også som en beskrivelse af den særlige mennesketype, der er ved at vokse frem i det nye samfund. Et menneske uden historie, tradition eller ansvar, som bruger kommunismen til at leve så smertefrit så muligt.
 //recollectionbooks.com
Da romanen skulle udgives, fik den problemer med den sovjetiske censur. Bulgakov havde året før udgivet De skæbnesvangre æg (1924, dansk 1989), som ikke blev forbudt af censuren, men som kritikere senere, efter udgivelsen, karakteriserede som anti-kommunistisk. Derefter fik Bulgakov problemer. Censuren ville have manuskriptet til En hunds hjerte rettet til, men Bulgakov nægtede at foretage rettelserne, og romanen blev afvist.

Efter afvisningen ransager det hemmelige politi Bulgakovs lejlighed, og de konfiskerer bl.a. manuskriptet til En hunds hjerte. Bulgakov får senere manuskript tilbage, men En hunds hjerte forbliver forbudt i Sovjet indtil 1987, hvor den udgives første gang (dog udkom den i 1968 i USA). Indtil da måtte romanen ikke benævnes og blev derfor af Bulgakov-forskningen blot omtalt som ’bogen’.

Forside af 'The Heart og a Dog' fra www.illustr8a.comBeregnende barmhjertighed
En hunds hjerte fortæller historien om hunden Shariks møde med lægen Preobrazhenskij og de følger, dette møde får for dem begge. Fortællingen begynder med Shariks klageskrig. Han er kommet til skade efter et køkkenrov, og i sin lidelse forbander han verden, den økonomiske ulighed og samfundets uretfærdighed. Da nøden er værst, kommer en velklædt mand forbi, der til Shariks forbløffelse giver ham lidt at spise. Han følger sin nye herre hjem, og bliver, til tjenestepigens store forargelse, fodret op i sit nye hjem.
 
Vi følger Preobrazhenskijs virke som læge, og hans arbejde med at forynge ældre, højtstående sovjetborgere, gennem indgreb i deres kønsorganer. Preobrazhenskij afslører for læseren, at hans barmhjertighed over for Sharik ikke bunder i medfølelse, men i at han skal bruge hunden til et eksperiment i forbindelse med hans forskning i foryngelse. Eksperimentet afventer, at Shariks tilstand forbedres, og at der bliver fremskaffet et frisk lig. Da dette lykkes, bliver Sharik bedøvet, det mandlige ligs forplantningsorganer bliver indopereret i hunden, og Shariks hypofyse udskiftes med den dødes mands.

Sharikov – det nye menneske
Sharik overlever mod forventning operationen og begynder nu en besynderlig transformation. Sharik forvandler sig langsomt til det menneskelignende væsen Sharikov, der efterhånden får menneskelige egenskaber. Sharikov beholder visse egenskaber fra sin tilværelse som hund, eksempelvis sit had til katte, men mister sin troskab og bliver i stedet egoistisk, ustyrlig og manipulerende.
 
Efter forvandlingen bliver situationen mere og mere anspændt mellem Sharikov og Preobrazhenskij. Sharikov overfalder alle kvinder i nærheden, finder sammen med tyve og drankere og vil ikke tage imod den uddannelse, som Preobrazhenskij og hans medhjælper forsøger at give ham. Sharikov slår sig sammen med husets centralkomite, og angiver Preobrazhenskij til myndighederne for umoralske handlinger og skadelig virksomhed. Og efterhånden bygger fortællingen op til en konfrontation mellem Sharikov og Preobrazhenskij, hvis udfald ikke skal afsløres her.

Hundemand fra www.narcdogs.comDet nye Sovjet
Bulgakovs roman indskriver sig i traditionen fra Mary Shelleys (1797-1851) Frankenstein (1818) og H. G. Wells’ (1866-1946) Dr. Moreaus Ø (1896). Begge romaner handler om overmodige læger, hvis videnskabelige forsøg ender i katastrofe. De bliver ramt af straffen for deres menneskelige overmod, som undertitlen på Mary Shelleys roman, Den moderne Prometheus, antyder. Prometheus var for antikkens grækere menneskets skaber og velynder, men vækkede samtidig gudernes vrede mod mennesket gennem sin velgørenhed.

Lægerne skaber nye væsner, Dr.  Frankenstein ud af livløse mennesker, mens Dr. Moreau skaber mennesker ud af dyr. De forsøger begge at skabe nyt liv, men deres videnskabelige objektivitet og nysgerrighed driver dem til at overskride grænsen mellem liv og død, og denne overskridelse forårsager deres fald.
 
Men Bulgakov er samtidig interesseret i det sociale. Skabningen Sharikov er accepteret af alle, hvis de kan udnytte hans tilstedeværelse til deres egen fordel, ligegyldigt hvordan hans opførsel er. Sharikov bliver symbol på det nye menneske, der er dyrisk uden dyrets medfødte troskab. Han er midlet til at vise samfundets handlemåde: Sovjetborgerne er korrumperede, magtbegærlige og egoistiske.

'The Heart of a Dog' af Mikhail Bulgakov fra www.zoodistrict.orgPreobrazhenskij kan derfor både ses i lyset af lægen Ivan Pavlov (1849-1936), som udførte sine forsøg på hunde i 1890-1920, men han kan også ses som en kommunistisk organisator, der gerne vil danne det utopiske samfund. Videnskaben skaber i Sharikov et nyt menneske, der ikke bliver som beregnet.

Det handler ikke ud fra logiske argumenter eller indenfor rammen af den kommunistiske tankegang, men er uimodtageligt for sund fornuft. Frembringelsen af Sharikov kan ses som en kritik af den videnskabelige tilgang til at skabe et nyt samfund i Sovjet. Man kan ikke skabe et nyt menneske af videnskabelig eller rationel vej. Menneskets hjerte rummer ikke godhed nok til at leve i et logisk samfund, det deler ikke hundens troskab og medfølelse, blot dets hedonisme og egoisme.
 
Bulgakov har med En hunds hjerte skabt kritik af det nye Sovjet og det uhyrlige menneskesyn, som forudså det sovjetiske samfunds udvikling. Og i det lys er det forståeligt, at den sovjetiske censur ikke kunne lade en bog udkomme, der latterliggjorde det nye kommunistiske menneske, og samtidig lod menneskets mulighed for at blive en stolt kammerat, en værdig borger og et godt menneske være dårligere end en hunds.

0
Din bedømmelse: Ingen