Noveller som gift og sprængstoffer. Om Banana Yoshimotos roman N•P

Oprettet: 01.08.2010 - 12:48

Banana Yoshimotos roman N•P (1990) er en postmoderne labyrintroman om besværlige familieforhold og incestuøs kærlighed. Af litteraturstuderende Anne Kirstine Munk

Kazami arbejder på Tokyos Universitet og oversætter ved siden af. Ved et tilfælde møder hun tvillingerne Saki og Otohiko, hvis far, den plagede forfatter Sarao Takese, begik selvmord efter at have færdiggjort en novellesamling ved navn N•P. Kazami får et særligt forhold til de to søskende, fordi hendes tidligere kæreste, oversætteren Shoji, begik selvmord, da han var ved at oversætte Takeses novellesamling fra engelsk til japansk.

Romanen fortæller historien om en sommer, hvor en række mærkværdige hændelser udspiller sig mellem Kazami og så Saki, Otohiko og deres afdøde fars forfatterskab.
Centralt i romanen er den besættende novelle nummer 98, som ikke oprindeligt var inkluderet i N•P’s 97 noveller.

Nr. 98 handler om en mand, som forelsker sig voldsomt i en ung kvinde, der senere viser sig at være hans datter, og den beskriver, hvordan han er optaget af hendes skønhed og ungdom. Der synes imidlertid at være en forbandelse over Takeses noveller – alle de tre mennesker, der har forsøgt at oversætte N•P, har begået selvmord.
”Man skulle tro, vi talte om gift eller sprængstoffer,” siger Saki, da hun og Kazami diskuterer novellerne.

Kazami har også selv forsøgt at færdiggøre oversættelsen kort efter Shojis død: ”Når jeg forsøgte at omforme de engelske sætninger til japansk, var det, som om mine lunger fyldtes af sort damp. Jeg kunne ikke få denne fornemmelse ud af hovedet. Det var som at gå ud i vandet med alt tøjet på og viljeløst lade sig føre med af de store bølger; fornemmelsen af vådt tøj, der klæber til kroppen. Heldigvis var jeg en ganske normal gymnasieelev, så jeg kunne stoppe. Det, at jeg kunne holde op, var netop et tegn på, at jeg var helt normal. Måske.” (s. 27)

Seksualitet og dødslængsel
Banana Yoshimoto er født i 1964 og blev i halvfemserne udråbt som et af japansk litteraturs helt store navne. Hun brød stort igennem med romanen Kitchen (1988), der blev trykt i store oplag i Japan og senere filmatiseret, og også internationalt skabte hun sig et navn med sine korte, postmoderne romaner, som tematiserer dødslængsel, familieforhold og seksualitet. N•P og Kitchen er de eneste af hendes romaner, der er oversat til dansk, men en del af de andre er oversat til engelsk.

De mange litterære gåder og dobbeltgængerhentydninger i teksten er ganske typiske for postmoderne litteratur fra senfirserne og starthalvfemserne. Fascinationen af grænsen mellem liv og skrift og den måde, hvorpå tekster helt bogstaveligt kan være opslugende, findes også i amerikanske Paul Austers tidlige romaner som de tre, der udgør New York-trilogien(1987). Både for Auster og Yoshimoto gælder det, at romanens fortæller og læseren bliver sådan en slags detektiver, der skal forsøge at finde mening i en verden, der på samme tid giver alt for meget og alt for lidt mening.

Det er en halv-eksistentielsøgen, der både gælder i litteraturen og i tilværelsen som sådan, og på postmoderne vis bliver masser af spor, spøgelser og antydninger lagt ud i romanen – men der bliver ikke nødvendigvis svaret på dem.

Banana Yoshimoto – der altså ikke er døbt Banana, det er hendes kunstnernavn – har selv nævnt Stephen Kings ikke-gyser-noveller som en inspirationskilde, og i løbet af N•P henvises både til amerikanske Henry Miller, franske Camus og japanskeYukio Mishima.

Oversættelse og japansk kultur
Det særligt japanske ved romanen, hvis man overhovedet kan tale om noget særligt japansk, kommer ind på flere niveauer. Karakteristisk for postmoderne romaner er sproget et genkommende tema i teksten, og særligt det at oversætte fra japansk til engelsk eller den anden vej fylder meget i romanen. Hvordan oversætter man mellem to så forskellige sprog og kulturer, uden at meningen går tabt?

Fascinationen af unge kvinder og forhold mellem unge kvinder og ældre mænd er temaer, der ofte findes i japansk kultur. Fascinationen af selvmord har også en anden kultur i Japan end i Europa – fx kan par begå kærlighedsselvmord sammen, hvis deres kærlighed ikke kan lade sig gøre. Endelig findes der i moderne japansk litteratur en fascination af sex og tabuiserede seksuelle forhold, sådan som man også finder det i nogle af Yukio Mishimas (1925-1970) romaner.

Den rolle, litteratur spiller, bliver vendt og drejet i N•P. Kan novelle-begivenheder skabe virkeligheden? Sådan virker det næsten for Kazami, da hun foruden tvillingeparret møder den mystiske og dragende Sui, som har et besynderligt forhold til Otohiko og Saki. Og er det i virkeligheden Saki, der optræder i novelle nr. 98?

N•P er et læsværdigt bekendtskab med sit labyrintiske plot, overnaturlige hændelser og betragtninger om litteratur, og det er en fin indgang til japansk litteratur for vesterlændinge.

0
Din bedømmelse: Ingen