03 mar.19

Artikel

Deltag i debatten om 'For enden af perronen'

Kommentarer

4 kommentarer
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
AfTina Karina Mortensen
tir, 16/04/2019 - 14:57

Sikken dejlig kommentar Rasmus kommer med at hver gang læseklubben mødes, åbenbarer der sig ting de enkelte medlemmer hver i sær ikke har opdaget. Det er virkelig essensen af en læseklub.

I "min" læseklub talte vi bl.a. om at det er en god bog at læse netop nu hvor udtrykket "hvad er det dog for en tid vi lever i" bliver brugt ret ofte.
Som flere andre nævner talte vi også om hovedpersonen. Hvem er det mon og skal der i det hele taget altid være en hovedperson i en historie?
Tidens aktive deltagelse er både et spændende forfatter trick og en spændende "hovedperson". At tiden spiller så stor en rolle, gør det tydeligt hvor meget mennesker spejler tiden og både udvikler sig sammen med og gennem tiden.På en måde bliver Peter, Ellen, Camilla og Agnes til "den lille historie" i den helt store historie.
Blev der virkelig røget så meget? var der en der udbrød. Tja, det er utroligt så hurtigt vi glemmer ;-)

AfRasmus Odderskjær Budde Byg
tor, 11/04/2019 - 19:08

”For enden af perronen” af Hanne Richardt Beck, er en roman som vi i læsegruppen, til at starte med,
havde en temmelig differentieret holdning til. Hvorvidt vi syntes om, eller ej.

Som ved tidligere gennemgange af romaner, endte vi op med, at vi nok alligevel syntes det var en god roman med en vigtig fortælling om en hovedperson og tre bipersoner og deres indbyrdes forhold gennem fire årtier.

Det er somom, at når vi først kommer i gang med at tale om hvad vi har fået ud af bogens indhold, så åbenbarer der sig ting, som vi ikke hver især havde opdaget og haft øje for. Det er dejligt og interessant.

”For enden af perronen” er fin skildring af forskellige familiemønstre gennem 40 år, med deres forskellige
værdier og politiske standpunkter. De fire familier skildrede i romanen, er meget forskellige.
Uddanelsesmæssigt, politisk og mht til religion, værdier og status. Den tidsmæssige udvikling er
interessant og den holder i sin troværdighed. Springende i år fungerer fint. De kunne gøre romanen
ustruktureret og svært læselig, men det er ikke tilfældet. Den er letlæselig og beskrivelsen af tiderne
fungerer fint, ligeledes beskrivelserne af de forskellige tidsbilleder er ret præcise.

De fire hovedpersoner i romanen er fint skildrede. Det psykologiske spil mellem de fire igennem hele
romanen. Interessant er det, hvem af de fire der egentlig klarer livet bedst. Vores konklusion var, at succes i livet ikke har noget at gøre med, fra hvilken socialklasse, man har sine rødder. At værdierne ikke skabes af uddannelse eller økonomisk rigdom.

Vi fandt forsiden af bogen pudsig. Den er omvendt af romanens titel. Et billede af en trappe væk fra
perronen!

Vores spørgsmål til forfatteren er: Den røde tid! Er det en
advarsel imod vores tid og dens værdier? Eller måske mangel på samme?

Med venlig hilsen læsegruppen fra Ærøskøbing.

AfKirstine Louise Grøngaard
tir, 09/04/2019 - 11:07

Hej Hanne

Vi mødtes i går i Brønderslev Biblioteks romanklub for at tale om din bog. Vi fik en god snak om den og der var størst uenighed om hvordan det mon går Peter (og Ellen) begår han selvmord eller ej? (Dette er ikke et spørgsmål til dig blot noget vi talte en del om) 

Vi har nogle spørgsmål vi håber du kan svare på: 

- kommer der en bog mere med disse personer i hovedrollerne?

- og apropos hovedroller ser du så Peter som hovedpersonen og de andre som bipersoner? 

-Kender du noget som du er blevet inspireret af? Hvor kommer ideen til karakterene fra? 

- og sidst men ikke mindst - kærligheden. Er der ingen måder hvorpå den kan lykkedes? Alle virker så vrede som om de ikke er i stand til at have en relation. 

 

På forhånd tak og tak for en fin læseoplevelse. 

 

Mvh Kirstine Grøngaard, Brønderslev Bibliotek

AfKarina Høyer
man, 08/04/2019 - 11:17

På Risskov Bibliotek var læsekredsen i sidste måned samlet for at tale om ’For enden af perronen’ som i starten af mødet synes at have delt vandene en smule.

Tre af deltagerne udnævnte den straks til deres favoritbog indtil videre, mens en del bestemt ikke var enige i det udsagn.

Det førte til en snak om, hvor vanskeligt (og sjovt) det bliver, når vi skal blive enige om, hvilken bog, vi vil stemme på til årets roman i DR Romanklubben.

De flotte overgange blev fremhævet i romanen, både når der springes i tid, men også når fortællervinkel skifter. Man er aldrig i tvivl om, hvor man er henne i romanen, og det er behageligt og elegant lavet.

Nogle havde til gengæld svært ved bogens tempo. Den blev lidt langstrakt og for detaljeret til nogens smag, mens andre følte, man kom godt ind under huden på karaktererne netop af den grund.

Gruppen var enige om, at det er Peter og Ellen, der er bogens egentlige hovedpersoner, mens Agnes og Gunilla bygger op omkring deres historie som gode og stærke bipersoner.

  • Peter var en karakter, der kunne sætte gang i snakken. Han provokerede med sin uduelighed, sin utilstrækkelighed og sin krysteragtige tilgang til livet. Han havde alle gode forudsætninger for at nå langt, men passede ikke ind i de rammer, som resten af hans familie synes at passe ind i. Og det blev for svært for Peter at være i.
     
  • Ellen stod for kærligheden og næstekærligheden. Hun vokser op med et stort ansvar og tager sig af folk omkring hende. Hun søger en tryghed i sit voksne liv, som hun umiddelbart tænker, hun kan få med Peter – den gode økonomi, de faste rammer, familielivet. Men så let er det ikke. Vi brugte en del tid på slutningen. Tilgiver Ellen Peter eller er det mere et tegn på næste kærlighed mere end egentlig kærlighed til Peter?
     
  • Gunilla blev sammenlignet med ’Klister’ fra Kundskabens træ. Hun ved, hvem hun skal hægte sig på, hvordan hun skal bruge sine talegaver og sin viden for at opnå det, hun gerne vil have.
     
  • Agnes blev mest set som lidt en ensom pige. Som blev valgt til pga. hendes skønhed, men ikke anerkendt for ret meget andet. Hun kommer fra det akademiske hjem og har også mange muligheder i livet. Men kan hun det? Er hun en tom skal eller har hun faktisk noget at byde på. Der blev sagt, at det var det hjem, man dog helst ville vokse op i, hvis man skulle vælge.
     

I det hele taget var tiden noget, vi brugte meget tid på. Mange genoplevede deres egen ungdom og liv i tidsbeskrivelserne og kunne genkende både sig selv og sin omgangskreds i de beskrivelser, vi møder i romanen.

Det store tema for vores samtale var valget. Hvor stor en del af vores liv, der består af de valg, vi tager hen ad vejen på trods af opvækst, social arv, miljø og de forhold vi er vokset op under. Livet skabes af tilfælde og valg langt hen ad vejen var det, som gruppen i Risskov kunne komme frem til. 

Bogen voksede på de fleste ved snakken, og vi var enige om, at det er en bog, der gør sig rigtig godt i læsekredse

/Karina, Risskov Bibliotek