Mentale landskaber. Om Byen og Verden af Peer Hultberg

Oprettet: 01.11.2007 - 13:06

Af litteraturstuderende Henrik Torjusen

Men alligevel er det måske muligt hvis man har mod nok til det vovestykke at afdække illusionerne, da trods alt at nå ind til noget der kunne give et glimt af hvad man må betegne som menneskelig værdighed. (Peer Hultberg: Takketale ved tildelingen af Nordisk Råds Litteraturpris 1993 for Byen og Verden.)

Umiddelbart skulle man ikke tro, at Peer Hultbergs (f. 1935) fantastiske samling fortællinger Byen og Verden (1992) var en beskrivelse af menneskelig værdighed. Den virker nærmere til at være beskrivelser af indskrænkede menneskers måde at opfatte verden på, aflyttet med en uhyggelig og dybt fascinerede præcision.

Men gennem denne aflytning af deres talemåde og udtryksformer, formår Peer Hultberg at fremstille hvert enkelt menneske som et individ. Det enkelte menneske bliver ikke reduceret til en del af en større sammenhæng, det bliver derimod enkelt- og enestående og sig selv, og det modtager dermed sin værdighed i blotlæggelsen af dets indre.

//upload.wikipedia.orgKalejdoskop
Byen og Verden er en kalejdoskopisk fremstilling af byen Viborg. I 100 små, fremragende fortællinger bliver skæbner og historier hvirvlet ind og ud af hinanden, indtil det føles, som om der opstår et mønster, det er muligt at genkende, og man føler, at man er trængt ind under huden på Viborgs personlighed. De hundrede fortællinger er alle afsluttede beskrivelser af begivenheder i forskellige personers liv.

Men ofte tager historierne tråde op fra eller bygger videre på tidligere historier i bogen, og de samme karakterer spiller roller i mange forskellige historier i vidt forskellige sammenhænge. På den måde bliver tidligere udspillede begivenheder omfortolket i mødet med en anden persons forståelse.

Et eksempel fra bogen er beskrivelsen af Povl Hestlund. I Byen og Verden er der tre historier fra hans liv, tre kærlighedshistorier, i begyndelsen, i midten og i slutningen af bogen. De bliver fortalt af forskellige personer, og på den måde bliver Povl Hestlund set fra tre vinkler, og han ser vidt forskellig ud, alt efter hvem der betragter ham.

I den første fortælling bliver Povl Hestlund benævnt som Æggemanden, og kvinden han har et forhold til fravælger ham, da hun ikke kunne binde sig til en mand der tilbragte hele sin tilværelse med at ligge under en gammel bil (s. 6). I den næste historie bliver han fravalgt, og i stedet bliver frisørsvenden Bent Øberg Christensen valgt, og Povl Hestlund bliver herefter beskrevet som hævngerrig og smålig.

I slutningen af sit liv, forelsker Povl sig i Anna: For første gang i sit liv oplevede Povl hvad kærlighed var, og han blev klar over at det han tidligere havde følt i sådanne situationer måtte kaldes ved andre navne. (s. 293) Her bliver Povl fremstillet som en kærlig mand, der endelig har fundet sin plads i verden og har fået fred med sig selv.

Landsarkivet i Viborg fra www.viborg.dkHistoriske modeller
Der findes tidligere eksempler på at beskrive en periode og et sted gennem forskellige personer, og derigennem at kunne uddrage en beskrivelse af et bestemt område. Giovanni Boccaccios (1313-1375) Decameron (1353), der også rummer 100 fortællinger, beskriver et pestramt Firenze, hvor ti unge mennesker er flygtet ud til en villa uden for byen, hvor de skiftes til at fortælle hinanden historier.

Geoffrey Chaucers (ca. 1343-1400) The Canterbury Tales (ca. 1395) er et andet eksempel. Her skiftes pilgrimme til at fortælle hinanden historier, men i modsætning til Boccaccios ti unge mennesker, er fortællerne hos Chaucer mere varierede. De er typer, som repræsenterer forskellige stande og overbevisninger i datidens samfund. Gennem beskrivelser af munken, ridderen og købmanden skaber Chaucer et billede af samtidens moralske idéer og samfund.

Virborg Katedralskole fra www.viborgkatedralskole.dkMentale landskaber
Byen og Verden kan minde om Peer Hultbergs tidligere bøger, Requiem (1985) og Slagne Veje (1988).  Requiem består af 537 kapitler, der hver er aftegningen af én bevidsthed, og beskriver hvordan det enkelte menneskes bevidsthed forsøger at forstå verden omkring sig.

De enkelte afsnit er, i modsætning til Byen og Verden, uden indbyrdes sammenhæng og kan ikke placeres geografisk eller biografisk i forhold til de enkelte stemmer. Det er nærmere stemmer, der taler i tomme rum, eller efter døden, som bogens titel kunne antyde.

Slagne Veje består af fyrre portrætter af amerikanere, hvor en vigtig begivenhed i deres tilværelse opridses, og hvor beskrivelserne forbindes af den geografiske sammenhæng. I Byen og Verden knyttes de enkelte stemmer og bevidstheder sammen inden for en fælles ramme. Stemmerne knyttes også til beskrivelser af vigtige begivenheder, der har været med til at forme de stemmer, der i Requiem kun evnede at tale.

//upload.wikimedia.orgSociale positioner
De fortællinger, der i Requiem og Slagne Veje forblev enestående, forbindes i Byen og Verden. Personerne er en del af den samme by, og deres handlinger griber ind i andres liv og erfaringer.

Alt hvad der sker, er del af en fælles horisont, som dog altid forstås ud fra ens eget ståsted og erfaringsgrundlag. De hundrede fortællinger tegner et mentalt og hierarkisk landskab af Viborg. En mosaik af handlinger, skæbner og begivenheder, som tegner et portræt af byen gennem de sidste hundrede år. I Byen og Verden er det ikke længere personerne, der fortæller, men i stedet byen Viborg der får sin egen stemme.

Byen og Verden undersøger herigennem, hvilken rolle status spiller i opfattelsen af menneskets handlinger. Hvordan en fattig dreng altid opfattes som dummere end en rig, hvordan talent ikke kan fødes i usle kår; hvis det gennemtvinger sig selv, straffes denne person med had og udelukkelse. Hierarki er et vigtigt pejlemærke for alle karakterer i bogen, det er et nødvendigt redskab for at orientere sig i verden og for at finde sin plads.
I en vis forstand er mennesket ikke mere end sin sociale arv og de andres omdømme. Det man, som i Byen og Verden udsiger byens samlede mening om personerne, er med til at fastholde positioner, sociale forskelle og vaner. Man er indsat i sin position i verden, og hvis man ikke holder sig inden for den, så er man en forræder.

Mindesmærke for Hans Tausen i Viborg fra www.viborg.dkHin enkelte
Byen og Verden er dog ikke en beskrivelse af den jernhårde sociale disciplin, og hvordan det er umuligt at undslippe dens greb. Alle historier i bogen bliver fortalt med sin egen stemme. Det enkelte menneske får lov til at fremtræde som sig selv, med alt hvad det indebærer.

I glimt lykkes det enkelte af dem at undslippe det undertrykkende man og finde sig selv, enten i udlandet, i døden eller i et andet menneske.

Det er muligt at undslippe og blive sig selv. Heri findes et glimt af menneskelig værdighed. Måske det er dette lille glimt, der slutteligt gør livet muligt at leve, som Peer Hultberg udtrykker det i sin takketale til Nordisk råd. Værdigheden er at respektere og forstå det andet menneske hinsides vores forestillinger om det og hinsides dets placering i sociale klasser og lag.

Peer Hultberg viser os mennesket i alt dets grimhed, nag og underkuelse, men samtidig viser han os håbet og muligheden for at undslippe misundelsen og blive sig selv. I den forstand er Byen og Verden en kortlægning af vanens magt til at underkue, men også et håb og en fejring af modstanden mod vanen, og en fascinerende fejring af menneskets forunderlighed.

0
Din bedømmelse: Ingen