Man er ikke den eneste i verden

Oprettet: 06.10.2009 - 11:25

Forfatter: Ida Jessen

Foto: Morten Holtum

Født 25.9.1964 i Sønderjylland, opvokset i Thyregod.
Cand. mag. i litteraturhistorie og massekommunikation.

I romanen Børnene behandler du blandt andet temaer som skyld og skam. Hvorfor fylder skyld og skam så meget i vores kultur?

Der findes et ordsprog, der lyder: ”Vis mig en kvinde uden skyldfølelse, og jeg skal vise dig en mand.” Er det sådan, at det ligger mere til kvinden at føle skyld end det gør til manden? I hvert fald er skylden ofte knyttet til de nære relationer. Vi har skyldfølelse over for vores nærmeste, og jeg tror vi har det, fordi skylden er en af kærlighedens bagsider. Vi føler skyld, fordi det er vores måde at nærme sig den anden på. Vi vil forstå hinanden, vi vil gøre det så godt som muligt, men det kan ikke altid lade sig gøre. Hvis vi ikke følte skyld, var vi vel psykopater. Skam har mere med socialisering end med kærlighed at gøre. Det er angsten for at stikke ud, der er drivkraften her. Både socialiseringen og kærligheden er dybe, urmenneskelige foreteelser.

Christianes brud med sin mor er så voldsomt, fordi hun på det tidspunkt synes, at Solvej overskrider en grænse og truer hendes selvbestemmelse. Hun slår sig fri af mor-organismen. Solvej vil ind og pille ved, hvilken kæreste Christiane skal have, og det vil Christiane ikke have. Hun hæver det skarpeste våben hun kan finde, og det er det, som hun ved, bunder i Solvejs skyld og skam: Skilsmissen og Søren Martinsen. Hun trykker på Solvejs ømmeste punkter, fordi hun føler sin selvstændighed truet. Hun kunne måske have brugt andre våben, men det her er det skarpeste.

Bliver Christiane en ny udgave af sin mor eller kan hun gøre det bedre?

Tja, jeg ved ikke, om Christiane kan gøre det bedre, og jeg ved heller ikke, om Solvej har gjort det elendigt. Solvej er en fighter, der ikke vil acceptere, at hendes kærlighed stoppes. Hun kæmper for sin lykke, men hun kæmper også for Christianes. Jeg tror at hver generation må gøre sine erfaringer, og hver generation gør det så godt, de kan. Men man fejler. Hver generation gør nye fejl. Men det føles meningsfuldt for hver generation at kæmpe og fejle sig frem til, hvordan man kan gøre det så godt man kan.

At romanen også handler om, at der er mange måder, man kan miste sine børn på? Ja, det er rigtigt. Solvej kommer til en ukendt egn og i en ny rolle. Hun kommer videre ved at udfylde en funktion som sundhedsplejerske.

Hvorfor er det i høj grad kvinders begær, der styrer begivenhederne i romanen?

Begæret kan optræde i forskellige situationer, både når man er fuld af livslyst, og når man er desperat og fortvivlet. Så er det en brænden, en intens jagt på noget ANDET.

Solvej prøver at være tro mod sig selv, hvorfor er det så umuligt?

Fordi man ikke er den eneste i verden. Man må hele tiden tilpasse sig andre mennesker, og man bliver udsat for andre menneskers pres. Og man gør mange fejl.

3
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 3 (2 bedømmelser)