Mærkedage

Oprettet: 23.04.2007 - 18:06

Jens Smærup Sørensens roman 'Mærkedage' tager, som titlen antyder, afsæt i en stor families sammenkomster i forbindelse med konfirmation, sølvbryllup og en rund fødselsdag. 
Hvorfor har du valgt at fortælle din historie gennem en families mærkedage (festdage)?

For at kunne fortælle om en større gruppe menneskers liv gennem 70 år, måtte jeg samle fremstillingen om nogle punkter i forløbet. De bedste punkter, eller punktnedslag, forekom mig da at være mærkedagene - de tre familiefester som en stor del af romanen drejer sig om.
Ved disse fester er mange af personerne samlet, de fleste er i festhumør og måske mere udadvendte end ellers, både værterne og gæsterne ønsker at vise sig fra bestemte sider - og afslører måske netop derved nogle helt andre.
Festerne bliver en slags knudepunkter i tilværelsen, hvor man danner sig et overblik over tidens gang, og hvordan det er gået især festens hovedpersoner. Man møder nærtstående personer, som man måske alligevel ikke har set længe, man snakker løs, man holder taler og synger, og man sidder måske indimellem i sit stille sind og gør sit eget livs regnebræt op.

Din roman 'Mærkedage' er en slægtsroman, en historisk og en provins roman - hvorfor valgte du disse rammer?

Romanen er historisk i den forstand, at den omhandler personlige udviklinger og problemer, som også udgør en del af den store historie: danmarkshistorien, ja verdenshistorien, idet hovedtemaet - afskeden med det gamle bondesamfund - i vor tid er universelt, og i øvrigt også behandles af forfattere over hele kloden.
En vigtig bestanddel af landbokulturen var den stærke slægtsfølelse, og en tilsvarende vigtig del af denne historie er denne slægtsfølelses opløsning og forsvinding.

Provins? Jo, naturligvis, det ligger i stoffet, men det er også en pointe i romanen, at det man førhen kunne forstå ved ordet provins - en kulturform der adskilte sig fra hovedstadskulturen - ikke længere eksisterer. Generelt lever vi nu - inklusive de tilbageværende landmænd - i det samme globale forbrugscirkus. Generelt vil vi alle vegne have nogenlunde det samme ud af tilværelsen. Og jo noget ganske andet end de gamle bønders ønske om at kunne efterlade sig noget til nogen andre.

Denne lille og nære historie som også er en meget stor og verdensomspændende. Men den historie, jeg frem for alt vil skrive, er jo det enkelte, enestående menneskes.

Den foregår i Staun (din barndomsby) - er der flere fortolkninger heraf?

Jeg overvejede til det sidste en 'Søg og erstat'-operation på computeren, så at byens navn på et par sekunder overalt ville blive forvandlet til et eller andet fiktivt. Men lod altså være.
Syntes jeg ville tillade mig den samme luksus, som man kan nyde, når man skriver om større byer: at bruge autentiske navne helt ned på gadeniveau. Jo også fordi de navne kan spille på læserens interesse i at bogens stof kan opfattes som virkeligt (selv om hun jo godt véd, det er opdigtet).
Desuden synes jeg af letbegribelige grunde vældig godt om navnet på min barndomsby. Dets klang, og den betydning man her kan tillægge det (som hjemstavn skønt det snarere har med 'stævn' at gøre).

'Mærkedage' har i sin tematik lighedspunkter med en del andre romaner, der udgives i disse år - hvorfor mener du, at en del danske forfattere (dig selv incl.) begiver sig ud i denne form for fortælling netop nu? 

Jeg har set masser af bøger med noget af det samme stof som dele af den samme store historie. For så vidt som der netop i dansk litteratur netop nu kommer nogle stykker af dem, har det nok at gøre med, at vi i dansk sammenhæng nærmer os sidste udkald.
Emnet kan selvfølgelig godt behandles af forfattere, der ikke selv har levet med i den historie, og det vil det formodentlig også blive, meget længe endnu. Men hvis den skal skrives af nogle, der med hud og hår har været en del af det førmoderne samfund, og selv har taget del i dets voldsomme modernisering, så er det ved at være nu.

Romanen foregår fra 1934 til 2003 - er ikke fremadskridende men springer hele tiden i tid - hvad opnår du ved det?

Et traditionelt, kronologisk fremadskridende forløb ville have lokket både mig og læseren ud i masser af falske sammenhænge. Som om dét, der skete i fjor, bare var afledt af dét, der skete i forfjor. Men alting hænger sammen, og hænger ikke sammen, i langt mere komplicerede mønstre, og for at skabe et samlet billede, hvori en sandhed måske kan tydes af læseren, springer jeg - blandt andet også tidsmæssigt - frem og tilbage og rundt og til siden.

Hvis du skal give en kort karakteristik af dit lange og omfattende forfatterskab ser du så nogle hovedtræk?

Det handler stort set om vores flunkende nye verden - her og der med nogle kig bagud.
Det er bog for bog et forsøg på at skrive på en måde om mennesker så, de forhåbentlig ikke længere kan proppes ind i nogle af tidens klicheer om, hvordan 'vi er'.
Det er, formelt set, hvad man kalder postmodernistisk, det vil sige: det gør brug af en række vidt forskellige fortælleformer i anderledes vinklinger og nye kombinationer.
Læseren vil jeg selvfølgelig - hver gang - prøve at give alt; alt hvad jeg har i mig, følelser og tanker, erindringer og erfaringer, men også, og ikke mindst, alt hvad fantasien kan bidrage med.

Men helst mere endnu: et stykke såkaldt kunstnerisk arbejde, med sprog og komposition osv., der åbner mulighed for, at læseren selv kan bidrage med det endeligt afgørende, hendes egen oplevelse, tilegnelse og fortolkning af det hele.

0
Din bedømmelse: Ingen