Livets og sorgens tid

Oprettet: 26.11.2007 - 19:06

Forfatter: Chili Turèll

Født: 13.11.1947 i Hjørring.
Debut: Dagbog til min datter.

'I livets strøm' er en fin og bevægende bog, hvor Chili Turell beskriver sit liv som det formede sig i årene fra Dan Turell blev syg og døde, og indtil nu, hvor hun har fundet et nyt ståsted i livet, og overvundet sorgen.

Du får i en rolig og smuk fortællestil formidlet, at man efter en lang sorgperiode kan finde livsglæden igen. Hvad er dit vigtigste råd i denne proces? 
 
Sorg er en langvarig proces, som er med til at skabe grobund for et nyt fundament i livet.  Det er en smertefuld udrensningsproces, som kræver tid og tålmodighed. Det er en genfødsel i levende live helt ned på celleplan, både fysisk og psykisk. Helt konkret er det en god ide med dampbade og massage, som hjælper kroppen til at slappe af, så den kan skille sig af med gamle affaldsstoffer. Når kroppen får omsorg indvirker det positivt på psyken. Sorg og grublen sætter sig negativt i lungerne og hæmmer åndedrættet. Når åndedrættet stimuleres skabes ny gennemstrømning, som er vejen til nyt liv. 
Sorg er af natur, tung og træg. Sorgarbejde tager tid, det er vigtigt at acceptere, lyset vender langsomt tilbage. Et godt råd er at omgive sig med smukke ting, bevæge sig i naturen, lytte til velgørende musik, sørge for nærende kost og få kosttilskud i form af homeopati og urtemedicin. Jeg har selv haft stor glæde af både yoga, meditation og qi gong, alt sammen fysiske og mentale træningsformer, som virker afslappende og giver indre ro.   
 
Hvilken betydning har slægt og geografi for et menneske?
 
Der ligger en unik livskraft i både ens slægtshistorie og de geografiske omstændigheder, hvori vi er opvokset. Jeg tror, det næsten er en naturlov at vi søger tilbage til barndommens kraftfelter, når nutiden går i stykker. For mig betød det, at jeg hentede kraft fra først min lange rejse med Margrete I, som bragte mig tilbage til steder, som jeg kendte fra tidligere, bl. a. Børglum Kloster i Vendsyssel, hvor jeg er født. Senere fandt jeg mit lille, skønne sommerhus i Vendsyssel tæt på havet og min mors familiegren. Det var som om nogle brudte bånd igen blev samlet, som jeg fik styrke fra. Det blev starten på min skriveproces med ’I livets strøm’.
 
Når jeg læser din erindringsbog fornemmer jeg, at din arbejdsproces med Margrete 1. har været meget harmonisk. Og jeg fik ligefrem fornemmelse af, at det har været et af dit livs mest givende arbejdsopgave, er det rigtigt og hvorfor?
 
Ja, det er egentlig meget mærkeligt. Det var jo som sådan bare endnu et teaterjob, en rolle jeg skulle udfylde og give liv. Jo mere jeg lærte Margrete I. at kende, jo større genklang fandt jeg mellem mit liv og hendes. Samtidig mærkede jeg, at der var mere på spil end blot en spejling. Jeg følte, jeg på en måde hjalp hendes sjæl til en vis ro, og samtidig hjalp hun mig til en vis afklaring. Vi blev kort sagt tæt fortrolige sparringspartnere over et spænd på 700 år. Hun blev min bedste samtalepartner på en helt særlig frekvens. Min monolog ’Margrete I ’ er min absolut mest lykkelige periode i mit samlede teaterliv. Vi rejste rundt i hele det danske rige sammen i en periode over tre år med afstikkere til Nice og Paris. Det var noget vi kunne lide!
 
Du er meget begejstret for Qi gong. Havde du stiftet bekendtskab med det tidligere i dit liv eller blev du begejstret for det fordi du havde brug for det i den fase af livet du var i på det tidspunkt?
 
Både ja og nej. Jeg har interesseret mig for urtemedicin og yoga siden min tidligste ungdom. Det er jo klart et udtryk for, at jeg har interesseret mig for noget, jeg kunne praktisere eller indtage, som kunne give mig energi til mit arbejde .Dengang var det ikke så bevidst som i dag. Det var en fascination. Det optog mig på samme måde som mit skuespillerliv.
Det med qi gong er egentlig bare en fortsættelse af min interesse for livgivende metoder, lad os kalde det dét. Hvem har i øvrigt ikke brug for netop ’livgivende metoder’ her i livet? Egentlig er der ikke stor forskel på yoga og qi gong.
Begge metoder styrker hele mennesket dybt og grundlæggende. Fysisk og psykisk. Dét er sagen. Omstændighederne ville, at jeg for vel ti år siden opsøgte lærere i qi gong. Havde vel en fornemmelse af, at her var noget jeg skulle have med på min vej. Det viste sig at holde stik, qi gong har været en ny og ekstremt styrkende praksis, som har åbnet nye rum og forståelser herfra og til evigheden, herfra og til dybere forståelse for sygdom og helbredelse. 
Jeg tror, at vi undervejs i livet ind imellem pludselig finder nye fixpunkter, vælger vi at udforske dem, har vi en chance for at komme videre. Sådan har jeg udforsket og brugt qi gong.   
 
Når jeg læser din bog og dit arbejde med selvfordybelse får jeg en fornemmelse af at dette arbejde medfører ensomhed, er det rigtigt?
 
Ja, ja, og atter ja. Loads of ensomhed. Men en god ensomhed. Det svære i mit liv som freelancer - mange skiftende jobs med stadig nye tiltag - er at finde plads til at få dén alenehed eller ensomhed, som er dybt påkrævet for at få tænkt og skrevet. Mange tog tonser forbi og forpligtelser af enhver art påberåber sig opmærksomhed. Det svære fokus er at vælge at overhøre larmen og tage sig den tid og de frirum, der skal til. Og det har ind imellem været svært. Privat og arbejdsmæssigt vælter det jo ind med løbende sager.
Havde det været bedre og nemmere med en kort, klart defineret arbejdsperiode? Måske en anden gang, ja tak, i øvrigt. ’I livets strøm’ har fyldt mindst 3 år af mit eneste liv.
På den anden side: hvert projekt har sit liv og sin tid, ikke alt kan fødes hurtigt og effektivt. Det er vist en større problematik.
Men, ja, ensomhed er kunstens grundlæggende vilkår.
 
Jeg er meget enig med dig i at den vestlige livsstil er usund. Den betyder at mange bevæger sig for lidt, kommer for lidt ud i naturen og spiser forkert. Men kan man sige at fysisk sygdom altid skyldes ubalance?
 
Det kan man faktisk godt. Lad os tage et eksempel: Hvis du hver dag strækker og bevæger din krop, giver den nærende mad, tænker gode tanker og giver den tilstrækkelig hvile er der ingen problemer.  Opstår der problemer, er der overskud til at håndtere dem.
Omvendt: hvis du hver dag undlader at strække og bevæge din krop, spiser usundt, generelt er højt gearet og tænkende med negativt fortegn, er der høj sandsynlighed for at du bliver syg, dvs. stresset, ondt i kroppen. Kort sagt: ned ad bakke.
Balancen mellem hvad vi spiser, hvordan vi bevæger kroppen, tænker og hviler, er afgørende for, hvor raske vi føler os. Bevidsthed og viden om hvordan vi hver især selv kan skabe og genskabe balance er for mig at se fremtiden i hele problematikken omkring sundhed, sygdom, hospital, medicin, psyke, liv og livskvalitet.   

0
Din bedømmelse: Ingen