At læse en god kærlighedsroman er som en forelskelse
skrevet af Elsebeth Egholm. Forfatter
At læse en god kærlighedsroman er for mig det samme som en slags forelskelse. Jeg bliver opslugt; jeg græder og ler, hvis forfatteren vil have mig til det, og får en umanerlig trang til at kaste mig i armene på en eller anden helt - helst, selvfølgelig, ham fra bogen.
Jeg bliver sådan lidt viljeløs og skvattet, og her skal det hurtigt siges, at jeg ikke er smålig i min smag. Jeg hopper gerne på popularitetsvognen og spiser en forudsigelig, banal historie - bare den er velskrevet og har det der udefinérlige, der gør, at den fanger mig og bliver ved at fastholde mig til sidste linje.
I år har jeg læst to meget forskellige kærlighedsromaner, der begge gjorde indtryk.
På en tur til Ægypten læste jeg på anbefaling en bog af en ægyptisk forfatterinde. Hendes navn er Ahdaf Soueif, og bogens titel 'The Map of Love'. Jeg vil hermed give anbefalingen videre til læserne, for denne bog gav mig en stor oplevelse, som selvfølgelig ikke blev mindre af, at jeg på det tidspunkt befandt mig på en båd, der sejlede ned ad Nilen.
Men også uden et Niltogt er bogen en rejse til et meget spændende land. Og ikke mindst et indblik i, hvordan en moderne, veluddannet ægyptisk kvinde tænker - både om sine egne og om letkøbte vestlige holdninger til Ægyptens problem med fanatiske muslimer.
Romanen foregår på to tidsplan, som troværdigt bliver limet sammen af det gamle trick: fundet af en kuffert med breve fra en afdød slægtning, indeholdende historien om en stor kærlighed. I dette tilfælde en kærlighedshistorie i begyndelsen af nittenhundredetallet mellem en ung, eventyrlysten engelsk kvinde, Anna Winterbourne, og en ægyptisk politiker/frihedskæmper. De forelsker sig midt i en politisk meget turbulent periode og selvfølgelig til stor forargelse for det bedre (britiske) borgerskab i Cairo. Og da de vælger også at gifte sig, bliver den kvindelige hovedperson tvunget til at vælge kulturel side og bo i sine svigerforældres hus; nærmest totalt afskåret fra sin tidligere omgangskreds.
På nutidsplanet er der også en kærlighedshistorie, som involverer den engelske kvindes barnebarn, en kendt dirigent, der har valgt at slå sig ned i USA, og en ung amerikansk kvinde, Isabel, der har forelsket sig i ham og opsøger hans søster i Cairo for at lære at forstå ham og hans families fortid. Det er på Isabels foranledning, at kufferten åbnes og brevene begynder at tale. Og som ugerne går, og den gamle kærlighedshistorie oprulles, bliver der også pustet liv i forholdet på nutidsplanet.
Det, der gør bogen så anbefalelsesværdig, er, bortset fra troværdige og nænsomme kærlighedsskildringer, den tydelige indsigt forfatteren har i sin egen kulturelle og politiske baggrund.
Den anden roman, som jeg gerne vil anbefale, er Anita Shreve's: De Faldne Kvinders Hus . Jeg læste den på engelsk, hvor titlen er "Fortune's Rock". Det skal med, for jeg vil især anbefale romanen på grund af det smukke sprog, når man læser den på originalsproget. Den foregår i New England omkring århundredeskiftet og fortæller historien om en 16-årig pige, der på en sommerferie i sine forældres hus ved havet møder sit livs kærlighed, en gift læge, som hun indleder et forhold til. Han er ikke bare gift men er også far til en stor børneflok, og begge ved, at indsatsen er høj, da de vælger at fortsætte deres bekendtskab med de mest gruelige konsekvenser til følge.
Det gode ved romanen er, at den ikke ender her, i den rene katastrofe, men at den vover at følge personerne, selvfølgelig især hovedpersonen, videre ud i livet og vise, hvordan hendes tilværelse fra nu af formes på baggrund af de valg, hun traf sammen med sin elsker.
Jeg skal ikke røbe for meget, men bare sige, at beundringen for hovedpersonen, hendes indre råstyrke og hendes mod og hendes stærke vilje til at søge kærligheden trods alle odds ikke bliver mindre, efterhånden som handlingen skrider frem. Her er ingen pladderromantik, men en gribende og troværdig historie om svær kærlighed på tværs af alder og normer.
Elsebeth Egholm har skrevet følgende bøger: De frie kvinders klub, 1999. Scirocco, 2000. Mig og min ø, 2000 og til efteråret udkommer romanen Opium.
Relaterede links:
Om forfatteren
BogWeb - 2. juli 2001
Skribent
02 jul.01
At læse en god kærlighedsroman er som en forelskelse
skrevet af Elsebeth Egholm. Forfatter
At læse en god kærlighedsroman er for mig det samme som en slags forelskelse. Jeg bliver opslugt; jeg græder og ler, hvis forfatteren vil have mig til det, og får en umanerlig trang til at kaste mig i armene på en eller anden helt - helst, selvfølgelig, ham fra bogen.
Jeg bliver sådan lidt viljeløs og skvattet, og her skal det hurtigt siges, at jeg ikke er smålig i min smag. Jeg hopper gerne på popularitetsvognen og spiser en forudsigelig, banal historie - bare den er velskrevet og har det der udefinérlige, der gør, at den fanger mig og bliver ved at fastholde mig til sidste linje.
I år har jeg læst to meget forskellige kærlighedsromaner, der begge gjorde indtryk.
På en tur til Ægypten læste jeg på anbefaling en bog af en ægyptisk forfatterinde. Hendes navn er Ahdaf Soueif, og bogens titel 'The Map of Love'. Jeg vil hermed give anbefalingen videre til læserne, for denne bog gav mig en stor oplevelse, som selvfølgelig ikke blev mindre af, at jeg på det tidspunkt befandt mig på en båd, der sejlede ned ad Nilen.
Men også uden et Niltogt er bogen en rejse til et meget spændende land. Og ikke mindst et indblik i, hvordan en moderne, veluddannet ægyptisk kvinde tænker - både om sine egne og om letkøbte vestlige holdninger til Ægyptens problem med fanatiske muslimer.
Romanen foregår på to tidsplan, som troværdigt bliver limet sammen af det gamle trick: fundet af en kuffert med breve fra en afdød slægtning, indeholdende historien om en stor kærlighed. I dette tilfælde en kærlighedshistorie i begyndelsen af nittenhundredetallet mellem en ung, eventyrlysten engelsk kvinde, Anna Winterbourne, og en ægyptisk politiker/frihedskæmper. De forelsker sig midt i en politisk meget turbulent periode og selvfølgelig til stor forargelse for det bedre (britiske) borgerskab i Cairo. Og da de vælger også at gifte sig, bliver den kvindelige hovedperson tvunget til at vælge kulturel side og bo i sine svigerforældres hus; nærmest totalt afskåret fra sin tidligere omgangskreds.
På nutidsplanet er der også en kærlighedshistorie, som involverer den engelske kvindes barnebarn, en kendt dirigent, der har valgt at slå sig ned i USA, og en ung amerikansk kvinde, Isabel, der har forelsket sig i ham og opsøger hans søster i Cairo for at lære at forstå ham og hans families fortid. Det er på Isabels foranledning, at kufferten åbnes og brevene begynder at tale. Og som ugerne går, og den gamle kærlighedshistorie oprulles, bliver der også pustet liv i forholdet på nutidsplanet.
Det, der gør bogen så anbefalelsesværdig, er, bortset fra troværdige og nænsomme kærlighedsskildringer, den tydelige indsigt forfatteren har i sin egen kulturelle og politiske baggrund.
Den anden roman, som jeg gerne vil anbefale, er Anita Shreve's: De Faldne Kvinders Hus . Jeg læste den på engelsk, hvor titlen er "Fortune's Rock". Det skal med, for jeg vil især anbefale romanen på grund af det smukke sprog, når man læser den på originalsproget. Den foregår i New England omkring århundredeskiftet og fortæller historien om en 16-årig pige, der på en sommerferie i sine forældres hus ved havet møder sit livs kærlighed, en gift læge, som hun indleder et forhold til. Han er ikke bare gift men er også far til en stor børneflok, og begge ved, at indsatsen er høj, da de vælger at fortsætte deres bekendtskab med de mest gruelige konsekvenser til følge.
Det gode ved romanen er, at den ikke ender her, i den rene katastrofe, men at den vover at følge personerne, selvfølgelig især hovedpersonen, videre ud i livet og vise, hvordan hendes tilværelse fra nu af formes på baggrund af de valg, hun traf sammen med sin elsker.
Jeg skal ikke røbe for meget, men bare sige, at beundringen for hovedpersonen, hendes indre råstyrke og hendes mod og hendes stærke vilje til at søge kærligheden trods alle odds ikke bliver mindre, efterhånden som handlingen skrider frem. Her er ingen pladderromantik, men en gribende og troværdig historie om svær kærlighed på tværs af alder og normer.
Elsebeth Egholm har skrevet følgende bøger: De frie kvinders klub, 1999. Scirocco, 2000. Mig og min ø, 2000 og til efteråret udkommer romanen Opium.
Relaterede links:
Om forfatteren
BogWeb - 2. juli 2001
At læse en god kærlighedsroman er for mig det samme som en slags forelskelse. Jeg bliver opslugt; jeg græder og ler, hvis forfatteren vil have mig til det, og får en umanerlig trang til at kaste mig i armene på en eller anden helt - helst, selvfølgelig, ham fra bogen.
Jeg bliver sådan lidt viljeløs og skvattet, og her skal det hurtigt siges, at jeg ikke er smålig i min smag. Jeg hopper gerne på popularitetsvognen og spiser en forudsigelig, banal historie - bare den er velskrevet og har det der udefinérlige, der gør, at den fanger mig og bliver ved at fastholde mig til sidste linje.
I år har jeg læst to meget forskellige kærlighedsromaner, der begge gjorde indtryk.
På en tur til Ægypten læste jeg på anbefaling en bog af en ægyptisk forfatterinde. Hendes navn er Ahdaf Soueif, og bogens titel 'The Map of Love'. Jeg vil hermed give anbefalingen videre til læserne, for denne bog gav mig en stor oplevelse, som selvfølgelig ikke blev mindre af, at jeg på det tidspunkt befandt mig på en båd, der sejlede ned ad Nilen.
Men også uden et Niltogt er bogen en rejse til et meget spændende land. Og ikke mindst et indblik i, hvordan en moderne, veluddannet ægyptisk kvinde tænker - både om sine egne og om letkøbte vestlige holdninger til Ægyptens problem med fanatiske muslimer.
Romanen foregår på to tidsplan, som troværdigt bliver limet sammen af det gamle trick: fundet af en kuffert med breve fra en afdød slægtning, indeholdende historien om en stor kærlighed. I dette tilfælde en kærlighedshistorie i begyndelsen af nittenhundredetallet mellem en ung, eventyrlysten engelsk kvinde, Anna Winterbourne, og en ægyptisk politiker/frihedskæmper. De forelsker sig midt i en politisk meget turbulent periode og selvfølgelig til stor forargelse for det bedre (britiske) borgerskab i Cairo. Og da de vælger også at gifte sig, bliver den kvindelige hovedperson tvunget til at vælge kulturel side og bo i sine svigerforældres hus; nærmest totalt afskåret fra sin tidligere omgangskreds.
På nutidsplanet er der også en kærlighedshistorie, som involverer den engelske kvindes barnebarn, en kendt dirigent, der har valgt at slå sig ned i USA, og en ung amerikansk kvinde, Isabel, der har forelsket sig i ham og opsøger hans søster i Cairo for at lære at forstå ham og hans families fortid. Det er på Isabels foranledning, at kufferten åbnes og brevene begynder at tale. Og som ugerne går, og den gamle kærlighedshistorie oprulles, bliver der også pustet liv i forholdet på nutidsplanet.
Det, der gør bogen så anbefalelsesværdig, er, bortset fra troværdige og nænsomme kærlighedsskildringer, den tydelige indsigt forfatteren har i sin egen kulturelle og politiske baggrund.
Den anden roman, som jeg gerne vil anbefale, er Anita Shreve's: De Faldne Kvinders Hus . Jeg læste den på engelsk, hvor titlen er "Fortune's Rock". Det skal med, for jeg vil især anbefale romanen på grund af det smukke sprog, når man læser den på originalsproget. Den foregår i New England omkring århundredeskiftet og fortæller historien om en 16-årig pige, der på en sommerferie i sine forældres hus ved havet møder sit livs kærlighed, en gift læge, som hun indleder et forhold til. Han er ikke bare gift men er også far til en stor børneflok, og begge ved, at indsatsen er høj, da de vælger at fortsætte deres bekendtskab med de mest gruelige konsekvenser til følge.
Det gode ved romanen er, at den ikke ender her, i den rene katastrofe, men at den vover at følge personerne, selvfølgelig især hovedpersonen, videre ud i livet og vise, hvordan hendes tilværelse fra nu af formes på baggrund af de valg, hun traf sammen med sin elsker.
Jeg skal ikke røbe for meget, men bare sige, at beundringen for hovedpersonen, hendes indre råstyrke og hendes mod og hendes stærke vilje til at søge kærligheden trods alle odds ikke bliver mindre, efterhånden som handlingen skrider frem. Her er ingen pladderromantik, men en gribende og troværdig historie om svær kærlighed på tværs af alder og normer.
Elsebeth Egholm har skrevet følgende bøger: De frie kvinders klub, 1999. Scirocco, 2000. Mig og min ø, 2000 og til efteråret udkommer romanen Opium.
Relaterede links:
Om forfatteren
BogWeb - 2. juli 2001
Kommentarer